Jeg har været oppe hos mine forældre i sommerhuset, fra i går til i dag.
Det ligger i Eskov strandpark, oppe i Nordsalling.
Det var - som altid - hyggeligt, og det er altid så rart at kunne sidde ude på terrassen hele dagen, hvis det er dét man vil. Og det vil jeg jo gerne.
Jeg kørte med mormor og moster derop, og på vejen var vi på Egeris kirkegård, hvor min oldemor er begravet. Det er ved min sognekirke. Det er en pæn kirkegård, der ligner en park, og hvor der også er en skovafdeling med natursten osv. Meget smukt.
Mor havde frokost klar, og så hyggede vi os ellers hele eftermiddagen.
Da mormor og moster tog hjem gik mor ind for at sove, og hun lå i sengen et godt stykke ud på aftenen. Det viste sig senere - i morges - at hun havde fået halsbetændelse, og at det var derfor hun var så træt.
Ellers skete der ikke noget særligt her i weekenden, andet end hygge, og det er jo også rart. Mor og jeg fik nogle godes snakke, jeg sad og nød det gode vejr på terrassen, og jeg fik læst min bog - Vejen hjem - færdig.
Alt i alt en god weekend!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar