Ting der gør mig gladere

Som du, kære læser, måske har set i mine to tidligere opslag i dag, er jeg lidt knotten for tiden. Jeg er bare træt i hovedet, af at høre negative nyheder. Andet er der ikke i det. 

Der er heldigvis også gode ting i verden, og nu vil jeg fortælle om noget af det, der ofte gør mig lidt gladere. Foruden det åbenlyse selvfølgelig: Min dejlige kæreste, min familie og mine venner. 

* At skrive om mit Camillaland, og om mine andre specialinteresser.

* At læse i min nye bog om Kjellerupbanen. (Den jernbane der gik igennem min hjemby Kjellerup, 1912-1968.)

* At "lege" med piktogrammer, og pynte ting med dem. Især når der er nye piktogrammer tilgængelig.

* At det er min fødselsdag på søndag.

* At se på dyr, når de vel at mærke har det godt. Både i virkeligheden, og på skærmen. Det bedste er dog, at være tæt på en kat, så jeg kan høre/mærke den spinde. Eller at se når kattene leger.

* At se børn lege og have det sjovt, og lege sammen med dem. Det er mange år siden sidst, men jeg elskede dengang at tage børn med på en fantasirejse. Så kunne jeg fx fortælle om hvordan der var nede i havet, og børnene kunne snakke med. Jeg kunne inddrage dem ved at sige ting som "Se den fisk derovre, hvor ser den sjov ud. Casper kan du fortælle Emma og Marie hvordan den ser ud? Hvilken farve har den? Hvor svømmer den hen?" Min nevø og mine to niecer og jeg har været utallige steder henne, og Casper har endda engang fanget en hval på stranden!! Ret sejt gjort af en dreng på ca 5 år!!

* At tegne og male, og lave andre kreative ting.

* Mange mange flere ting. 

Lad Det Nu Snart Blive Jul!!

Jeg glæder mig rigtig meget, til julen.
Det har jeg gjort længe.

Jeg tror, jeg begyndte at komme i julestemning, midt i september.
Det er tidligt, jeg ved det godt, men det kan vel ikke ses som en dårlig ting??

Jeg har ikke pyntet op endnu.
Det synes jeg er for tidligt.

Jeg tror, jeg gør det midt i november.
Gerne sammen med kæresten.
Det er så hyggeligt, at julepynte sammen.

Ind til videre ser jeg TV-julekalendere, og juler i Sims 2 spillet.
Jeg er ved at bygge et julehotel, hvor simmerne kan holde ferie.
Jeg er ikke kommet så langt med det, endnu.
Jeg har nok bygget på det, i 2 timer, indtil videre.

Det kan være, at jeg spontant går igang med nogle små juleklip, men jeg vil ikke købe materialer eller planlægge noget, i år. Heller ikke hjemmelavede julekort.
For jeg vil ikke stresse mig selv.

Jeg holder af hverdagen...

... skrev Dan Turell.



Jeg holder også meget af min hverdag.
Især efter, jeg har fået en ny kæreste. 💘

Ny og ny... vi har været sammen siden d. 1/6-2018.
Men det er nyt, at jeg fortæller jer om det.

Jeg fik ikke skrevet, så meget her, som jeg gerne ville, i 2018.



Kæresten bor i Middelfart, og jeg bor i Skive.
Så jeg tilbringer rigtig meget tid i tog. 🚂🚃🚃🚃
Det gør ikke noget.
Jeg kan godt li' tog, og ikke mindst kan jeg li' formålet med rejsen.



Vi er sammen stort set hver weekend.
Det er super hyggeligt.
Vi ser en masse film, hører musik, går ture, og tager ud at spise.



Jeg er somme tider ret træt, hvis jeg først er kommet hjem om aftenen. 😪
Så får jeg lov, til at holde fri, fra mit dagtilbud, dagen efter.
Jeg tager også somme tider en fridag, den dag jeg skal afsted.



Personalet giver mig de fridage, jeg har brug for, og bakker i det hele taget op, om vores forhold.

Det, at have en kæreste, ses som en form for social færdigheds træning, ligesom det er at gå i klub, eller være på lejr.

Det er jeg selvfølgelig super glad for!!! 😃



Jeg har ikke noget,  jeg skal i min fritid.
Det er jeg også meget glad for.



Jeg er også glad for beslutningen, om ikke at få et nyt kæledyr.
For så kan jeg tage til Middelfart, når jeg vil.

Var dyret anskaffet, før jeg begyndte at komme sammen med kæresten, så ville pasningen af dyret selvfølgeligt være prioriteret højt. Så måtte han komme op til mig, i stedet for at jeg tager ned til ham, i flere dage ad gangen.



Jeg skriver meget på computeren, om mine special-interesser, og jeg skriver dagbog. 💻
Jeg spiller The Sims 2 på PC'en, og Township på tabletten.
Og så ser jeg rigtig meget standup. 😁

Det er nok for mig.
Jeg vil bare gerne slappe af.



Jeg nyder livet!!!
Ingen tvivl om det!!! 😊

STOR lettelse!!

Det var et rigtig godt møde!!


Det viste sig, at de meget ambitiøse mål, ikke var "mine" mål.
Altså det var ikke de ting, JEG skulle kunne på kort tid. 

Det var derimod de mål, som politikerne har sat, for Silkeborg kommunes samlede indsats, til alle borgere, der får bostøtte.



Det er Silkeborg kommune der betaler for, at AutismeCenter Skive giver mig bostøtte og aktivitetstilbud, fordi den kommune jeg oprindeligt kommer fra, er en del af Silkeborg kommune nu.
Derfor er min sagsbehandler også fra Silkeborg kommune.



Sagsbehandleren var meget forstående overfor, at både jeg og personalet, var blevet "forskrækket" over de store mål. Men politikerne siger, at hun skal skrive det på den måde.



Men jeg er sådan set ligeglad, med hvad politikerne siger.

Det centrale er, at jeg beholder min bostøtte og mit aktivitetstilbud, og at sagsbehandleren forstår, at min personlige udvikling er en langvarig process.



Jeg er så glad og lettet, for jeg troede faktisk, at kommunen ville, at min støtte skulle ophøre, med udgangen af 2017!!!!



Nu har pædagogerne og jeg 2-3 uger til at formulere nogle helt konkrete, realistiske mål, som skal sendes til sagsbehandleren. 
Jeg kan ikke huske, hvem der foreslog det på mødet, men det var en god idé.



Efter mødet kørte bostøtten og jeg direkte hen i Føtex.

Jeg har nemlig en tradition, med at spise Ben & Jerry's is, efter en stor begivenhed, hvad enten udfaldet bliver. Denne gang blev det heldigvis for at fejre en sejr!!!

Øjebliksbillede

Jeg vågnede i morges, da telefonen ringede, ved 7.45-tiden.

Hjemmeplejen ringer til mig, hver lørdag og søndag morgen. 
Det er for at jeg kommer ind i en dagsrytme, og de minder mig om min medicin. 

Jeg går tit i seng igen, når jeg har taget pillerne.
Men i dag kunne jeg ikke sove mere. 
Det er godt, for jeg vil jo gerne ha' noget ud af dagen.



Jeg er begyndt at skrive et brev, til en af mine pennevenner.
Hun hedder Rebecca, og hun bor i USA.

Jeg ved faktisk ikke, hvor mange pennevenner jeg har/får, for det er svært at vide, om folk skriver tilbage, når jeg har sendt dem det første brev. 
Måske synes de ikke om mig??
Det er OK. Jeg forventer ikke, at alle skal kunne li' mig. 
Folk er jo forskellige. 

Jeg regner med, at skrive brevet færdigt i dag, så jeg kan sende det i morgen.



Indtil november var der en poskasse, henne ved den næste vej.
Men den har de sløjfet. Jeg brugte den ellers tit.



Jeg er lidt nedtrykt, over alt det med at postvæsenet er ved at gå fallit. 
Jeg synes det er sørgeligt. 

Jeg føler, at folk hader Danmark, når de skælder ud på instanser som posten, DSB og kongehuset.
Det gør de jo ikke. De har bare nogle andre værdier og synspunkter, end jeg har. 

Men mest er jeg forarget, over de mennesker, der mener at det er forkert at have et dansk flag stående i folketingssalen. 
Hvordan kan man synes, det er forkert???

Men jeg har svært ved, ikke at lade mig provokere, når folk skælder og smælder. 
Men igen, ligesom med pennevennerne, folk er forskellige. 



Min far har fødselsdag på tirsdag. Han bliver 67.
Så jeg har også ordnet noget, ang en fødselsdagsgave. 
Men hvad det er, vil jeg ikke afsløre her. 



Jeg har også skrevet lidt på computeren, og på papir, om en af mine specialinteresser.
Det inkluderer, at finde billeder på nettet, så det kan godt optage meget tid.




Jeg har hovedpine, og med god grund!!

Jeg fik et jernhegn ned over mig, i torsdags.


Heldigvis sagde lægen, at jeg ikke var kommet til skade, ud over at jeg selvfølgelig blev forskrækket. 

Som hun sagde "Hovedpine er ikke farligt, men det er møgirriterende!!"




Der kom lige en indsamler, fra Folkekirkens Nødhjælp, forbi.

Hun fik alle de småpenge, jeg havde i pungen. 
Jeg ville gerne ha' givet en 20'er, men jeg havde kun 50-ører, 1-kroner og 2-kroner. 

Det er et godt formål. 



Nu vil jeg ha' noget at spise.

Jeg ta'r bare en portion havregryn, for jeg er ikke så sulten. 



Det bliver en god eftermiddag og aften.

Jeg er glad!! :-D

Lettelse :-)

Så kom dagen, hvor vi skulle ha' statusmøde.

Jeg var selvfølgeligt nysgerrig på hvad der ville blive sagt osv, men jeg har ikke været nervøs denne gang.

Jeg var (og er) nemlig 100% sikker på, at den måde personalet støtter mig på, er den helt rigtige, og det mente sagsbehandleren også --- så vi får lov til at fortsætte som hidtil. 

Jeg bevarer den støtte, jeg har nu. 

:-D

Jeg fik meget ros af sagsbehandleren, og det gjorde personalet også, fordi hun kunne mærke at vi allesammen gjorde en god indsats, for at få min hverdag til at fungere, og at det rent faktisk virker. 

:-)))

Jeg er superglad.

:-D

18 dage...

... til nytår. 



2016 har været et godt år, ind til videre.

Der er sket så mange gode ting, at jeg ikke kan huske dem allesammen.
Der er hele tiden kommet noget nyt godt.
;-)



Jeg har oplevet mange nye ting i 2016, og jeg har lært en del nye ting. 

Jeg kan mærke, at jeg udvikler mig, lige så stille.
Men jeg kan også mærke, at jeg er ved at erkende, hvilke ting jeg ikke kommer til at lære.





En af de største sejre, at jeg er begyndt at gå i klub om torsdagen, og at jeg var med til computer-party på Idavang. 

Idavang er i øvrigt blevet en del af Autisme Center Skive, pr 1/2-2016. 





Jeg har mødt en del af kærestens venner og veninder, og er blevet godt modtaget af dem. 

Jeg har også mødtes selv med 2 forskellige veninder, henholdsvis på café og herhjemme.



Blomst og jeg havde en dejlig sommerferie sammen.

Vi lejede en bil, idet vi nød, at hun har fået kørekort.

Vi gentager succesen til jul. 



Jeg er mere bevidst om min økonomi, og jeg forvalter selv en vis del af mine penge. 

Det er også stort, at jeg selv kan støvsuge nu. 

Jeg har også fået en tatovering i 2016.

Det er en trekløver, som har en symbolsk betydning for mig, idet den har forbindelse til min tid som spejder. Den sidder på bag på min venstre skulder. 


Det er min første tatovering, men jeg vil gerne ha' en mere.

Det skal være med mit personlige motto: Små sejre er bedre end store nederlag. 
Jeg vil gerne ha' den på min venstre underarm. 



Der sker hele tiden noget nyt.

Jeg skal bare huske, at ta' det hele i meget små bidder, for ellers kan jeg ikke overskue det. 

Pennevenner

Jeg synes det er rigtig spændende, at lære mere om verden, og om hvordan folk lever i forskellige lande, kulturer og religioner. 



Derfor har jeg 7 pennevenner.
1 i Italien, 1 i Holland, 3 i USA og 2 i Australien.

Desuden har jeg haft en penneven i Frankrig, der for nyligt har valgt at stoppe korrespondancen, pga personlige problemer. 
Men jeg skriver stadig julekort til hende, og sender hende en lille julegave.



Jeg skriver i hånden, og det gør mine pennevenner som regel også. 



Vi sender små gaver til hinanden, og pynter brevene.

Jeg vælger de flotteste frimærker, jeg kan finde.
Det nemmeste er, at bestille frimærker via nettet, så jeg kan vælge i ro og mag. 




Jeg vil gerne ha' flere pennevenner, men jeg skal også tænke på, at det er dyrt at sende breve.
Så måske er det bedst, at det bliver e-mails, hvis jeg skal have flere pennevenner. 




Jeg er postcrosser, som det kaldes, fordi jeg synes det er spændende.

Men jeg gør det også, for at støtte vores postvæsens skrantende økonomi.




Jeg læste, at hvis hver dansker sender bare 10 breve om året (fx julekort) så kunne postvæsenets økonomi blive så god, at portoen kunne sættes ned til det halve. 



Jeg er trist, over at vores postvæsen er blevet fusioneret med de andre nordiske landes, og at der er kommet frit valg af pakkeleverandører!!!
Men jeg græder mig selvfølgeligt ikke i søvn. 

Jeg synes bare, at det er trist, at folk ikke bruger postvæsenet, for det danske postvæsen har stolte traditioner, som jeg synes man skal værne om. 

Postvæsenet i Danmark blev grundlagt af Christian den fjerde.



Men ikke mindst, synes jeg at det er trist, at folk ikke giver sig selv --- og hinanden --- den glæde, der er ved at modtage et personligt brev eller kort. 

Computer party

Jeg var til computer party på Idavang, i torsdag aftes/nat, og jeg er først rigtig vågnet nu her ved 15-tiden. 



Det var så sjovt og hyggeligt, at jeg slet ikke nåede at pakke min egen PC ud. 

Jeg har aldrig hygget mig så meget før, med mine kollegaer!!!



Der var også et par "nye" mennesker, som jeg kom rigtig godt ud af det med. 

Idavang er nemlig blevet en del af Autisme Center Skive, og de pågældende mennesker er tilknyttet nogle andre afdelinger. Det var derfor jeg ikke havde mødt dem før.

Men det skal jeg igen, allerede på torsdag.



Fremover har jeg mulighed for at gå i klub tirsdag og torsdag aften, og det vil jeg gerne, for at være sammen med de "nye" og lære dem bedre at kende. 



Vi snakkede og snakkede, og havde det smaddersjovt, og vi så også film.



Jeg tog hjem ved 5-tiden fredag morgen, og sov vist også lidt, men jeg kunne ikke slappe af i kroppen, før i går aftes, og faktisk er jeg urolig i kroppen igen i dag. 

Men jeg har det rart, og jeg hygger mig i mit eget selskab.



Jeg tror det er fordi jeg har haft det så sjovt, og spist så meget slik, og drukket kaffe og cola, at jeg rent kropsligt har en form for overskud af energi, imens jeg slapper rigtig godt af i hovedet. 

Det er vist noget med en form for hormoner man har i kroppen, der hedder endofiner. 



Socialt samvær i en større gruppe, plejer at udmatte mig totalt. 
Jeg kan blive træt og sove i flere dage. 
Men det plejer heller ikke, at være så sjovt og spændende, selv om det plejer at være hyggeligt. 

Jeg tror det handler om, at jeg mødte de helt rigtige nye mennesker, på det helt rigtige tidspunkt, i den helt rigtige ramme.

Det gør selvfølgeligt også meget, at alle var der frivilligt og for at ha' det sjovt.
Ingen var i dårligt humør hjemmefra, og jeg oplevede ikke at nogen kom i problemer.

Der er jo en potentiel risiko for at blive uvenner over et spil, eller bare være for træt, så man mister en del af sin evne til selvkontrol. 



Jeg tror især, at det var pga de personaler, der var med. 
Jeg følte i hvert fald, at de gjorde en super indsats, for at alle hyggede sig.


Jeg ved selvfølgelig ikke hvad de tænker --- men jeg tror også personalet var glade for at være sammen med os, på en anden måde end til dagligt. 

Vi er mere frie, og kan vise dem flere sider af os selv. 
Det er ingen handleplan, ingen svære udfordringer, ingen pres. 

Faktisk følte jeg slet ikke, at de var nødt til at bestemme over mig/os, ud over at styre udleveringen af pizzaer, så alle fik det de havde bestilt, og så var der lige én der skulle have forklaret at han ikke måtte drikke min cola. 
Men jeg er ikke typen der hidser mig op over, at han troede det var til fri afbenyttelse, og derfor nåede at drikke en slat. Og slet ikke på sådan en hyggelig aften. Det var jo ikke i nogen form for ond mening. 



Jeg er i hvert fald rigtig glad, for at jeg tog med!!!
Og jeg giver det nye klubtilbud en stor chance!!!

Han tror på dig!!

Kære konfirmand!!



Det glæder mig meget, at du og dine forældre, sammen har valgt at du skal konfirmeres.



Jeg forventer ikke, at du har truffet et valg for livet, taget en endegyldig beslutning om at tro på Gud, fra denne dag og resten af livet. 

Men nu har du fået et kendskab til kristenlivet og har et grundlag for at lære Gud nærmere at kende, og vælge til og fra. 


Selv om du vælger, ikke at tænke på Gud, så tænker han altid på dig, og han holder af dig, uanset hvad du gør!!



Gud tror på dig!!



Jeg tror på selv Gud, og jeg ved han altid holder øje med mig, og er der for mig.

Jeg var overbevist...

... om at Bibsen var død, for min nabo havde vist mig, et billede af en trafikdræbt kat, som lignede utroligt meget. 

Men det har heldigvis vist sig, at være en dobbeltgænger, for lørdag aften blev jeg ringet op, af en sød dame, der havde set Bibsen, kun ca 100 m fra mit hjem, og fundet mig via hendes tatoveringer i ørene. 



Bibsen er stadigt ikke kommet hjem, men nu er der håb, når hun er så tæt på.



Måske var det alligevel Bibsen på billedet. 
Måske havde hun bare brugt 1 af sine 9 liv?

Velkommen fuchsia :-D

Jeg elsker blomster, især med pink og lilla farver.




I dag fandt jeg en flot fuchsia i Rema 1000.
Jeg kan ikke huske, om den kostede 20 eller 25 kr., det var i hvert fald deromkring.




Problemet er bare, at få plads til alle de blomster, jeg gerne vil ha'.
Men så laver jeg nogen i papirklip, til at supplere med.

De er jo også nemme at passe --- de skal ikke vandes, og de kan hænge i skyggen (det skal de faktisk helst, det færreste papir er lysægte).



Sådan ser fuchsiaen ud, som papirklip:

Seje sandaler

Gåture

Jeg er begyndt at gå ture igen, efter en lang periode, hvor jeg ikke rigtig har haft overskud til det.

For mig er 5-7 km en passende længde, afhængigt af føret, men i går gik jeg 8,76 km . Det var lige i overkanten, efter en 5,90 tur i fredags, hvor jeg gik i et par ret dårlige støvler (fandt jeg ud af undervejs) så mine fødder er ret ømme nu.





Billederne her er et par år gamle, men naturen ved ådalen er stadig lige så smuk.





I øvrigt har jeg endelig fundet en måde, at lave mavebøjninger på, hvor jeg ikke spænder for meget i nakken og får ondt.

Når jeg holder benene oppe, som på billedet, i stedet for at sætte hælene i gulvet, flyttes mit fokus fra nakken. Det er bare et lille trick.

"Dav kanin...

... jeg hedder Bibsen, hvad hedder du?"

Min fødselsdag

Jeg blev jo 30 i torsdags, og vi fejrede det her i weekenden.

Mine forældre holdt en dejlig udendørs fest for mig, oppe ved deres sommerhus i Eskov strandpark.



Vi startede med kaffe i sommerhuset, og der efter gik vi ned på sportspladsen, for at spille rundbold.

Så hjalp vi hinanden med at forberede aftenens grill aften, som også blev holdt nede på sports og legepladsen.
Der er et stort "madpakkehus" som vi plejer at kalde det, en fin toiletbygning, legeplads mv. og det hele ligger lige nede ved stranden.



Jeg havde 25 gæster.
Det var familie, venner fra Idavang, og mine bostøtter, X og Y.



Det var en rigtig hyggelig dag, og jeg er glad for at så mange ville komme og fejre min fødselsdag med mig.
(((-:

Jeg nyder foråret...

... det gør du vel også?
;-)


Bortset fra at pollen allergikerne begynder at få det svært, så kender jeg ikke nogen, der ikke kan lide forår.
Jeg synes det er den bedste årstid, og det tror jeg mange er enige i.


Nu vil jeg sætte mig ud på altanen, med en kold cola, og læse lidt.
Jeg har lige 20 minutter, inden jeg skal af sted, for at mødes med kæresten i Rema 1000.

Jeg er næsten færdig med Nøglen til Rebecca.
Den bliver mere og mere spændende!
Jeg regner med at jeg bliver færdig i løbet af et par dage.

Barndoms nostalgi

Jeg har længe tænkt på, at jeg gerne ville læse Britta-bøgerne igen.


I dag fandt jeg nr. 1, 3 og 4 i en boghandel i Viborg.
Nye fine bøger, trykt i 2008, til den nette sum af 72 kr. i alt, da det var et stort bogudsalg.


Der er 14 bøger i serien, men så vidt jeg kan læse på nettet er det vist kun de fire første, der er blevet genudgivet, dér i 2008. Men så må jeg jo finde de gamle på biblioteket.

Jeg er grebet af samme spænding, som da jeg læste dem første gang, men nu er det endnu bedre for jeg ved mere om heste og om tiden dengang.

Og "gensynets" glæde er jo også værd at ta' med --- lidt autistisk er jeg jo, så hellere én gentagelse ekstra, end én for lidt...

Endeligt færdig!!!

Nu er min altan klar til at tage i brug.
Den er rigtig dejlig, og større end jeg troede.
Jeg glæder mig til foråret!

Boligforbedringer

For et par dage siden fik vi endelig besked om, at de begynder på vores boligforbedringer i slutningen af november.

Kæresten og jeg får begge to en sydvendt, rund altan på 5,7 m2, og jeg får endvidere et nyt vindue imod nord.

Vi glæder os meget!