Jeg tror ikke på, at jeg nogenside bliver 100% selvhjulpen.
Jeg vil altid have behov for støtte, i en eller anden form.
Men jeg prøver at klare så meget som muligt selv, og samtidigt prioritere, hvilke ting jeg vil bruge mine kræfter på, og hvad jeg gerne vil have hjælp til.
Almindelige hverdagsting er en udfordring for mig.
Jeg bliver let udmattet, fysisk og psykisk.
Det er til dels et spørgsmål om at lære, at være mere udholdende - og det arbejder jeg på.
Men, som sagt, jeg bliver aldrig fuldt selvhjulpen - og pga. mit handicap vil mit energiniveau sandsynligvis blive ved med at svinge meget, resten af mit liv.
Jeg er bl.a. begyndt at vaske tøj selv, og jeg laver somme tider varm mad.
Det er sjældent, at jeg ikke har vasket op, efter aftensmaden eller næste morgen.
Desuden rydder jeg op og gør lidt rent, når der er behov for.
Alt sammen ting, som er selvfølgelige for såkaldt normale mennesker, men sværere for mig, og ofte ikke føles naturlige for mig at gøre.
Det er vigtigt, at holde sig i gang, især når man har et fysisk og/eller psykisk handicap.
Man skal have udfordringer og ansvar - på det niveau, der passer til den enkelte.
Ellers kan den naturlige udviklingsproces - hvor man sædvanligvis løbende bygger videre på de evner man har og lærer nye ting, hele livet igennem - nemt gå i stå, eller tilbage, med det resultat at man let bliver deprimeret og ligeglad med sig selv og sit liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar