Der er så meget...

... som jeg gerne ville, men bare ikke har overskud til - selv om jeg har det rigtig godt for tiden.
Her tænker jeg primært på praktiske ting herhjemme, og fritidssysler.

Jeg synes slet ikke, at jeg får noget ud af min tid, i øjeblikket.
Dagene er alt for korte, jeg når slet ingen ting, af det jeg har lyst til.

Almindelige, dagligdags ting dræner mig for energi, og det har jeg meget svært ved at acceptere.
Kort sagt, så føler jeg mig som en total fiasko, når andre mennesker kan lave ti forskellige praktiske ting på én dag, samtidigt med at de også passer deres job - for ikke at tale om dem, der har børn - og jeg kan højest klare to-tre små, eller én større ting.
Og det frustrerer mig meget, for jeg vil jo gerne kunne det samme som andre.

Det piner mig, at her altid er så rodet - for jeg har det bedst, når der er orden i mine ting.
Det gør ondt i mit hjerte, når jeg ser, hvor beskidt her er.
Jeg græder indvendigt, når jeg gang på gang spiser færdigretter, i stedet for at lave min egen mad.... og især når jeg ikke magter at gå ud at handle, og vælger usund mad fra pizzeriaet i stedet for.

Jeg vil så gerne kunne selv.
Være voksen, og have overskud, være stærk og udholdende.
Men jeg magter det ikke, selv om jeg psykisk har det bedre end jeg har haft i mange år.
Jeg forstår det ikke!

Det kunne være nærliggende, at skyde skylden på mit handicap.
Men hverken Asperger eller ADHD burde medføre træthed. Man kan have svært ved at planlægge sin dag, og man vil ofte ikke være i stand til at koncentrere sig om en opgave, der består af flere forskellige processer. Men det er ikke dét, der er mit problem.

Jeg er bare træt, i mit hoved, og i min krop.
Men jeg mangler ikke psykisk energi - det er udholdenheden, den kniber med.

Jeg ved godt, at jeg har brug for mine bostøtter, og at det er OK de hjælper mig.
De gør en masse for, at jeg skal have det godt.
Jeg synes bare ikke, at det gør nogen særlig forskel - det er ikke nok.
Til gengæld hjælper de mig på andre måder, og det er smadder godt.

Måske er mine forventninger til livet bare for høje?
Men jeg ønsker mig jo bare, at være glad for mig selv, og min lejlighed.
Skidt med om her rodede, hvis jeg havde det godt med det.
Det har jeg bare ikke.
:-(

Dette indlæg har været én lang gang klynk.
Men det har været godt for mig at skrive det, for det har fået mig til at tænke over, hvordan tingene kan blive anderledes, så der er mere orden i min hverdag, og jeg kan flere ting selv.

Først og fremmest skal her ryddes op.
Jeg har for meget rod, ergo må jeg have for mange ting!
Rod i omgivelserne, giver rod i hovedet, og derfor må det væk.

I morgen, hvor der kommer en bostøtte vikar, begynder jeg at rydde op. Jeg tager en stor papkasse fra kælderen, og så smider jeg simpelthen alt det, jeg ikke bruger mere, ad XXXXXXX til!
Dernæst skal alle de ting, der skal blive her, have en fast plads - og mine bostøtter skal lære, hvor tingene skal stå, så de kan hjælpe mig med at rydde op.

Rettelse: Bostøtten er først tirsdag.

Det næste bliver at jeg laver et ugeskema, sådan at jeg har nogle få opgaver hver dag, på bestemte tidspunkter. Der skal også sættes tid af, til at lave kreative ting. For hvis det praktiske er overstået inden, så kan jeg bedre give mig hen til mine sysler.

Jeg vil have mit overskud tilbage.
Men hvis jeg stiller for store krav, så kan det ikke lykkes.

Det bliver en lang proces, at få kørt de forskellige ting ind i et system, men det må jeg acceptere - selv om det er meget svært!