Opfølgning på medicin

Sidste år blev jeg sat lidt ned i medicin. 

Det gik rigtig godt --- i 3 måneder. Så kom der en dum periode. Nu har jeg det fint igen. 

Jeg fik mere energi og var glad og positiv; men det blev hurtigt til alt for meget energi og nærmest eufori. 

Jeg udviste tegn på, at jeg var på vej til at blive manisk, hvis ikke jeg kom tilbage på medicinen. Heldigvis kunne jeg selv mærke det. Jeg bad selv om, at blive sat op i medicin igen.

Resultatet er blevet, at på ét præparat gik jeg fra 120 til 60 mg. Det har ikke givet problemer. Men det andet præparat, kunne jeg altså ikke undvære. 

Lægen og jeg er enige: Der skal ikke røres mere ved min medicin. 

Jeg fik stor ros af hende, for både at tage initiativ til at undersøge, om jeg kunne klare mig med mindre medicin --- for selvfølgelig skal man ikke have mere end man har brug for --- og for at have selvindsigt nok, til at kunne opsøge hende igen, for at finde en ny løsning. I dette tilfælde begynde på medicinen igen. 

Det er næsten et år siden nu. 

Jeg har det godt. Mit energiniveau svinger lidt. Det må det også gerne, bare det ikke går for meget op eller ned. 

I de seneste dage har jeg haft en del overskud. Jeg ved ikke, om der er nogen særlig grund. Måske er foråret på vej?? Jeg er bare glad for, jeg kan lave mere, end jeg plejer. Men jeg husker også at holde pauser. Det er meget vigtigt. Ellers følges en dag med stor energi af to med nul energi. 

Godt og skidt ~ heldigvis mest godt!!

Jeg er stadig skuffet over at jeg ikke formår at bruge bloggen, sådan som jeg ønsker mig. Men, som nævnt tidligere, ser jeg det som et udtryk for, at mit fokus har været udadvendt. 💭

Men, det er tid til en update!! 💻

Det går generelt rigtig godt for mig. 😃

Jeg er trappet helt ud af et af de præparater jeg har fået, nemlig Invega. Jeg gik fra 6 til 3 til 0, uden nogen form for problemer. Så det er et overstået kapitel. 👍

Det andet præparat vi har ændret på, er Cymbalta. Der er jeg gået fra 120 til 90 til 60 mg. Det er ikke mere end en uges tid siden seneste justering, så det er for tidligt at vurdere. Men på 90 mg havde jeg det i hvert fald godt. Jeg valgte at være på den dosis i 8 uger, for jeg følte ikke jeg var helt sikker, efter de første 4 uger.

Indtil videre går det godt på 60 mg. 😊

Når lægen og jeg har talt sammen (videokonsltation om 3 uger) vil hun gerne have, at vi venter ca et år, med at justere mere. 📅

Jeg synes at det er lang tid, at vente. 🙁

Men jeg forstår hende godt. Det er godt at se, hvordan medicin ændringerne påvirker mig, på lidt længere sigt. 👀

Vil jeg fx blive mere udfordret af ændringer i hverdagen, som følge af årets gang?? Årstider og begivenheder kan påvirke mig på en ny måde, fordi jeg er vant til at have en vis medicindosis, i blodet, og dertil kommer alle de ting, man oplever i privatlivet. Det er naturligt at humøret skifter, men vil det blive for svært for mig?? Det kan man ikke vide, allerede. Så det giver god mening at se tiden an. 👓

Indtil videre er 2022 gået godt for mig. 😊

Dog har jeg været meget træt, men det er vist bare, fordi jeg har givet mig selv for meget lov, til at slappe af. Så er det svært, at komme igang igen.

Men jeg er villig til at gøre en indsats!! 🏭

Vi har erfaret, at det er tanken om at skulle gå, hen på arbejdet, har været svær for mig. Lysten til at møde op, og være aktiv derhenne, har ikke været påvirket. Jeg har "bare" ikke overskud til at gå afsted, selvom jeg møder senere end de andre. 💭

Her i marts har vi derfor testet den "metode" hvor morgenstøtten bliver indtil vi kan gå hen til bussen sammen. Bostøtten har som regel mulighed, for at være her til kl. 10.00. 

Bussen kører kl. 10.18. Men for mig er det underordnet, hvor længe jeg skal vente alene ~ bare det foregår ved stoppestedet, og ikke hjemme i sofaen. 🚌

Der er et skur, med en bænk. Havde der ikke været noget af sidde på, havde jeg nok købt en rygsæk, der kan foldes ud til en taburet. Dem man ofte benytter på fisketure. 🐟

Der er det ene minus, at jeg ikke får motion, men det må vi kompensere for. 

Det kunne fx være, at jeg kunne gå nogle ture i arbejdstiden, eller med bostøtten, om eftermiddagen. Det har vi tid til, fordi vi kan bytte om på opgaverne. Der er blevet tid om morgenen, til at lave husarbejde, såsom at støvsuge eller rydde op. 

Jeg er ikke lige morgenfrisk hver dag, men det føles meget mere overskueligt, at lave praktiske ting, end at skulle ud at gå. 

Det er ligesom en nemmere overgang, mellem fritid og arbejde, end en gåtur, der er fuld af indtryk, og hvor jeg er nervøs for, om jeg er for træt, til at orientere mig i trafikken. 

Nogle mennesker slapper af, når de går. Men mine sanser er konstant på overarbejde, og så er gåturen ikke spor rar. Jeg er stresset, når jeg når frem. Jeg er endda streset, før jeg går, fordi jeg ved at turen bliver en stor udfordring. 😥

Jeg synes jeg er kommet OK fra start, med den nye morgenrutine. Men mit fremmøde er stadig ikke godt nok. Jeg vil meget gerne kunne klare at komme afsted, 4 dage om ugen. Dér er jeg ikke endnu.

Men jeg tror på det!! 🍀

Juleferien.

Kæresten og jeg havde en dejlig juleferie sammen.

Men man kunne godt mærke, at jeg var stresset. 

De daglige rutiner var væk, og det betyder meget. 

Men vi havde det rart, og det er det vigtigste!!!

Jeg var og er stadig glad, og jeg synes det har været en god jul og juleferie.

Jeg er "bare" hjernetræt. 

Man kunne mærke, min stress, ved at jeg hele tiden glemte ting og gjorde ting forkert.

Fx så jeg forkert i togkøreplanen flere gange, hvilket slet ikke plejer at være et problem. Normalt kan jeg tidspunkterne næsten udenad. 

Jeg kom også til at købe de forkerte printerpatroner, og det opdagede jeg først, da printeren protesterede højlydt. Jeg har stadig ikke fået købt papir til den, for det har jeg også glemt.

Den værste forglemmelse/misforståelse var dog, at et familiemedlem ville sende en blomst, som jeg troede jeg ville få til familiens julefrokost. 

Så jeg havde ikke reageret, da den ikke var fremme inden jul. 

Det krævede lidt detektivarbejde, at finde ud af, hvad der var sket. Men det viste sig, at være en misforståelse, omkring min adresse, som åbenbart stod forkert på nettet. 

Så jeg måtte ind at forsøge, at ændre min adresse på nettet, for det lovede jeg selvfølgelig mit familiemedlem at gøre. Ifølge både Krak og De Gule Sider eksisterer jeg slet ikke. 

Så det krævede igen et detektivarbejde, at finde de steder, hvor det skulle rettes. Det første sted, der kom frem på Google, var en liste over foredragsholdere, som jeg havde skrevet mig på, i tidernes morgen. 

Jeg må gå videre med det senere, for selvfølgelig skal jeg kunne findes på nettet. 

Familiens julefrokost 4.juledag blev aflyst, pga. corona-situationen. Det havde helt sikkert været en hyggelig dag, men jeg tror det er godt for mit mentale helbred, at den er blevet udskudt. 

Jeg tror simpelthen ikke, at jeg ville have kræfter til det, og det ville jo være synd for alle, hvis jeg bare sad og hang, henover bordet, eller måtte lægge mig ind på et værelse. Sådan en gæst, gider "man" da ikke have, når man har inviteret til fest. Så må man hellere ses en anden gang. 

Nu er det hverdag igen, og alligevel bliver det anderledes end jeg plejer.

Jeg skal nemlig sige velkommen til en ny bostøtte, og farvel til en anden, pga. nogle omstruktureringer. 

Jeg går til det, med positivt sind, men det kan blive lidt svært, er jeg bange for. 

Jeg tager én dag ad gangen, det har jeg det bedst med, kan jeg mærke. 

Jeg er glad nok. 

Jeg er "bare" hjernetræt. 

Forårshumør

I går plantede jeg stedmoderblomster, i 3 krukker udenfor. Helt traditionelle, blå/gule, som jeg plejer at have foran huset. 

Jeg har også købt påskeliljer, der står i 2 krukker. 

De er lidt kedelige at se på, før de springer ud, så jeg har ikke taget billeder af dem. 

Jeg regner med, at købe flere blomster i eftermiddag, og plante dem med det samme. 

Jeg har haft god energi i den seneste tid, men det skifter selvfølgelig fra dag til dag, hvor mange kræfter, jeg har. 

Min koncentration har også været god. 

Jeg har været i stand til at læse en hel, tyk bog, og jeg er i gang med endnu en bog. 

Det hjælper selvfølgelig på motivationen, at de handler om et af mine yndlingsemner: Jernbaner. 

Men man skal stadig være i stand til at processere det man læser, i hjernen.

Jeg er også i stand til at se hele TV-udsendelser, og høre hele podcast, såfremt de handler om emner, der interesserer mig, eller emner der er vigtige for tiden. 

Jeg er glad!!

Jeg får snart lange løg!!

 Jeg ved godt, at udtrykket "at jeg snart får lange løg" henviser til mænds testikler. 

Men jeg tror altså også, at jeg er ved at få det!!

Kort sagt, så er jeg dødtræt af at høre om corona!!

Det betyder ikke, at jeg undgår at tage situationen alvorligt. 

Jeg kan bare ikke rumme, at høre mere om folks private lommeteorier. 

Så hold dog mund, med mindre du har en uddannelse indenfor området og reel viden om sygdommen, tænker jeg. 

Jeg er så ligeglad med din mening om mundbindene eller om regeringen. 

Jeg er ved at brække mig over det!! 

Jeg forstår slet ikke, hvorfor folk overhovedet diskuterer emnet, når de ikke har reel viden om det. Det har jeg heller ikke, derfor holder jeg min k*ft lukket. 

Når vi danskere bliver bedt om at holde afstand, bruge mundbind og de andre ting, så skal man bare adlyde!! Ville I også nægte at følge brandvæsenets ordrer, og først bruge dyrebar tid på at diskutere dem, hvis jeres hus brændte???

Nu har jeg sagt min mening. Det er ikke et oplæg til diskussion.

Det er "bare" en update på, hvordan jeg har det lige nu, og en forklaring på hvorfor jeg ikke magter at snakke med ret mange mennesker, lige nu, og da slet ikke at se en nyhedsudsendelse i TV. 

Der er flere ting, der gør mig træt i hovedet for tiden, men det her er nok det mest belastende, fordi jeg bliver konfronteret med det, hver eneste dag. 

Hjernetelefonen.

Jeg har fået en ny bostøtte kontaktperson (( igen!! )) og det betyder jeg har lejlighed til, at lave en helt ny ugeplan, sammen med hende.

Omfanget af støtte er uændret, og mine arbejdstider ligeledes.

Men jeg føler ikke, jeg har lige så mange mentale kræfter som før det første kontaktperson skift, omkring december 2017.
Tilsyneladende har jeg et større behov, for struktur og forudsigelighed i hverdagen, end jeg havde dengang.

Derfor er det vigtigt for mig:

* At den nye plan er mere detaljeret.
* At forventnings niveauet er bedre afpasset til min funktionsevne.
* At den nye plan er visuel, i form af dagskemaer.

Vi har skrevet en kladde, som jeg selv laver selve skemaerne ud fra.

Jeg har valgt, at det skal være med piktogrammer.
De er nemmere at aflæse end tekst, når jeg er meget træt, fx om morgenen.

Jeg taster alle punkterne ind i et program, der hedder Picto-Selector, og vælger et piktogram til hvert punkt.
Så printer jeg dem ud, så der bliver 1 ark til hver dag. 7 ark i alt, som genbruges ugentligt, på min opslagstavle.

Det er let nok, at bruge Picto-Selector.

Det svære er, at tænke hver enkelt detalje i mine hverdags gøremål igennem, og vurdere om det er en ting, jeg vil bruge kræfter på, i den næste tid.

Det kommer til at tage noget tid, men jeg tror det er besværet værd.

Hensigten er ikke, at alt skal være forudsigeligt.

Man kan sammenligne hjernen med en mobiltelefon.

Når tingene er trygge og forudsigelige oplader batteriet.
Når tingene er utrygge og uvante, aflader batteriet.

Det gælder om, at holde et vist batteri niveau, så jeg har mentale kræfter nok, til en uforudset situation, ligesom mobilen skal have strøm nok, til et vigtigt opkald.

Måske har jeg brug for, at ringe efter hjælp på min hjernetelefon --- eller måske kommer ringer hjernetelefonen for at fortælle om noget spændende, som det vil være rart at have mentale kræfter til.

Jeg holder af hverdagen...

... skrev Dan Turell.



Jeg holder også meget af min hverdag.
Især efter, jeg har fået en ny kæreste. 💘

Ny og ny... vi har været sammen siden d. 1/6-2018.
Men det er nyt, at jeg fortæller jer om det.

Jeg fik ikke skrevet, så meget her, som jeg gerne ville, i 2018.



Kæresten bor i Middelfart, og jeg bor i Skive.
Så jeg tilbringer rigtig meget tid i tog. 🚂🚃🚃🚃
Det gør ikke noget.
Jeg kan godt li' tog, og ikke mindst kan jeg li' formålet med rejsen.



Vi er sammen stort set hver weekend.
Det er super hyggeligt.
Vi ser en masse film, hører musik, går ture, og tager ud at spise.



Jeg er somme tider ret træt, hvis jeg først er kommet hjem om aftenen. 😪
Så får jeg lov, til at holde fri, fra mit dagtilbud, dagen efter.
Jeg tager også somme tider en fridag, den dag jeg skal afsted.



Personalet giver mig de fridage, jeg har brug for, og bakker i det hele taget op, om vores forhold.

Det, at have en kæreste, ses som en form for social færdigheds træning, ligesom det er at gå i klub, eller være på lejr.

Det er jeg selvfølgelig super glad for!!! 😃



Jeg har ikke noget,  jeg skal i min fritid.
Det er jeg også meget glad for.



Jeg er også glad for beslutningen, om ikke at få et nyt kæledyr.
For så kan jeg tage til Middelfart, når jeg vil.

Var dyret anskaffet, før jeg begyndte at komme sammen med kæresten, så ville pasningen af dyret selvfølgeligt være prioriteret højt. Så måtte han komme op til mig, i stedet for at jeg tager ned til ham, i flere dage ad gangen.



Jeg skriver meget på computeren, om mine special-interesser, og jeg skriver dagbog. 💻
Jeg spiller The Sims 2 på PC'en, og Township på tabletten.
Og så ser jeg rigtig meget standup. 😁

Det er nok for mig.
Jeg vil bare gerne slappe af.



Jeg nyder livet!!!
Ingen tvivl om det!!! 😊

Forår på vej :-D

Bibsen hopper rundt, vil lege/drille hele tiden, og er superfræk.
Kort sagt opfører hun sig som en hel almindelig kat, der kan føle foråret er på vej.

Jeg er også i hopla.
Jeg har pludselig fået en hel masse energi, og det er superskønt!!

Jeg har endda været på arbejde i længere tid, end jeg plejer.
Jeg går normalt hjem mellem 11.30 og 12.30, men i mandags arbejdede jeg til 13.30, og i går til kl 14.00. 

Herhjemme har jeg gjort rent, og jeg har læst (bog og netavis) og tegnet, rigtig været kreativ, og jeg arbejder på en artikel mere til bloggen, foruden at jeg har været aktiv på nettet. 
Jeg prøver også at huske, at lave mine gymnastikøvelser, hver dag. 




Jeg kan mærke, at det hjælper mig at bruge s-planneren, på tabletten og mobilen.
Det er meget nemmere at overskue, end de huskesedler jeg skrev førhen, for hvis først jeg missede et punkt, så var det som om hele skemaet væltede. 

Med s-planneren kan jeg meget lettere flytte rundt på opgaver og aktiviteter. 
Jeg kan sætte mere på, hvis jeg har ekstra overskud (som i dag) eller jeg kan flytte noget til næste dag, uden at glemme det dagen efter, fordi huskesedlen var blevet væk. 
Desuden behøver jeg ikke, at skrive hele listen af opgaver hver dag, fordi jeg kan vælge at en aktivitet skal gentages i planen, med et vist interval. 




Men jeg skal også huske, at slappe af!!

Det gælder ikke om at lave så mange opgaver som muligt, men at vælge hvad der er vigtigst, og skabe tid til det. 

S-planneren er et godt værktøj til det, fordi det er så visuelt. 
Jeg kan se det jeg godt ved i forvejen --- men ikke har kunnet få øje på --- at hvis jeg løser mine "kedelige" opgaver nu, så har jeg tid til noget sjovt bagefter.

Jeg kan også se at det er spisetid nu. 
Jeg må hellere få noget mad. 
;-)