søndag den 25. marts 2012
Hvor er det bare dødkedeligt...
... at pille bitte små korssting op, men hvis jeg skal brodere, så skal det gøres ordentligt, så jeg må tage det sure med det søde.
Jeg kunne ikke sove...
... så min morgen står på blog skriveri, Wordfeud, korsstings broderi og coladrikning i skøn forvirring.
Jeg føler mig næsten som bedstemor her.
;-)
Jeg føler mig næsten som bedstemor her.
;-)
fredag den 23. marts 2012
Avanceret ordkløveri
Det forlyder at der kommer et nyt diagnose system i 2013, og at betegnelsen Aspergers syndrom vil udgå, og blive lagt ind under fællesbegrebet autisme.
For mig personligt er det fuldstændigt ligegyldigt hvad man kalder mig.
Men for gruppen af mennesker med henholdsvis Asperger, infantil autisme, atypisk autisme, autistiske træk --- og hvad det nu hedder i dag --- opfatter jeg det som et meget stort nederlag.
For mig er det ikke et spørgsmål om hvorvidt Asperger er en form for autisme, for det er sagen totalt uvedkommende.
Det er derimod et spørgsmål om at vi som gruppe har nogle specifikke behov (ligesom mennesker med andre former for autisme har deres særlige behov) som let vil blive overset, når vi pludseligt får samme diagnose de svagt fungerende autister.
Disse forskellige behov bliver utydeliggjort når de forskellige diagnoser ikke har navne, der tydeligt adskiller sig fra hinanden.
Hvis jeg pludseligt skal kaldes "højt fungerende autist" i stedet for "Asperger med stort støttebehov" så vil politikere, og sagsbehandlere --- som jo oftest er fuldstændigt uden viden om autisme --- opfatte mig som en person, der ikke behøver støtte.
Vi --- som gruppe --- vil blive regnet som dem med mindst hjælpebehov og dermed bliver vores støtte hurtigere sparet væk.
Derfor er det en sorgens tid, efter min mening.
Jeg forstår virkeligt ikke at "eksperterne" der laver det nye diagnosesystem ikke kan se, at det vil indebære meget store negative konsekvenser for alle undergrupperne indenfor autismespektret.
For mig personligt er det fuldstændigt ligegyldigt hvad man kalder mig.
Men for gruppen af mennesker med henholdsvis Asperger, infantil autisme, atypisk autisme, autistiske træk --- og hvad det nu hedder i dag --- opfatter jeg det som et meget stort nederlag.
For mig er det ikke et spørgsmål om hvorvidt Asperger er en form for autisme, for det er sagen totalt uvedkommende.
Det er derimod et spørgsmål om at vi som gruppe har nogle specifikke behov (ligesom mennesker med andre former for autisme har deres særlige behov) som let vil blive overset, når vi pludseligt får samme diagnose de svagt fungerende autister.
Disse forskellige behov bliver utydeliggjort når de forskellige diagnoser ikke har navne, der tydeligt adskiller sig fra hinanden.
Hvis jeg pludseligt skal kaldes "højt fungerende autist" i stedet for "Asperger med stort støttebehov" så vil politikere, og sagsbehandlere --- som jo oftest er fuldstændigt uden viden om autisme --- opfatte mig som en person, der ikke behøver støtte.
Vi --- som gruppe --- vil blive regnet som dem med mindst hjælpebehov og dermed bliver vores støtte hurtigere sparet væk.
Derfor er det en sorgens tid, efter min mening.
Jeg forstår virkeligt ikke at "eksperterne" der laver det nye diagnosesystem ikke kan se, at det vil indebære meget store negative konsekvenser for alle undergrupperne indenfor autismespektret.
Etiketter:
Asperger,
autisme,
bekymringer,
handicap,
internationalt,
politik,
samfund,
socialrådgiver
torsdag den 22. marts 2012
Beroligende
Jeg elsker lava lamper!
Det giver en helt særlig ro indeni, at kikke på sådan én.
Jeg forstår bare ikke hvorfor de altid har facon som en (rumpe-) raket...
onsdag den 21. marts 2012
tirsdag den 20. marts 2012
Freestyle
Da jeg ledte efter strikkepinde fandt jeg mit broderigrej.
Så tænkte jeg, at når jeg nu ikke kan komme til at strikke, før jeg har købt nye pinde, så kan jeg da brodere lidt i stedet for.
Jeg har valgt at freestyle, dvs. jeg har en ide om et motiv, men intet er skitseret på forhånd.
Indtil videre er der dukket et øje og en næse frem af stoffet, og det skulle gerne blive til et ansigt.
Men hvad køn og alder personen får, og hvad resten af stoffet skal fyldes ud med, det ved jeg endnu ikke.
Så tænkte jeg, at når jeg nu ikke kan komme til at strikke, før jeg har købt nye pinde, så kan jeg da brodere lidt i stedet for.
Jeg har valgt at freestyle, dvs. jeg har en ide om et motiv, men intet er skitseret på forhånd.
Indtil videre er der dukket et øje og en næse frem af stoffet, og det skulle gerne blive til et ansigt.
Men hvad køn og alder personen får, og hvad resten af stoffet skal fyldes ud med, det ved jeg endnu ikke.
mandag den 19. marts 2012
Typisk...
... så kan jeg selvfølgelig ikke finde den ene 5'er strikkepind!
5½ er selvfølgelig for stor, og 4½ for lille.
Det er vist godt at der står grundig oprydning og rengøring på programmet, når X kommer i morgen!!!
5½ er selvfølgelig for stor, og 4½ for lille.
Det er vist godt at der står grundig oprydning og rengøring på programmet, når X kommer i morgen!!!
En masse overskud
Jeg har en hel masse overskud her i dag, og har egentlig været ret frisk i weekenden.
Jeg har jo altid haft svært ved at komme op om morgenen, men nu har jeg fundet det perfekte vækkeur.
Kæresten kan kalde 20 gange, uden at jeg kan tage mig sammen til at stå ud af sengen, men Lucky behøver kun slikke mig i ansigtet én gang, for det er så ubehageligt at jeg reagerer med det samme.
Men samtidigt er det jo dejligt at hunden er glad og vil sige godmorgen på sin egen måde.
Både lørdag og søndag var jeg oppe ved 10-tiden (det er tidligt for mig i en weekend) og i dag var jeg oppe 8.15.
I dag ---- her henne på Idavang --- begyndte jeg at flette en pung af lyseblå chipsposer.
Det sad jeg med i ca. 50 minutter i formiddag, og en halv time over middag.
Det er nogenlunde den tid jeg kan koncentrere mig ad gangen.
Desuden har jeg gjort lidt rent i grupperummet --- det gør jeg hver mandag eftermiddag --- og resten af tiden har jeg siddet ved computeren.
Når jeg kommer hjem vil jeg ta' Stampe med ind i sofaen og begynde på et nyt strikketøj.
Kæresten og jeg har aftalt at se Twin Peaks på et tidspunkt, det kan være det også bliver i dag.
Ugen er startet godt, og jeg har på fornemmelsen at den nok skal fortsætte sådan!
Jeg har jo altid haft svært ved at komme op om morgenen, men nu har jeg fundet det perfekte vækkeur.
Kæresten kan kalde 20 gange, uden at jeg kan tage mig sammen til at stå ud af sengen, men Lucky behøver kun slikke mig i ansigtet én gang, for det er så ubehageligt at jeg reagerer med det samme.
Men samtidigt er det jo dejligt at hunden er glad og vil sige godmorgen på sin egen måde.
Både lørdag og søndag var jeg oppe ved 10-tiden (det er tidligt for mig i en weekend) og i dag var jeg oppe 8.15.
I dag ---- her henne på Idavang --- begyndte jeg at flette en pung af lyseblå chipsposer.
Det sad jeg med i ca. 50 minutter i formiddag, og en halv time over middag.
Det er nogenlunde den tid jeg kan koncentrere mig ad gangen.
Desuden har jeg gjort lidt rent i grupperummet --- det gør jeg hver mandag eftermiddag --- og resten af tiden har jeg siddet ved computeren.
Når jeg kommer hjem vil jeg ta' Stampe med ind i sofaen og begynde på et nyt strikketøj.
Kæresten og jeg har aftalt at se Twin Peaks på et tidspunkt, det kan være det også bliver i dag.
Ugen er startet godt, og jeg har på fornemmelsen at den nok skal fortsætte sådan!
Strikkeplaner
Jeg er ikke så god til at strikke, og har aldrig prøvet at lave nogen form for strukturmønstre.
Men det har længe kriblet i fingrene, og her i eftermiddag vil jeg slå masker op til et halstørklæde i en simpel rib.
Jeg vil bare strikke måske 10 pinde rib og så 3 pinde ret til at bryde det, og så rib igen.
Jeg har noget Fritidsgarn fra Sandenes liggende, men jeg har ikke valgt farven endnu.
Valget står imellem grøn eller forskellige lilla farver, tror jeg nok.
Det bliver spændende, om jeg kan finde ud af det!
Men det har længe kriblet i fingrene, og her i eftermiddag vil jeg slå masker op til et halstørklæde i en simpel rib.
Jeg vil bare strikke måske 10 pinde rib og så 3 pinde ret til at bryde det, og så rib igen.
Jeg har noget Fritidsgarn fra Sandenes liggende, men jeg har ikke valgt farven endnu.
Valget står imellem grøn eller forskellige lilla farver, tror jeg nok.
Det bliver spændende, om jeg kan finde ud af det!
Efterlysning!
Jeg søger chipsposer og andet plastfolie emballage, til at flette punge af.
Alle farver kan bruges, men for tiden savner jeg især dem her:
Hvis du ikke selv gider spise indholdet, så hjælper vi gerne...
;-)
Alle farver kan bruges, men for tiden savner jeg især dem her:
Hvis du ikke selv gider spise indholdet, så hjælper vi gerne...
;-)
Etiketter:
efterlysning,
kreativt,
sjov,
taske/pung
Lækker mad
Kæresten og jeg lavede ribbensteg i går.
Vi havde aldrig prøvet det før, men det gik fint og smagte rigtig godt.
Vi fik også dessert --- pandekager.
Men fra i dag står den på slankemad!
Vi havde aldrig prøvet det før, men det gik fint og smagte rigtig godt.
Vi fik også dessert --- pandekager.
Men fra i dag står den på slankemad!
torsdag den 15. marts 2012
Jeg er IKKE stolt...
... over at jeg har taget hele FEM kilo på, på den seneste halvanden måned.
Jeg havde jo ellers tabt mig fire måneder i træk, og alt kørte bare som det skulle.
Det fik sygeplejersken, bostøtten og mig til at beslutte at fremover skulle jeg kun til vægtkontrol hver sjette uge, i stedet for hver fjerde.
Men det var jeg åbenbart ikke parat til.
Jeg kan godt se, hvad der er galt.
Jeg har både spist for meget af det almindelige mad, snacket for meget og motioneret for lidt.
Så nu ser planen:
- Fem sunde måltider hver dag.
- Slik, chips, kage osv. er kun i weekenden.
- Samtale og vægtkontrol hver anden uge.
- To lange gåture eller cykelture hver uge, og en lille gåtur eller cykeltur de andre dage.
- Træning i motionscentret en gang om ugen.
- Varmtvands gymnastik en gang om ugen.
Jeg havde jo ellers tabt mig fire måneder i træk, og alt kørte bare som det skulle.
Det fik sygeplejersken, bostøtten og mig til at beslutte at fremover skulle jeg kun til vægtkontrol hver sjette uge, i stedet for hver fjerde.
Men det var jeg åbenbart ikke parat til.
Jeg kan godt se, hvad der er galt.
Jeg har både spist for meget af det almindelige mad, snacket for meget og motioneret for lidt.
Så nu ser planen:
- Fem sunde måltider hver dag.
- Slik, chips, kage osv. er kun i weekenden.
- Samtale og vægtkontrol hver anden uge.
- To lange gåture eller cykelture hver uge, og en lille gåtur eller cykeltur de andre dage.
- Træning i motionscentret en gang om ugen.
- Varmtvands gymnastik en gang om ugen.
Sært?
Jeg har en såkaldt særinteresse, eller med et fint udtryk: En interesse som er atypisk i forhold til indholdet, formen eller intensiteten.
Det er et projekt i tankerne, og jeg ved godt at det er en urealistisk ide.
Men alligevel tænker jeg meget på, hvordan det skulle føres ud i livet, hvis det nu var...
Kort sagt handler det om, at jeg gerne vil skabe bedre vilkår for mennesker med fysiske og/eller psykisk handicappede, i et bestemt østeuropæisk land.
Det skal gøres ved bl.a. at oprette handicaphjem --- og ikke mindst et seminarium der skulle uddanne personalet --- og det hele skulle financieres af en sponsororganisation, med private mennesker, institutioner og virksomheder som sponsorer.
Altså på samme måde som f.eks. SOS Børnebyerne fungerer.
Men som sagt, projektet er ren utopi.
Alligevel fylder det rigtig meget i mine tanker.
Lige før sad jeg f.eks. og tænkte på de mennesker jeg kender, med forskellige typer handicap, og forestillede mig hvordan de ville skulle bo og hvad de skulle beskæftige sig med.
På andre tidspunkter fantaserer jeg f.eks. om hvordan bygningerne skal se ud --- eller hvor stor en procentdel af beboerne der vil få brug for en hospitalsseng, frem for en almindelig seng.
Og sådan planlægger jeg ned til mindste detalje.
Nå ja... så prøver jeg også at lære sproget, ved hjælp af en CD-rom.
Jeg kan ikke finde ud af, om min særinteresse er god eller dårlig for mig.
Altså tanken om at ville hjælpe andre er jo helt fin.
Men det kan jo ikke lade sig gøre i virkeligheden, så hvorfor ikke slå ideen ud af hovedet, og bruge kræfterne på noget, der rent faktisk ville kunne lykkes?
Jeg vil gerne vide, hvordan andre med Asperger håndterer deres såkaldte særinteresser --- og om der overhovedet er nogen, der har den slags store hjernespind.
Så kom frisk, og byd ind med din mening og erfaringer!!!
Det er et projekt i tankerne, og jeg ved godt at det er en urealistisk ide.
Men alligevel tænker jeg meget på, hvordan det skulle føres ud i livet, hvis det nu var...
Kort sagt handler det om, at jeg gerne vil skabe bedre vilkår for mennesker med fysiske og/eller psykisk handicappede, i et bestemt østeuropæisk land.
Det skal gøres ved bl.a. at oprette handicaphjem --- og ikke mindst et seminarium der skulle uddanne personalet --- og det hele skulle financieres af en sponsororganisation, med private mennesker, institutioner og virksomheder som sponsorer.
Altså på samme måde som f.eks. SOS Børnebyerne fungerer.
Men som sagt, projektet er ren utopi.
Alligevel fylder det rigtig meget i mine tanker.
Lige før sad jeg f.eks. og tænkte på de mennesker jeg kender, med forskellige typer handicap, og forestillede mig hvordan de ville skulle bo og hvad de skulle beskæftige sig med.
På andre tidspunkter fantaserer jeg f.eks. om hvordan bygningerne skal se ud --- eller hvor stor en procentdel af beboerne der vil få brug for en hospitalsseng, frem for en almindelig seng.
Og sådan planlægger jeg ned til mindste detalje.
Nå ja... så prøver jeg også at lære sproget, ved hjælp af en CD-rom.
Jeg kan ikke finde ud af, om min særinteresse er god eller dårlig for mig.
Altså tanken om at ville hjælpe andre er jo helt fin.
Men det kan jo ikke lade sig gøre i virkeligheden, så hvorfor ikke slå ideen ud af hovedet, og bruge kræfterne på noget, der rent faktisk ville kunne lykkes?
Jeg vil gerne vide, hvordan andre med Asperger håndterer deres såkaldte særinteresser --- og om der overhovedet er nogen, der har den slags store hjernespind.
Så kom frisk, og byd ind med din mening og erfaringer!!!
Etiketter:
"særinteresser",
Asperger,
mig,
samfund,
tanker,
velgørenhed
onsdag den 14. marts 2012
De fleste...
... gør noget specielt ud af sig selv, når de vil fri til en pige.
Simon valgte at iføre sig nattøj!?
De er skøre de sims!!!
Simon valgte at iføre sig nattøj!?
De er skøre de sims!!!
Totalt griner
Haha Lucky fandt et kondom papir under sengen i morges, og kom flinkt og afleverede det til pædagogen!
:-o
Der vidste vi altså ikke lige hvad ansigtsudtryk vi skulle bruge... men nu har vi noget at grine af.
torsdag den 8. marts 2012
Selv Peter Plys...
... er offer for den kedelige tendens, at alting skal gøres til en sygdom!!!
Hvor er det dog sørgeligt, at folk er blevet sådan, at de kun ser fejl og mangler, og ikke folks sande sunde sind!!!
Det værste var dog den kommentar min tidligere klassekammerat skrev til billedet, da hun satte det på Facebook: "De er vist ikke særligt børnevenlige!!!"
Helt ærligt, kvindemennesket er selv psykiatrisk sygeplejerske, så hun burde da være den sidste, til at holde liv i fordommen, om at psykisk syge / handicappede pr. definition er farlige.
Hvor er det dog sørgeligt, at folk er blevet sådan, at de kun ser fejl og mangler, og ikke folks sande sunde sind!!!
Det værste var dog den kommentar min tidligere klassekammerat skrev til billedet, da hun satte det på Facebook: "De er vist ikke særligt børnevenlige!!!"
Helt ærligt, kvindemennesket er selv psykiatrisk sygeplejerske, så hun burde da være den sidste, til at holde liv i fordommen, om at psykisk syge / handicappede pr. definition er farlige.
onsdag den 7. marts 2012
Det virker!
Bibsen kradser næsten ikke på de forbudte steder mere, efter at jeg er begyndt at aktivere hende mere, og Lucky bliver også mere rolig, når hans hjerne får lov at arbejde.
Jeg kommer Bibsens foder i kopper som jeg stiller rundt omkring, så hun skal lede efter det.
Man skal bare huske, at de ikke må stå hvor hunden kan nå dem (for han er mere sulten end hun er) og at det skal være nye steder hver gang, ellers er det jo ikke en udfordring at finde maden.
Jeg spreder også nogle stykker kattemad ud på gulvet i hjørnerne osv. og så går de begge to og snuser sig frem til det. Det er også god beskæftigelse.
De ser ikke, hvor jeg lægger det, for det er næserne, de skal bruge, og ikke deres øjne.
Det er dejligt, at man kan se de trives, og at det hjælper på deres adfærd.
Jeg kommer Bibsens foder i kopper som jeg stiller rundt omkring, så hun skal lede efter det.
Man skal bare huske, at de ikke må stå hvor hunden kan nå dem (for han er mere sulten end hun er) og at det skal være nye steder hver gang, ellers er det jo ikke en udfordring at finde maden.
Jeg spreder også nogle stykker kattemad ud på gulvet i hjørnerne osv. og så går de begge to og snuser sig frem til det. Det er også god beskæftigelse.
De ser ikke, hvor jeg lægger det, for det er næserne, de skal bruge, og ikke deres øjne.
Det er dejligt, at man kan se de trives, og at det hjælper på deres adfærd.
Lige som juleaften!
Postmand Per har været forbi, med en dejlig pakke.
80 siders papirklip skabeloner, har jeg erhvervet mig hos Susan, for den nette sum af 112 kr.
Det er jo fundet for de penge, for der er mange skabeloner jeg aldrig har set før.
I kan nok regne ud, hvad jeg skal lave i eftermiddag...
Heldigvis nåede jeg hjem, inden regnen druknede dem.
Vores postkasser er nemlig utætte, det er rigtig irriterende.
torsdag den 1. marts 2012
International bonderøv
Jeg er begyndt at tænke mere over mit Farmville spil.
Jeg ejer p.t. fire farme - én i Homeland (som jo må være Danmark) - én i English Countryside - én i Lighthouse Cove og én i Winter Wonderland.
Desuden kan man få en farm i Hawaii nu, men det er vist kun imod betaling ind til videre.
Nu vil jeg prøve at gøre mere ud af hver farm, og tilpasse den til det land/miljø, der er på det aktuelle sted. Altså fjerne bananpalmerne fra Homeland, sætte polardyrene over på Winter Wonderland farmen osv. Med andre ord - gøre det mere realistisk og samtidigt dekorere farmene mere.
Det giver jo en del arbejde, ikke kun med at flytte rundt på tingene osv., men også med at finde ud af hvilke dyr, træer, afgrøder osv. der hører til hvert sted.
Nogle af tingene kender jeg ikke de danske navne på endnu, så det skal også studeres osv.
Det er i hvert fald et dejligt spil!
Jeg er på level 72 nu.
Jeg ejer p.t. fire farme - én i Homeland (som jo må være Danmark) - én i English Countryside - én i Lighthouse Cove og én i Winter Wonderland.
Desuden kan man få en farm i Hawaii nu, men det er vist kun imod betaling ind til videre.
Nu vil jeg prøve at gøre mere ud af hver farm, og tilpasse den til det land/miljø, der er på det aktuelle sted. Altså fjerne bananpalmerne fra Homeland, sætte polardyrene over på Winter Wonderland farmen osv. Med andre ord - gøre det mere realistisk og samtidigt dekorere farmene mere.
Det giver jo en del arbejde, ikke kun med at flytte rundt på tingene osv., men også med at finde ud af hvilke dyr, træer, afgrøder osv. der hører til hvert sted.
Nogle af tingene kender jeg ikke de danske navne på endnu, så det skal også studeres osv.
Det er i hvert fald et dejligt spil!
Jeg er på level 72 nu.
Barndoms nostalgi
Jeg har længe tænkt på, at jeg gerne ville læse Britta-bøgerne igen.
I dag fandt jeg nr. 1, 3 og 4 i en boghandel i Viborg.
Nye fine bøger, trykt i 2008, til den nette sum af 72 kr. i alt, da det var et stort bogudsalg.
Der er 14 bøger i serien, men så vidt jeg kan læse på nettet er det vist kun de fire første, der er blevet genudgivet, dér i 2008. Men så må jeg jo finde de gamle på biblioteket.
Jeg er grebet af samme spænding, som da jeg læste dem første gang, men nu er det endnu bedre for jeg ved mere om heste og om tiden dengang.
Og "gensynets" glæde er jo også værd at ta' med --- lidt autistisk er jeg jo, så hellere én gentagelse ekstra, end én for lidt...
I dag fandt jeg nr. 1, 3 og 4 i en boghandel i Viborg.
Nye fine bøger, trykt i 2008, til den nette sum af 72 kr. i alt, da det var et stort bogudsalg.
Der er 14 bøger i serien, men så vidt jeg kan læse på nettet er det vist kun de fire første, der er blevet genudgivet, dér i 2008. Men så må jeg jo finde de gamle på biblioteket.
Jeg er grebet af samme spænding, som da jeg læste dem første gang, men nu er det endnu bedre for jeg ved mere om heste og om tiden dengang.
Og "gensynets" glæde er jo også værd at ta' med --- lidt autistisk er jeg jo, så hellere én gentagelse ekstra, end én for lidt...
Abonner på:
Opslag (Atom)