Nu igen!!!???

Nu skal der åbenbart være statusmøde igen, med min sagsbehandler!!???

Det er godt nok meget tit, hun vil ha' møde!!!

I torsdags fandt jeg ud af, at efter sidste møde, lavede hun en række mål.
De skal opfyldes inden udgangen af 2017.
Jeg havde intet kendskab til, at hun overhovedet havde sat mål for mig, så hvordan skulle jeg kunne opfylde kravene???

Ydermere er hendes mål så store, at jeg på ingen måde kan opfylde dem!!!

Men jeg er ret afslappet omkring det.
Jeg ved nemlig, at mine kontaktpersoner støtter mig 100%.

Jeg er overbevist om, at vi kan forklare hende, at jeg KAN udvikle mig mere ~ men at det ikke kan lade sig gøre, i det tempo hun lægger op til.

Så nu vil jeg ikke tænke mere på det.


Det er ikke min væg...

... der er så beskidt, billedet er ikke taget hjemme hos mig.

Jeg har derimod malet det, i min efterårsferie, hvor jeg var på tegne/male-kursus, på Skærlund i Thy. Det er tredje gang, jeg er deroppe, og jeg regner med at jeg skal med igen til sommer, næste år.

Jeg har også lavet en tegning, men den får I ikke at se endnu, da det er en overraskelse, til min kæreste.




Det er længe siden, jeg har skrevet.

Men jeg vil understrege, at jeg har det godt, jeg synes bare ikke, at der har været så meget at skrive om.




Men der er sket én vigtig ting, som jeg vil fortælle om nu.

Vi havde statusmøde, her den 10. oktober, vedr. hvordan det gik med mig, og om jeg fortsat havde glæde af mit dagtilbud, min bostøtte og mit klubmedlemsskab.

Vi var enige om, at det gik/går godt, og at jeg har især stor glæde af bostøtten og klubben.
Men mht. dagtilbuddet skulle der laves nogle ting om.




Pga. besparelser kan Idavang ikke længere tilbyde individuelle løsninger, som fx samtaleforløb, og det betyder at indholdet af de tilbud, man kan få har ændret sig mere til at være jobtræning frem for behandling.

Derfor har jeg måttet overveje, om jeg fortsat ville være på Idavang i dagtimerne, med de nye betingelser. Og det ville/vil jeg gerne!!

Jeg har nemlig indset, at med de ændrede vilkår kan Idavang give mig et beskæftigelsestilbud med målrettet træning i at være mere udholdende og løse opgaver, i stedet for det tidligere tilbud, der var mere snak og hygge.




Jeg oplever det således, at med besparelserne alle steder, er de enkelte tilbud blevet mere specialiserede. De store pakkeløsninger findes ikke længere, så man må opsøge flere steder, og nogle af tilbuddene må man selv betale for, fx psykologsamtaler, som jo ikke er livsvigtige.




Man kan sige, at før kunne man gå i supermarkedet og købe alt der.
Nu er det blevet delt op i små butikker, og så kan man ikke forvente at fiskehandleren sælger sko eller at biblioteket tilbyder danseundervisning.




Med den erkendelse, er jeg faktisk blevet rigtig glad, for mit nye arbejde på Idavang, for jeg har netop valgt, at det skal kaldes arbejde, og ikke dagtilbud.
Mit mål er at opbygge jobfærdigheder, på cafélinjen, hvor jeg er beskæftiget med at gøre rent.




Jeg tror ikke, at det nogensinde ender med en udplacering på det ordinære arbejdsmarked, og jeg er også rent politisk modstander af, at vi der har vores pension osv. kommer ud i arbejde på bekostning af kontanthjælpsmodtagere, der er afhængige af lønnen.




Men jeg har fået en arbejdsidentitet, og tænker ikke længere på mig selv, som bruger af et dagcenter, men som rengøringsmedarbejder i caféen.

Det er en rar følelse!!
Jeg er glad for, at jeg valgte at blive, med de nye aftaler!!

Forvirret

Der er en masse forvirring henne på Idavang, nu hvor vi er blevet fordelt på de nye linjer.

Det er lidt for "rodet" for min krøllede hjerne at finde ud af alt det nye, så vores afdelingsleder har anbefalet mig at holde fri, ind til linjerne er kommet i gang, og der kommer mere ro på.

Så kan jeg også komme godt i gang, med de to nye bostøtter, for selv om det er mennesker jeg kender, så skal vi jo lave nye ting sammen, som andre plejede at hjælpe mig med, før i tiden.



Det er da også noget rod, med to så vigtige ændringer på én gang!!
Men som sagt så har det økonomiske årsager.



Men egentlig passer det mig fint, med en lille ferie.
Jeg er nemlig i fuld sving, med at tegne og lave håndarbejde.




Her er mit pachwork-projekt:

Der er 64 felter á 4*4 cm., der skal sys sammen i hånden, og bagefter skal der laves kanter og bagside på symaskine. Man kunne godt sy felterne sammen på maskine, men jeg synes det er nemmere at gøre i hånden, når de er så små. Desuden er min symaskine gået i stykker, og jeg gider ikke vente, til jeg kommer hen på Idavang igen.




Her er starten på et strikket tæppe:

Det begyndte egentlig med intentionen om at lave et par pulsvarmere til en veninde, men den første blev for stor, og så tænkte jeg at den måtte da kunne bruges til noget andet.

Det udviklede sig til ideen om at lave et sofatæppe, der sættes sammen af firkanter, på størrelse med et A4-papir.



Det er simpelthen så nemt at strikke firkanterne --- man behøver slet ikke tænke, for det er bare retmasker hele vejen og et nemt stribemønster --- så jeg har slet ikke lyst til at stoppe, men til sidst var der ikke mere garn.
Jeg bestiller noget i morgen på nettet, for man kan ikke få det her i byen.




Jeg tegner også en del for tiden, hvor jeg kombinerer tusser og farveblyanter.
Her er min seneste tegning, som jeg kalder Hjertesolen:

Jeg ville gerne ha' været på tegne/male-kursus på Galloskolen i Århus, her i uge 7.
Men det bliver ikke denne gang, jeg har ting nok at tænke på lige nu.
Nu skal jeg passe på mig selv!!

Er der noget at sige til...

... at jeg synes mit liv stinker?

• Mine to faste bostøtter stopper.
• Vi får nye grupper (aka linjer) i dagtilbuddet, jeg skal være i et andet hus med helt andet indhold, og der bliver total forandring.
• Jeg får vist også en ny kontaktperson i dagtilbuddet.
• Mit projekt, hvor jeg lærer en autistisk fyr at læse lukker.

Det er fordi Idavang skal spare 2,7 millioner.
:-(((

Men det er jo ikke personalets skyld --- det er politikerne --- og vi må prøve at få det bedste ud af situationen.
Som udgangspunkt er det jo godt at der sker noget nyt, og spændende med de nye dagtilbud osv.
Det er bare ret mange ændringer på én gang, ikke kun for mig, men for alle brugerne.



Det er langt værre, at min underbo larmer helt vildt, og det gør at jeg slet ikke kan slappe af.



Det er intet under, at jeg er træt hele tiden og ikke har lyst til mad mere...

Avanceret ordkløveri

Det forlyder at der kommer et nyt diagnose system i 2013, og at betegnelsen Aspergers syndrom vil udgå, og blive lagt ind under fællesbegrebet autisme.


For mig personligt er det fuldstændigt ligegyldigt hvad man kalder mig.
Men for gruppen af mennesker med henholdsvis Asperger, infantil autisme, atypisk autisme, autistiske træk --- og hvad det nu hedder i dag --- opfatter jeg det som et meget stort nederlag.


For mig er det ikke et spørgsmål om hvorvidt Asperger er en form for autisme, for det er sagen totalt uvedkommende.

Det er derimod et spørgsmål om at vi som gruppe har nogle specifikke behov (ligesom mennesker med andre former for autisme har deres særlige behov) som let vil blive overset, når vi pludseligt får samme diagnose de svagt fungerende autister.

Disse forskellige behov bliver utydeliggjort når de forskellige diagnoser ikke har navne, der tydeligt adskiller sig fra hinanden.


Hvis jeg pludseligt skal kaldes "højt fungerende autist" i stedet for "Asperger med stort støttebehov" så vil politikere, og sagsbehandlere --- som jo oftest er fuldstændigt uden viden om autisme --- opfatte mig som en person, der ikke behøver støtte.

Vi --- som gruppe --- vil blive regnet som dem med mindst hjælpebehov og dermed bliver vores støtte hurtigere sparet væk.


Derfor er det en sorgens tid, efter min mening.
Jeg forstår virkeligt ikke at "eksperterne" der laver det nye diagnosesystem ikke kan se, at det vil indebære meget store negative konsekvenser for alle undergrupperne indenfor autismespektret.