Somme tider er det OK at spørge...

... hvilket køn en person er, og hvilken seksuel orientering han/hun har.
Men det er aldrig OK at grine hysterisk, når man hører svaret.

Det er en gammel vits, men den dukkede op i min erindring i går.

Jeg fandt nemlig ud af, at min nye Facebook-veninde er transperson, og aktiv i interesseforeningen LGBT. 




Transperson: 

Fællesbetegnelse om personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen.

At være transkønnet har ikke noget med seksuel orientering at gøre.

[Se også: Transkønnet. Transseksuel. Transvestit. Ved fødslen tildelte køn.]





Når jeg skriver om det, her på min blog, så er det fordi det var en aha-oplevelse for mig, at en så smuk kvinde kunne være født som dreng.
Man kan overhovedet ikke se det på hende, med mindre man har set billederne af hende som mand. 




Jeg troede at dét at være transperson, var noget helt andet, nemlig en seksuel tilfredsstillelse, ved at gå i dametøj.

Nu ved jeg, at det at være transperson, ikke handler om sex, men om identitet.
Det er altid rart, at lære noget nyt!!

At se potteplanterne gro...

... er somme tider min bedste underholdning.

Nej, spøg til side, så slemt er det dog ikke --- men jeg synes godt nok, at jeg keder mig, ubeskriveligt meget for tiden.




"Jamen, Camilla du kan jo bare..." siger jeg tit til mig selv.
"Jeg burde..." tænker jeg.




Problemet er bare, at selv om jeg har en masse gode ideer, så bliver det ikke til noget som helst.
Jeg går tit i gang med noget, fx papirklip, men efter to minutter opgiver jeg igen.
Jeg har slet ikke lyst til noget.




Men det nytter jo ikke noget, indså jeg i går, og nu er mit gode humør tilbage!!
:-D




Jeg fik heldigvis et venligt spark, inde på Facebook, hvor en bruger kaldte en spade for en spade, og sagde  direkte til mig "din tilstand kaldes dovenskab!!" og så kom jeg virkelig i sving, med at tænke.
Jamen for XXXXXX hun har jo ret!!

Da jeg først havde erkendt det, skulle jeg finde en strategi.
Jeg begyndte at tænke mere positivt, på hvilke ting jeg trods alt havde gennemført, på trods af dovenskaben.

Jeg fandt ud af, at for mig virker det at dokumentere mine sejre, i form af fotos.




Nedenstående billede kan virke underligt, hvorfor ta' et billede af en masse skalpeller?

Men for mig betyder det "se Camilla, hvor mange papirklip du har lavet, du kan jo godt!!"
Men den primære årsag til at gemme dem, er selvfølgelig at jeg ikke gider gå ned i kælderen til viceværtens kasse til metalaffald, hver gang jeg tager en ny skalpel i brug.

Jeg skal huske mit motto --- små sejre er bedre end store nederlag.
Derfor vil jeg lige skrive ét kort indlæg mere, her på bloggen, og så står den på papirklip igen.




Jeg har sagt til mig selv, at jeg SKAL skære to blomster ud om lidt, men jeg må gerne lave flere.
 
Jeg gjorde det samme i går, og da blev det til fire blomster, og jeg stoppede kun fordi jeg ikke havde mere tid til rådighed.



Tro på dig selv, Camilla, du kan jo godt!!

Intet nyt er godt nyt :-))

Jeg har ikke haft så meget at fortælle, her på det seneste.
Men det går godt.




Jeg har ikke lavet så meget, bare hygget herhjemme, og lavet lidt papirklip.

Men jeg har også arbejdet lidt med min netbutik, for at tjekke varelageret.
Jeg mangler lige at ordne lidt, men jeg forventer at butikken åbner igen på fredag.




Jeg har fået to nye pennevenner --- Katrin fra Tyskland og Nicki fra Australien.
Men vi er ikke nået længere, end til at bytte adresser.
Vi vil skrive breve, ikke "bare" mails.

Jeg er også begyndt at skrive mere på SMS og tale i telefon, med nye bekendtskaber.
Det er dejligt, at der sker udvikling mht. mine sociale færdigheder, og mht. at turde tale i telefon, med folk jeg ikke kender så godt.




Jeg er også Facebook-ven med en del af mine "kollegaer" fra Idavang, og det giver en ny dimission til vores venskab, for der er mange, der "tør" mere, mht. at tage kontakter og lave aftaler, via nettet.

Det er svært for mange af brugerne, at henvende sig ansigt til ansigt, selv om de egentlig gerne vil.




Apropos Idavang, så har jeg fået mere tid derovre.

Nu har jeg tirsdag 10.00-11.45, hver anden onsdag 10.00-14.00 og hver fredag 10.00-11.45.
Jeg må gerne ankomme lidt før, og mandag og fredag må jeg gerne blive og spise frokost med de andre.

Tirsdag og onsdag kan jeg enten arbejde med computeren, eller tage mine egne kreative ting med, og det kan være kontoret har nogle opgaver til mig, fx hvis der skal sendes indbydelser ud til et arrangement, eller foldes brochurer om Idavang, eller andet kontorarbejde, der ikke indeholder personfølsomme oplysninger.

Om fredagen underviser jeg en autistisk fyr i at læse og skrive, og det går bare supergodt med det, han gør fremskridt hver gang.

Det er ingen hemlighed...

... at jeg elsker spil, der på forskellig vis simulerer virkeligheden.


Der er kommet et nyt af slagsen på Facebook, nemlig Sim City Social.

Det fungerer lige som det oldgamle Sim City  jeg har på CD, men idet man spiller på FB har man mulighed for at besøge sine venners byer og hjælpe hinanden på forskellig vis.


Min by er kun lige grundlagt, så jeg vil ikke vise den frem endnu.

Men her er et billede af, hvordan den kan komme til at se ud --- men selvfølgelig har hver spiller sin egen måde at bygge sin by op på.