Godt og skidt ~ heldigvis mest godt!!

Jeg er stadig skuffet over at jeg ikke formår at bruge bloggen, sådan som jeg ønsker mig. Men, som nævnt tidligere, ser jeg det som et udtryk for, at mit fokus har været udadvendt. 💭

Men, det er tid til en update!! 💻

Det går generelt rigtig godt for mig. 😃

Jeg er trappet helt ud af et af de præparater jeg har fået, nemlig Invega. Jeg gik fra 6 til 3 til 0, uden nogen form for problemer. Så det er et overstået kapitel. 👍

Det andet præparat vi har ændret på, er Cymbalta. Der er jeg gået fra 120 til 90 til 60 mg. Det er ikke mere end en uges tid siden seneste justering, så det er for tidligt at vurdere. Men på 90 mg havde jeg det i hvert fald godt. Jeg valgte at være på den dosis i 8 uger, for jeg følte ikke jeg var helt sikker, efter de første 4 uger.

Indtil videre går det godt på 60 mg. 😊

Når lægen og jeg har talt sammen (videokonsltation om 3 uger) vil hun gerne have, at vi venter ca et år, med at justere mere. 📅

Jeg synes at det er lang tid, at vente. 🙁

Men jeg forstår hende godt. Det er godt at se, hvordan medicin ændringerne påvirker mig, på lidt længere sigt. 👀

Vil jeg fx blive mere udfordret af ændringer i hverdagen, som følge af årets gang?? Årstider og begivenheder kan påvirke mig på en ny måde, fordi jeg er vant til at have en vis medicindosis, i blodet, og dertil kommer alle de ting, man oplever i privatlivet. Det er naturligt at humøret skifter, men vil det blive for svært for mig?? Det kan man ikke vide, allerede. Så det giver god mening at se tiden an. 👓

Indtil videre er 2022 gået godt for mig. 😊

Dog har jeg været meget træt, men det er vist bare, fordi jeg har givet mig selv for meget lov, til at slappe af. Så er det svært, at komme igang igen.

Men jeg er villig til at gøre en indsats!! 🏭

Vi har erfaret, at det er tanken om at skulle gå, hen på arbejdet, har været svær for mig. Lysten til at møde op, og være aktiv derhenne, har ikke været påvirket. Jeg har "bare" ikke overskud til at gå afsted, selvom jeg møder senere end de andre. 💭

Her i marts har vi derfor testet den "metode" hvor morgenstøtten bliver indtil vi kan gå hen til bussen sammen. Bostøtten har som regel mulighed, for at være her til kl. 10.00. 

Bussen kører kl. 10.18. Men for mig er det underordnet, hvor længe jeg skal vente alene ~ bare det foregår ved stoppestedet, og ikke hjemme i sofaen. 🚌

Der er et skur, med en bænk. Havde der ikke været noget af sidde på, havde jeg nok købt en rygsæk, der kan foldes ud til en taburet. Dem man ofte benytter på fisketure. 🐟

Der er det ene minus, at jeg ikke får motion, men det må vi kompensere for. 

Det kunne fx være, at jeg kunne gå nogle ture i arbejdstiden, eller med bostøtten, om eftermiddagen. Det har vi tid til, fordi vi kan bytte om på opgaverne. Der er blevet tid om morgenen, til at lave husarbejde, såsom at støvsuge eller rydde op. 

Jeg er ikke lige morgenfrisk hver dag, men det føles meget mere overskueligt, at lave praktiske ting, end at skulle ud at gå. 

Det er ligesom en nemmere overgang, mellem fritid og arbejde, end en gåtur, der er fuld af indtryk, og hvor jeg er nervøs for, om jeg er for træt, til at orientere mig i trafikken. 

Nogle mennesker slapper af, når de går. Men mine sanser er konstant på overarbejde, og så er gåturen ikke spor rar. Jeg er stresset, når jeg når frem. Jeg er endda streset, før jeg går, fordi jeg ved at turen bliver en stor udfordring. 😥

Jeg synes jeg er kommet OK fra start, med den nye morgenrutine. Men mit fremmøde er stadig ikke godt nok. Jeg vil meget gerne kunne klare at komme afsted, 4 dage om ugen. Dér er jeg ikke endnu.

Men jeg tror på det!! 🍀

Aktiv!

Jeg har været meget inaktiv, det seneste halve års tid, og det har bekymret både personalet og mig selv.

Men nu tror jeg, at det begynder at vende, efter at vi har sat min motion mere i system.

Jeg får også vitaminer nu, og en større dosis kalium, og vi prøver at sætte mine indkøb mere i system.

Personalet omkring mig har holdt et møde, om hvordan de kan støtte mig til at være mere aktiv, og det er clearet med min sagsbehandler. 

Vi laver ikke min overordnede handleplan om. (Men sagsbehandleren sagde, at vi kunne gøre det, hvis jeg var interesseret.)

Vi sætter bare nogle ekstra ting ind, og fokuserer på dem i en periode, og så går vi tilbage til det generelle fokus på alle handleplansmålene. 

Jeg er begyndt at gå ture sammen med bostøtten, om tirsdagen og torsdagen.

Mandag, tirsdag, onsdag og fredag morgen går jeg hen på arbejdet, med bostøtten. 

Og om onsdagen og fredagen skal jeg cykle på kondicykel.

Jeg cyklede for første gang i går. (Jeg har gjort det før, men det er flere år siden.)

Det var drønvarmt, men jeg klarede at cykle over 2,5 km. på 10 minutter. 

Skalaen for modstand går fra 1-8, og de første 5 minutter cyklede jeg med modstand 4, og de sidste 5 minutter med modstand 3. 

Jeg håber ikke, at det regner i eftermiddag. For der skal jeg ind til byen, sammen med en bostøtte. 

Vi går turen, så jeg dels får motion, og dels får ordnet nogle ærinder. 

Jeg er nødt til at besøge telebutikken, for jeg skal have hjælp til noget på min mobil. 

Desuden vil jeg gerne i Zizzi, for at købe noget sommertøj.

Så må vi se, om vi skal i andre butikker. 

Jeg troede helt forkert!!

Sidste tirsdag talte jeg med bostøtten om, at jeg følte mig meget træt. 

Da sagde hun "det er jo heller ingen hemmelighed, at du er blevet større" og det førte til en snak om hvordan man kan tabe sig. 

Til min store forbavselse, sagde hun at motion slet ikke er det vigtigste!!! 

Det handler om, hvad man spiser, og hvor meget. 

Det gav mig nærmest et chok, for jeg har altid troet, man skal motionere mindst en time om dagen, for at kunne tabe sig. At hvis man ikke gjorde det, nyttede det slet ikke, at spise sundt. 

Jeg kan godt se nu, at det er mig, der er forkert på den. For jeg havde fuldstændig glemt risikoen for at tage mere på, når man spiser det forkerte. 

Hun viste mig en app, hvor man kan tælle kalorier, på en nem måde.

Det er smaddernemt og ligefrem sjovt, at gætte på hvor mange kalorier, der fx er i et glas mælk eller et stykke chokolade. Jeg bliver overrasket hver gang. 

Jeg har været i gang i 10 dage. Efter den første uge havde jeg tabt 500 gram, præcis som jeg skulle kunne. 

I dag har jeg brugt en del kalorier, på at spise 100 g. chokolade, men resten af dagen har været fin, og så går det op i den sidste ende. 

Jeg synes, at jeg har mere overskud, men det er nok ikke maden i sig selv. 

Det er snarere lettelsen over, at føle, jeg kan gøre noget ved min overvægt. For det er totalt urealistisk at forestille mig, at jeg skulle begynde at dyrke motion --- men kosten KAN jeg gøre noget ved. 

Lidt øm i skroget...

... men ved godt humør.



En af personalerne var med mig hos lægen i torsdags. 
Jeg fortalte lægen, at jeg stort set havde givet op, med hensyn til at få en sundere livsstil. 

Jeg tænkte alt for meget på det, og lavede urealistiske planer.
Det blev en ond spiral for mig, for når jeg ikke kunne leve op til mine planer, så blev jeg ked af det. 



Lægen sagde, at somme tider må man erkende, når der er noget man ikke selv kan klare.
Hun mente, det var bedst, at personalet tog over for en tid, sådan at jeg "bare" skal følge den motionsplan de laver.



Jeg skal frigøre mig fra tankerne om hvad der er sundt og usundt, og stole på at det har personalet styr på. 
Det er deres ansvar, jeg har givet dem lov til at bestemme, for en tid. 



Men vigtigst af alt, skal de være med til aktiviteterne, ikke bare overlade det til mig, at gennemføre en plan, for på den måde er der størst chance for succes. 

I starten bliver det motion i form af gåture, men som jeg forstod det, skal vi også i motionscenter på et tidspunkt. I går gik vi 5 km, og det skal vi også tirsdag og onsdag i denne uge. 
Så ved jeg ikke mere endnu. 



Jeg ved heller ikke, om jeg også får en madplan.
Men det ser vi til.
Jeg ta'r det som det kommer, og stoler 100% på, at personalet har styr på det. 



Billedet er fra 2007, men det er taget stort set samme sted, hvor vi gik tur i går. 

Gåture

Jeg er begyndt at gå ture igen, efter en lang periode, hvor jeg ikke rigtig har haft overskud til det.

For mig er 5-7 km en passende længde, afhængigt af føret, men i går gik jeg 8,76 km . Det var lige i overkanten, efter en 5,90 tur i fredags, hvor jeg gik i et par ret dårlige støvler (fandt jeg ud af undervejs) så mine fødder er ret ømme nu.





Billederne her er et par år gamle, men naturen ved ådalen er stadig lige så smuk.





I øvrigt har jeg endelig fundet en måde, at lave mavebøjninger på, hvor jeg ikke spænder for meget i nakken og får ondt.

Når jeg holder benene oppe, som på billedet, i stedet for at sætte hælene i gulvet, flyttes mit fokus fra nakken. Det er bare et lille trick.

Jeg kan tydeligt mærke...

... hvor mine mavemuskler sidder!!!

Både X. og jeg fik vores sag for i går, da han var med mig til træning.

Han kom friskt til at sige, at han da lige kunne ta' en tur på cyklen, imens jeg trænede.
Men skal man ikke sige til min fysioterapeut!
Hun tager den slags helt bogstaveligt, så han kom rigtig til at svede!

Det gik fint...

... til svømning i går.

Her klokken 15.09...

... skal jeg med bussen hen til Møllegården, hvor jeg skal gå til svømning.



Jeg er ret spændt og lidt nervøs, men jeg tror da på, at det nok skal gå godt.

Jeg ved bare ikke rigtig, hvad jeg skal forvente, og det kan være svært at håndtere, når man har Aspergers syndrom.



Idrætsforeningen hedder Skive Idræt og Motion for Sindslidende, og det er et initiativ taget af personale fra kommunens socialpsykiatri.

De har fået hjælp fra Dansk Arbejder Idrætsforbund, til at starte det op, og DAI har flere lignende projekter, andre steder i landet.



SIMS har mange forskellige aktiviteter, og det koster kun 100,- om året, uanset hvor mange ting man går til.



Jeg kunne også godt tænke mig at gå til badminton, jeg har bare et lille problem.
Jeg mangler sko.



Mine ben er jo ikke lige lange, så jeg skal have lavet en speciel hæl på den venstre sko, hvis jeg skal kunne løbe ordentligt.
Jeg ved ikke om man kan lave det på sportssko, og hvad det i givet fald vil koste.

Det duer jo ikke at have sko på med udendørs såler, inde i sportshallen, de sætter mærker på gulvet.



Men det er sikkert et problem, der kan løses.
En af personalerne har lovet at hjælpe mig med at finde ud af det.
Han dyrker nemlig en del sport selv, så han ved hvad der findes af skotyper.

Vi har snakket om, at man måske kan blokke venstre sko ud, så der er plads til et indlæg inden i skoen.

Flipper kommer nok ikke...

... men jeg håber at møde en flok rare mennesker, når jeg skal starte til varmtvands svømning på onsdag.

Gårsdagens gåture

Jeg fik gået en masse i går.
Det var dejligt, at få masser af frisk luft, her i varmen.


Jeg var oppe i byen to gange.
Først skulle jeg til fys og ned til sygeplejersken.
Senere skulle jeg mødes med kæresten inde på Torvet, fordi vi skulle købe ind osv.


Om aftenen gik jeg tur med Lucky, nede i Gymnasieparken.


Så jeg fik masser af motion!
Det trænger jeg også til.
:-D

Det er vist for længe siden...

... at jeg har været i motionscentret.


Da jeg kom derned i dag opdagede vi, at jeg simpelthen var blevet slettet af deres IT-system.

Vi blev dog hurtigt enig om at det måtte være den nye fysioterapeut, der havde trykket på ét eller andet forkert.

Hehe, det er let at beskylde andre for noget, når de ikke er der --- men i dette tilfælde var det jo rimeligt sandsynligt, at hun måtte have begået en fejl, da systemet er nyt for hende.

Derfor valgte sekretæren bare at melde mig ind igen, ellers kunne hun jo have opkrævet et nyt startgebyr.


Nå men skidt med det, det er jo ikke mit problem, at de klokker i det.
Nu er jeg altså startet på min nye træningsplan!!!

Jeg regner ikke med at kunne indføre hele planen på én gang, da det indebærer en del mere motion, end jeg er vant til.

På sigt skal jeg træne fem dage om ugen, men indtil videre ser vi hver gennemført træningsdag som en succes.


Jeg skal træne i motionscentret hver torsdag og lørdag + de tirsdage, hvor X. og jeg ikke laver vandgymnastik.
Det holder vi nemlig en pause med, her i skolernes sommerferie, da der er for meget trængsel af myldrende unger i skoleferien.

I motionscentret ror jeg, og træner på crosstraineren, og desuden bruger jeg 10 forskellige styrkemaskiner.
Hver anden torsdag har vi ca. en halv times holdtræning.
Desuden laver jeg strækøvelser, hver gang, og lidt balancetræning når jeg har tid til det.


Træningen i motionscentret er under kyndig vejledning, af den fysioterapeut som jeg også får behandling af, hver torsdag.

Mandag og fredag går jeg en forholdsvis lang tur, i min Idavang-tid.
Det er både for motionens skyld, og fordi der er temmelig meget uro i huset, på de tidspunkter.
Så vil jeg hellere gå en tur og komme tilbage, i stedet for bare at tage hjem.

Jeg kan ikke gå så hurtigt, og jeg holder gerne pauser undervejs.
Men jeg går gerne 5 km., og en gang imellem går jeg op til 10 km., når jeg er på tur med personalet. Det er dog længe siden, men det skal vi have ændret på.


Onsdag og søndag har vi ikke planlagt nogen træning, men det er jo på ingen måde forbudt at gå eller cykle en tur.
Jeg skal jo alligevel ud at gå med Lucky 1-3 gange hver dag (afhængigt af hvor mange ture kæresten tager med ham) og så kan det jo være jeg gør en tur ud af det.


Men man skal selvfølgelig også huske at slappe af!!!

Lufteture

Jeg er begyndt at gå ture igen.

Som regel har jeg kærestens hund --- Lucky --- med, men ikke altid.
Somme tider går jeg alene, andre gange går kæresten eller en hjælper med.


Sidste søndag gik jeg ca. 5½ km. med en hjælper, men ellers er de fleste ture på ca. 1½ km.
Det sker dog tit at kæresten og jeg går op i byen, og der er vel 4 km.
Jeg ved det ikke nøjagtigt.

Hovedsagen er at jeg skal "lære" at gå ture igen, for jeg har godt nok siddet meget hjemme, i de seneste måneder. Det kan ses på vægten --- den er gået op, hvor den meget gerne skulle gå ned.


Skive ligger utroligt godt, mht. områder at gå tur i.
Som regel går jeg i Gymnasieparken eller langs jernbanen ved åen.
Men vi har også Krabbesholm skov, der ligger i omtrænt samme afstand fra mit hjem.
Den vil jeg udforske her i sommer!

Jeg har ofte taget på tur

Frisk luft

Jeg er begyndt at gå en del ture.
Det er dejligt med lys og frisk luft, og så er jeg blevet bidt af at tælle skridt.

Jeg er også kommet i meget bedre humør, efter jeg er begyndt at gå ture.

I dag har jeg gået 11609 skridt, hvilket er 7,54 km.

Støt dem, der støtter dine børn!

Jeg vil bare lige minde dig om, at i disse tider begynder idrætsforeningerne at sælge julekalendere, til fordel for de lokale klubber.
Jeg har da også bedt min Facebook veninde lægge en kalender til side til mig.

Jeg ved ikke hvilken klub jeg støtter, men jeg ved at hele hendes familie går meget op i fodbold.
Det er sundt for børnene og for familien som helhed, og derfor støtter jeg det gerne - også hvis der kommer en lokal kalendersælger forbi min dør.


Jeg er ikke den store tilhænger af konkurrencesport.
I min verden er det prisværdige ved sport ikke hvem der scorer flest mål, men derimod hvordan spillerne lærer at arbejde sammen på et hold, og at den enkelte deltager forbedrer sin sundhed.
Det er værdifulde færdigheder, som man kan bruge videre i sit liv.

At sidde og ærge sig over at Danmark har tabt en vigtigt landskamp engang for tyve år siden er derimod ikke særligt konstruktivt eller godt for humøret...
;-)

Derfor glæder det mig at se, at der kommer flere og flere idrætstilbud, hvor man kan være med, selv om man ikke er den hurtigste, stærkeste eller klogeste på holdet.

Ligeledes glæder det mig, at kommuner og klubber arbejder sammen om at få socialt udsatte børn og unge til at dyrke sport, og at der samarbejdes omkring forebyggelse af overvægt og andre sundhedsproblemer. 


Det hele bygger på det faktum, at nogen tager sig tid til det hårde arbejde, der er i en klub.
Det handler jo ikke bare om at stå med stopur og fløjte - der er masser af ting, der skal gøres.
Jeg kender det selv, fra mit eget foreningsarbejde - for selv om det ikke var idræt, men derimod spejder, børneklub og Ten Sing, så handler det jo i bund og grund om det samme.

Måske har du ikke selv kræfter til at hjælpe rent fysisk.
Men det skulle nok kunne lade sig gøre for dig, at få råd til en 20'er til en julekalender.

På en god dag kan du måske svinge dig op til at klappe dit barns træner på skulderen og sige "Tak fordi du tager dig tid til ungerne, det er guld værd!"
Det varmer i hvert fald i et trænerhjerte!

Meget bedre humør i dag

Jeg havde ikke rigtig lyst til at tage af sted i dagtilbud i dag, for jeg var stadig forvirret over det, der skete i onsdags. Men min kontaktperson og jeg fik en god snak om det - og nu har jeg det meget bedre.
:-D

Vi blev enige om, at i stedet for motion sammen med de andre, så tager jeg frem over selv ned til fysioterapien for at træne, onsdag formiddag. Der er mere ro, og jeg kan træne de øvelser, der passer mig bedst. Og idet den personale, der kommer ned til mig om morgenen, kan sende mig af sted, så er vi sikker på jeg kommer til træning.

I det hele taget har det været en god formiddag, her på Idavang, og jeg har valgt at blive og spise frokost med - inden jeg tager hjem.

At bruge kroppen

I går var jeg til motion, sammen med mine venner fra Idavang, for første gang siden december.
Jeg havde nemlig holdt en aftalt pause, men er begyndt igen nu.

Jeg gik til den, for jeg var super glad for, at være tilbage på holdet.
Det føltes rigtig godt.

Men hold op, hvor var jeg øm i morges - faktisk lå jeg i sengen helt til middag.
Dels var det hårdere for mine ben, end jeg troede, at komme i gang - og dels havde jeg igen ikke fået nok vand, så jeg havde en giga hovedpine.

Men begge dele er væk nu, og jeg er virkelig glad for at jeg kom afsted - hvilket også er beskrevet i forrige indlæg - og jeg har en rigtig god fornemmelse i kroppen nu.

I aften skal jeg nok lige prøve mit nye skærehjul, men ellers vil jeg bruge tiden på at forkæle mig selv.
Jeg vil tage et lækkert bad, bruge hårkur og lave en sukkerscrub til mine ben, bade mine fødder, dybderense mit ansigt og bare nusse om mig selv.

Det synes jeg, at jeg har fortjent - synes du ikke?
;-)

Regnvejr

Jeg har lige været ude at cykle.
Bare hen til torvet og tilbage.

Inden jeg skulle afsted tænkte jeg "åh nej, vejret ser forfærdeligt ud!"
Men der var ikke noget at gøre. Vi må ikke køre i personalets biler, så jeg var nødt til at tage mig sammen.

Og da jeg kom ud var det faktisk helt rart.
Blæsten var alligevel ikke for slem, og det regnede ikke nær så meget som jeg troede.
Det var dejligt at få frisk luft og motion.

Jeg oplevede det samme i går.
Jeg havde det træls fra morgenen af, og måtte melde en aftale fra. Jeg sad bare herhjemme og havde ondt af mig selv. Men så blev jeg nødt til at gå hen og handle, for man får det jo i hvert fald ikke bedre, hvis ikke man får noget at spise.

Da jeg kom ud opdagede jeg at vejret var dejligt, og gåturen gjorde mig i godt humør.
Jeg gik ned gennem skoven, hen til Rema 1000, og fik dermed en lille oplevelse ud af det.

Det er ikke vejret, den er gal med, måske heller ikke din påklædning, men din indstilling til vejret!