Ting der gør mig gladere

Som du, kære læser, måske har set i mine to tidligere opslag i dag, er jeg lidt knotten for tiden. Jeg er bare træt i hovedet, af at høre negative nyheder. Andet er der ikke i det. 

Der er heldigvis også gode ting i verden, og nu vil jeg fortælle om noget af det, der ofte gør mig lidt gladere. Foruden det åbenlyse selvfølgelig: Min dejlige kæreste, min familie og mine venner. 

* At skrive om mit Camillaland, og om mine andre specialinteresser.

* At læse i min nye bog om Kjellerupbanen. (Den jernbane der gik igennem min hjemby Kjellerup, 1912-1968.)

* At "lege" med piktogrammer, og pynte ting med dem. Især når der er nye piktogrammer tilgængelig.

* At det er min fødselsdag på søndag.

* At se på dyr, når de vel at mærke har det godt. Både i virkeligheden, og på skærmen. Det bedste er dog, at være tæt på en kat, så jeg kan høre/mærke den spinde. Eller at se når kattene leger.

* At se børn lege og have det sjovt, og lege sammen med dem. Det er mange år siden sidst, men jeg elskede dengang at tage børn med på en fantasirejse. Så kunne jeg fx fortælle om hvordan der var nede i havet, og børnene kunne snakke med. Jeg kunne inddrage dem ved at sige ting som "Se den fisk derovre, hvor ser den sjov ud. Casper kan du fortælle Emma og Marie hvordan den ser ud? Hvilken farve har den? Hvor svømmer den hen?" Min nevø og mine to niecer og jeg har været utallige steder henne, og Casper har endda engang fanget en hval på stranden!! Ret sejt gjort af en dreng på ca 5 år!!

* At tegne og male, og lave andre kreative ting.

* Mange mange flere ting. 

Julen kan være et kaos...

... når man er autist.

Autister er selvfølgelig lige så forskellige som andre mennesker.
Men flertallet af os, har brug for, at vores hverdag er ret forudsigelig.

I en tid, hvor mange parforhold varer kortere end før, er julen ofte ikke præget af de samme ro, som før, hvor familier altid havde deres egne juletraditioner.
Et år, holder man måske jul hos mor, et andet hos far, og nye stedforældre og stedsøskende ... bedstemors nye kæreste, onkels nye kone ... gør at julen er forskellig fra år til år.

Det kan være forvirrende nok, for helt almindelige børn, og for autistiske børn kan følelsen være meget stærkere, når en tradition brydes, og erstattes af noget nyt.

Det bliver ikke nødvendigvis bedre med tiden, for efterhånden som man vokser op, forventes man at være mere og mere fleksibel.

Vi autister, og vores pårørende, er nødt til at erkende, at der skal være en plan for julen, og især for juleaften, som ofte er forbundet med mange følelser.

Vi har ofte brug for at vide:

• Hvem skal jeg være sammen med??
• Hvad skal vi spise??
• Kommer Julemanden??
• Hvem får jeg gaver af??
• Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan lide gaverne??
• Hvor kan jeg trække mig tilbage til??
• Hvad hvis det hele bliver for meget for mig??
• Hvad skal der ske de andre dage??

Det er bedst, at skrive aftalerne ned, så alle deltagere i juleaktiviteterne, ved hvad der er aftalt. 

Med andre ord: 

Vores behov i julen, er nøjagtigt de samme, som årets 364 / 365 andre dage!!

Vaner

Jeg har tit fået at vide, at det at man gør de samme ting igen og igen, er du en central del af autismen. At det er fordi vi er usikre. At vi beskytter og selv.

Jeg har godt vidst, at alle har ting, de foretrækker at gøre, og som de gør ofte.

Men jeg har aldrig tænkt på, hvor mange vaner alle mennesker har, uden at andre lægger mærke til det.

👱 Jeg skriver altid ordet Indkøb øverst på indkøbssedlen. Er det fordi jeg er autist? Næ jeg vil bare gerne vide, om kuglepennen virker, så jeg er klar inden jeg åbner køleskabet. 💡

👱 Jeg kan ikke li' at have strømper på om aftenen? Er det fordi jeg er autist og/eller særligt sansefølsom? Tja, men det er lige så meget fordi jeg får hævede fødder om aftenen. 👣

👱 Apropos strømper. Jeg piller altid tæer, når jeg tager strømperne af, og har gjort det siden jeg var helt lille. Er det fordi jeg er autist? Spørg min far, det var ham der i sin tid lokkede mig til at se efter, om der var lakridser imellem mine tæer!!! 😉 👪 Det var der ikke, og heller ingen "fodvorter fra Bon-Bon" men jeg havde fået en vane, der holdt ved.

👱 Jeg tæller altid mine piller. Er det fordi jeg er autist? Ja, pillerne i sig selv er vel. Men at jeg tæller dem, skyldes jo at det ikke er mig selv, der doserer dem. I morges var der 3 kalkpiller i æsken, i stedet for én. 💊

👱 Jeg skubber tit andres glas ind mod midten af bordet. Er det fordi jeg er autist? Næ jeg er bare tidligere katteejer, og i et splitsekund har glemt at katten er død, og derfor ikke kan springe op og vælte glasset. 🐱

Og sådan kunne man blive ved.

Jeg er tit blevet analyseret af psykiatere, psykologer og pædagoger, der har noteret mine vaner til punkt og prikke.
Hver gang noget har været uforståeligt for dem, har de tolket det som en tvangshandling.
Hvorfor har de aldrig set indad? Og hvorfor har de aldrig spurgt mig, om årsagerne??
🤔💭

Vanens magt er stor.

Men de fleste vaner bunder i, at man på et tidspunkt har haft et problem man skulle løse, og da det gik godt, fortsatte man på samme måde.

Det er noget, alle oplever.
Med eller uden autisme!!

Og også selv om man har en mere tydelig grad af autisme, end jeg har.

Julekort-produktion

Min fødselsdag

Jeg blev jo 30 i torsdags, og vi fejrede det her i weekenden.

Mine forældre holdt en dejlig udendørs fest for mig, oppe ved deres sommerhus i Eskov strandpark.



Vi startede med kaffe i sommerhuset, og der efter gik vi ned på sportspladsen, for at spille rundbold.

Så hjalp vi hinanden med at forberede aftenens grill aften, som også blev holdt nede på sports og legepladsen.
Der er et stort "madpakkehus" som vi plejer at kalde det, en fin toiletbygning, legeplads mv. og det hele ligger lige nede ved stranden.



Jeg havde 25 gæster.
Det var familie, venner fra Idavang, og mine bostøtter, X og Y.



Det var en rigtig hyggelig dag, og jeg er glad for at så mange ville komme og fejre min fødselsdag med mig.
(((-:

Tillykke Marie og Emma!

Tak for en god dag i går.

Jeg håber I har det sjovt, på jeres blå mandag i Horsens.



18 år

Min fætter, Simon, fylder 18 år i dag.
Hip hurra og et stort tillykke!

Tillykke far!

Min far fylder 62 år i dag.

I morgen...

... skal jeg på malekursus, og jeg glæder mig helt vildt!!!

Jeg var temmelig nervøs for, om jeg kunne finde ud til skolen i Risskov, men det viste sig at den ligger kun 850 m. fra Vester strandallé station, og jeg har fundet en detaljeret rutebeskrivelse på nettet.

Kurset er tirsdag og onsdag formiddag, og jeg skal sove ved min mormor i Hjortshøj.
Det bliver hyggeligt.

Stort tillykke...

... til onkel Erik - julemanden fra Slagelse.
Han bliver 70 år i dag.

Minder om morfar

I går kunne min morfar have været fyldt 81 år.
Men han døde i marts måned, fordi han havde en lungesygdom.

Men i stedet for at sørge, så tænker jeg på de gode oplevelser, jeg havde med ham.

Morfar var meget opfindsom og kreativ.
Lidt ligesom Jørgen Clevin var.

Derfor tænker jeg især på, når han tegnede for os.

Til fester lavede han somme tider en historie, hvor en tilskuer kom op og tegnede tre streger på en tavle. Så brugte han dem, til at illustrere historien. Han kunne få folks skæve streger til at blive til hvad som helst, og vi blev altid overraskede, fordi vi troede at tegningen ville komme til at forestille noget helt andet.

Jeg husker specielt den ferie jeg havde hos dem, sommeren før jeg skulle starte i skolen. Da lavede morfar en skattejagt for mig. Han fik deres rohdodendron buske til at virke som en spændende jungle, og jeg syntes det var meget spændende.

En anden gang fandt han på, at jeg skulle lave en tegnefilm, på en rulle papir, og den blev vist frem på et fjernsyn, som han havde lavet af en papkasse.

Sådan har jeg mange minder.
Men billedet af den syge, gamle mand i sengen, det findes ikke mere i min hukommelse.

Det er selvfølgeligt sørgmodigt, at han ikke er her mere, men han var alvorligt syg og havde det ikke godt mere. Mormor kalder det nådigt, at han fik fred.

Jeg er sikker på, at han hygger sig oppe i himmelen, som legeonkel for alle englebørnene.

Bibsen på weekend

Jeg er yderst taknemlig for, at jeg må få lov at tage min kat med hjem til mine forældre, som nu, hvor jeg har været der i weekenden.

I det hele taget er jeg meget positivt overrasket og glad over, at de har taget så godt imod hende, som nyt medlem af vores familie.

Jeg ved, at min mor var noget skeptisk, da jeg udtrykte ønske om, at få en kat - og det forstår jeg godt, for tidligere har jeg været meget hård, ved mine kæledyr - fordi jeg ikke forstod deres behov.

Men jeg tror ikke længere, at mor og de andre, er i tvivl om, at Bibsen er en rigtig dejlig kat, og at jeg fint kan tage mig af hende, og give hende det hun behøver.

Jeg har lært meget om dyr, i de sidste par år, og er rigtig ked af det, der er sket med de andre dyr, jeg har haft.
Men jeg er nødt til at sige til mig selv, at jeg vidste ikke bedre.
Jeg forstod ikke, at dyr har brug for andet og mere end bare mad og hygiejne - men også omsorg, tryghed, sundhed og sikkerhed.

Derfor er det specielt vigtigt for mig, at Bibsen har det godt, og at jeg gør alt hvad jeg overhovedet kan for hende.

Bibsen er guld værd, og jeg kan stadig ikke fatte, at hun er min.
Jeg smiler, hver gang jeg ser hende, og tænker på hvor heldig jeg er.

At være social...

... er svært for mig, for tiden.

Men min mormor, og øvrige familie, var da glade for at se mig - her i weekenden.

Jeg kunne bare ikke sidde sammen med dem, ret længe, for jeg havde slet ikke overskud til at lytte til samtalen rundt om bordet. Ikke fordi, jeg ikke er interesseret, men fordi det gav for mange indtryk på én gang, og jeg blev forvirret i mit hoved.

Heldigvis er det accepteret, af familien, at jeg går ind i et andet rum og hviler mig.
Min mormor har et ekstra værelse, med en sovesofa, og der kunne jeg fint ligge og sove lidt.

Det er måske lidt tarveligt, bare at gå derind og lukke døren, men det er bare sådan det er - og det forstår de godt.
Jeg har en dejlig familie!

Jeg bruger min mobil meget, når jeg har brug for at slappe af.

Desværre havde jeg glemt mine høretelefoner hjemme, men normalt hører jeg en del musik på mobilen, når jeg er ude - når jeg trækker mig for at tage en pause. Ellers går jeg på Facebook eller SMS'er.

Min mobil hjælper mig meget i hverdagen.

Tillykke Connie!

I dag bliver min søster 29 år, for tiende gang.
Jeg har sagt til hende, at hun skal nyde det, for til september er vi lige gamle, og næste år er det mig, der er storesøsteren. Hehe. Jeg er nemlig ikke flov over min alder, men synes nærmest omvendt, at det er rart at blive ældre og lidt mere livserfaren.

En dejlig weekend

Jeg har været oppe hos mine forældre i sommerhuset, fra i går til i dag.
Det ligger i Eskov strandpark, oppe i Nordsalling.

Det var - som altid - hyggeligt, og det er altid så rart at kunne sidde ude på terrassen hele dagen, hvis det er dét man vil. Og det vil jeg jo gerne.

Jeg kørte med mormor og moster derop, og på vejen var vi på Egeris kirkegård, hvor min oldemor er begravet. Det er ved min sognekirke. Det er en pæn kirkegård, der ligner en park, og hvor der også er en skovafdeling med natursten osv. Meget smukt.

Mor havde frokost klar, og så hyggede vi os ellers hele eftermiddagen.
Da mormor og moster tog hjem gik mor ind for at sove, og hun lå i sengen et godt stykke ud på aftenen. Det viste sig senere - i morges - at hun havde fået halsbetændelse, og at det var derfor hun var så træt.

Ellers skete der ikke noget særligt her i weekenden, andet end hygge, og det er jo også rart. Mor og jeg fik nogle godes snakke, jeg sad og nød det gode vejr på terrassen, og jeg fik læst min bog - Vejen hjem - færdig.

Alt i alt en god weekend!

Er det oldefar, der spøger?

Mit komfur opfører sig mærkeligt i dag.
Æggene ville slet ikke koge, og osten på min toast vil ikke smelte.
Og nej, det er ikke Klovborg ost, der lige skal have tre timer til.
;-)

Ja, og i går ville min symaskine ikke sy - og mit fjernsyn vil somme tider ikke tænde.

Jeg tror, at det er min oldefar, der spøger!

Her var en mølle i gamle dage - selve mit hus var et kornlager.
Og min oldefar arbejdede her.
Det er mange år siden nu. Han døde i 1972, så jeg har aldrig mødt ham.

Men jeg tror han går rundt og laver fis med mig!
Hvem skulle ellers gøre det, for det er jo ikke juletid, så det kan vel ikke være nisser?

Her må også have været rotter.
Ja, det er jeg faktisk slet ikke i tvivl om - og Bibsen kan tilsyneladende se deres genfærd, selv om jeg ikke kan. I hvert fald farer hun somme tider rundt, og jagter ét eller andet usynligt...

Måske er der mere mellem himmel og jord, end man tror?

Man bliver klogere med alderen

Der var engang, hvor jeg syntes min mor var skingrende skør, når hun tog BH'en af straks hun kom hjem.
I dag er jeg blevet klogere.

Æblet falder ikke langt fra stammen!

At sige fra

Jeg skulle have været til fødselsdag i aftes.
Men jeg kunne bare mærke, at jeg ikke havde overskud til at være social.

Jeg ringede til min bostøtte, for at høre hendes mening.
Hun sagde: "Lyt til din krop!"

Man skal respektere sine grænser, og sige fra, hvis der er noget, man ikke kan magte.
Det er positivt, at kunne sige fra.
Men jeg føler mig så utilstrækkelig, når jeg er nødt til det.

Jeg har påtaget mig flere opgaver herhjemme.
Jeg vil gerne klare så meget som jeg kan selv, frem for at blive "serviceret" af personalet.
Så i går vaskede jeg tøj. En almindelig hverdagsting, men for mig var det en udfordring.
Det var åbenbart hårdere for mig, end jeg kunne mærke i går, for her til morgen var jeg totalt flad.
Men jeg er parat til at vaske tøj igen i næste uge, for jeg skal nok blive stærkere, fysisk og psykisk.