Jeg blev spejder i 1989, og var aktiv indtil 2010.
Jeg valgte at stoppe, for jeg egner mig desværre ikke, til at være spejderleder, pga. min autisme/ADHD.
Det efterlod mig i et limbo, hvor der blev forventet mere af mig, end jeg var i stand til. Ingen kunne se på mig, at jeg ikke var i stand til fx at svare på forældrenes spørgsmål. Det havde måske været nemmere, hvis solsikkesnoren var opfundet dengang??
Hver gang der var et arrangement for ledere, i distriktet eller korpset, skulle vi vurdere hvor i gruppen jeg egentligt hørte til. Var jeg leder, eller medhjælper, når mine opgaver var de samme som de unge hjælperes?? Hvis jeg tog med, ville der måske være en anden voksen, der ikke fik en plads.
Jeg vil slet ikke påstå, jeg blev mobbet --- for alle var så søde --- jeg følte mig bare forkert.
**
I dag mindes jeg min spejdertid, ved at følge spejderbegivenheder på nettet, og samle på spejdermærker. Jeg kalder det at flyve verden rundt, med Baden-Powell Airlines.
Jeg har vel omkring 100 spejdermærker., primært fra Storbritannien, men også nogle fra Australien og Holland, og selvfølgelig fra de danske korps. Jeg bytter/handler via Facebook. Jeg holder mig altid i baggrunden; for hvis nogle skal bruge mærkerne i en nuværende spejderenhed, giver jeg dem selvfølgelig fortrinsret til at købe dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar