Badeværelses-rutine

Jeg har et --- tilsyneladende evigt --- tilbagevendende problem: Jeg er dårlig til forebyggelse.

Det viser sig også, når det drejer sig om personlig hygiejne.

 

Jeg glemmer at gå i bad, før jeg lugter virkelig slemt. Gør jeg det så bare?? Nej, jeg begynder at skælde mig selv ud først. ”Hvorfor er du så ulækker…”

Det samme gælder, når min hud begynder at klø. Så bliver jeg sur på mig selv, i stedet for at reagere konstruktivt; ta’ et bad og smøre kroppen ind.

 

De diskussioner fører jo ikke til noget, udover at jeg bliver i dårligt humør, og jeg kommer bagefter min tidsplan. Derfor forsøger jeg at undgå dem, ved at ha’ en fast rutine, omkring personlig hygiejne.

 

Jeg har haft badedag mandag, onsdag og fredag, så længe jeg kan huske. Det er markeret med et piktogram på mit strukturskema for pågældende dag. De andre dage står der bare ”på badeværelset.”

 

Ude på badeværelse hænger der en oversigt over hvilken rutine, jeg skal følge om morgenen og aftenen. Vi lavede prototypen for omkring en måned siden, så det er stadig nyt for mig. Jeg har selv valgt piktogrammer og overskrifter.

(Jeg indrømmer gerne at den ikke er pæn. Jeg kom til at lave for store mellemrum, så det ikke kunne være på ét A4-ark. Da det kun er en prototype, valgte jeg at klippe-klistre, i stedet for at lave det hele om.)

 

I den kommende tid vil jeg teste, om oversigten opfylder sit formål.

Så retter jeg den til, og ændrer layoutet. For det er vigtigt for mig, at det, der skal hænge permanent, ser pænt ud.

 

Mine erfaringer indtil videre:

* Jeg opfatter oversigten som en stor hjælp.

* Jeg kan godt blive bedre, til at følge den.

* Jeg er tilfreds, for i det store hele fungerer det godt.

Jeg kan være lang tid om at komme ind i en ny rutine. Det må vi acceptere. Om en måneds tid kan vi vurdere, om oversigten har hjulpet mig, på lidt længere sigt. 

Elastik-systemet --- en hjælp til at tælle

For mange år siden lærte jeg et trick, til at holde styr på antallet af gange, man skal udføre en bestemt opgave.

Jeg vil gerne dele det med jer.

 

Min kollega ”Rosa” ville gerne svømme 500 meter. Det er 10 bassinlængder.

Derfor satte pædagogerne 10 elastikker på hendes VENSTRE håndled.

Hver gang Rosa nåede kanten af bassinet flyttede hun 1 elastik fra venstre til HØJRE håndled.

Når alle elastikker var flyttet fra venstre til højre, havde Rosa nået sit mål.

 

På den måde kunne Rosa se hvor mange baner, hun manglede at svømme, selvom hun havde begrænset talforståelse og dårlig korttidshukommelse. 

 

Jeg bruger selv elastik-systemet, når jeg skal tælle ting. Jeg kan godt tælle, men jeg kan ikke altid huske, hvor jeg er kommet til. Når jeg bruger elastikkerne frigøres ressourcer, til at klare selve opgaven.

Somme tider har jeg elastikkerne på mine håndled. I andre tilfælde sidder elastikkerne på selve den genstand, jeg skal bruge.

Jeg vil gerne drikke 5 glas vand om dagen. Derfor sidder elastikkerne på mit vandglas. 

Hver gang jeg har drukket et glas vand, sætter jeg 1 elastik over på klemmen.

 

Man kan bruge hvad som helst, i stedet for elastikker. Det handler bare om, at en fysisk genstand flyttes fra én placering til en anden, så man kan se det, i stedet for at tælle i hovedet.

Tænk på en sparegris: Man behøver ikke at tælle mønterne, for at se om man har få eller mange penge. 

Det er bedst, hvis man systematisk flytter genstandene fra venstre mod højre. 

Det er nemmere at koncentrere sig, og huske hvad man har gang i, hvis man ikke hele tiden skifter retning, midt i en opgave. 

Jeg har ikke et forskningsresultat eller lignende at henvise til. Men jeg ved, at det især kan have stor betydning, hvis der er tale om et førskolebarn. Det gør det ofte nemmere at lære at læse en skrevet tekst, i den rigtige retning, eller forstå en sekvens af billeder.