Jeg skulle have været til fødselsdag i aftes.
Men jeg kunne bare mærke, at jeg ikke havde overskud til at være social.
Jeg ringede til min bostøtte, for at høre hendes mening.
Hun sagde: "Lyt til din krop!"
Man skal respektere sine grænser, og sige fra, hvis der er noget, man ikke kan magte.
Det er positivt, at kunne sige fra.
Men jeg føler mig så utilstrækkelig, når jeg er nødt til det.
Jeg har påtaget mig flere opgaver herhjemme.
Jeg vil gerne klare så meget som jeg kan selv, frem for at blive "serviceret" af personalet.
Så i går vaskede jeg tøj. En almindelig hverdagsting, men for mig var det en udfordring.
Det var åbenbart hårdere for mig, end jeg kunne mærke i går, for her til morgen var jeg totalt flad.
Men jeg er parat til at vaske tøj igen i næste uge, for jeg skal nok blive stærkere, fysisk og psykisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar