I nat lå jeg og tænkte på, at hvis man har ørevoks i ørerne, har man så bivoks i bihulerne???
Hvordan kommer bierne ind og ud, uden man bemærker det, og er det honning der kommer ud af næsen, når man nyser???
Det satte gang i en masse tanker, om bier.
Jeg elsker jo ordspil, og her er nogle af dem.
> Hvis en bi flyver i den forkerte retning, er den så bipolar? Er det i så fald bedst, at give den medicin med mange bivirkninger??
> Er bistadet opfundet af en kubist??
> Er en bilist en bi på listefødder??
> Synger bier "I beelive I Can Fly??"
> Når tyskerne herser "Bitte bitte!" er det så fordi bierne skal skynde sig at komme, inden teen bliver kold??
> Er bier bange for Honey Monster?? ( Ham fra Guldkorn reklamerne. )
> Er det dyrt, at begrave et bi-lig??
> Vokser bier deres bikini-linje?? Eller er deres hud for bi-sart??
> Er Bilal en doven bi, der bare laller rundt??
> Må man placere et bistade på et stadion?? Skal det i så fald være på den billige langside??
> Hvad koster en voksenbillet til voksmuseet i Birkerød??
> Hvordan er det for en bi, at vokse op i Bilboa??
> Hvor mange billag skal der være i en honninglagkage??
> Kalder biseksuelle bier deres kæreste for Honey?? Og hvor rejser de hen på honeymoon??
> Foretrækker bier at bestøve valmuer, frem for andre blomster, fordi valmuens frø bliver til birkes??
> Siger bier nogensinde "Så voks dog op!!" i et skænderi??
> Flyver bier i et biplan, eller planlægger de det bare??
> Havde mine penge vokset bedre, hvis jeg satte dem i Bikuben?? ( En bank, der ikke findes mere. )
> Er alle disse spørgsmål lidt for bizzare??
Viser opslag med etiketten undren. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten undren. Vis alle opslag
onsdag den 12. februar 2020
torsdag den 31. oktober 2019
Letbane eller ??
Der er åbenbart delte meninger, om hvorvidt det hedder letbane-tog eller sporvogn.
Og hold op, hvor toginteresserede autister kan diskutere, om den slags detaljer!!!
For min skyld, kan vi kalde køretøjerne hvad som helst.
De kommer jo ikke, når man kalder.
Måske skal man genindføre hestetrukne sporvogne???
Så ville det give mening, at kalde på Lotte og Black Beauty.
Det var dagens dårligste vittighed.
Og husk, du hørte den først, her på kanalen.
Og hold op, hvor toginteresserede autister kan diskutere, om den slags detaljer!!!
For min skyld, kan vi kalde køretøjerne hvad som helst.
De kommer jo ikke, når man kalder.
Måske skal man genindføre hestetrukne sporvogne???
Så ville det give mening, at kalde på Lotte og Black Beauty.
Det var dagens dårligste vittighed.
Og husk, du hørte den først, her på kanalen.
lørdag den 23. februar 2019
Lidt at tænke over.
Hvor går grænsen mellem hår i maden, og mad i håret??
Smager fnulleret mellem tæerne virkeligt af lakrids??
Kan man få trestjernet salami, på en tostjernet Michelin restaurant??
Spiser ænder virkeligt andemad, eller er det en "and?"
Lider kaniner af selektiv mutisme, siden de aldrig siger noget??
Hvorfor har vi hår under armene, når det er det eneste sted, chimpanser ikke har hår??
Hvem er Ulrik, og hvorfor bor han nede i toilettet??
Jeg undrer mig!!
torsdag den 8. august 2013
Multimanden
Multimanden kan både flyve, spille tennis, drible med en fodbold, drikke cola og løbe på rulleskøjter... er de nu begyndt at lave Tampax til mænd???
:-O
lørdag den 3. november 2012
Er der nogen der ved...
... hvilket firma, der har lavet dette broderi kit?
Rammen ligner en Permin, men da de er verdens førende firma inden for broderi kit, så ville de vel ikke lave en pakke, uden deres navn på?
Under alle omstændigheder har jeg tænkt mig at begynde på broderiet lige om lidt.
Det er ikke større end et postkort, så det burde jeg kunne nå inden jul.
Ellers bliver det vel også jul til næste år?
;-)
Jeg vil dog ikke lave sorte konturer omkring de hvide felter.
Det ser ikke kønt ud, efter min mening --- så vil jeg hellere bruge en lys gul tone.
Rammen ligner en Permin, men da de er verdens førende firma inden for broderi kit, så ville de vel ikke lave en pakke, uden deres navn på?
Under alle omstændigheder har jeg tænkt mig at begynde på broderiet lige om lidt.
Det er ikke større end et postkort, så det burde jeg kunne nå inden jul.
Ellers bliver det vel også jul til næste år?
;-)
Jeg vil dog ikke lave sorte konturer omkring de hvide felter.
Det ser ikke kønt ud, efter min mening --- så vil jeg hellere bruge en lys gul tone.
søndag den 8. juli 2012
EM 1992
Her i weekenden spillede de gamle drenge fra EM 1992 en gensynskamp mod det tyske hold.
Ideen var jo sådan set go' nok, de må have haft en masse minder at dele osv. men HVORFOR skulle kampen dog sendes i fjernsynet???
Normalt interesserer jeg mig ikke for fodbold, men jeg blev hængende, for jeg synes godt nok spillerne fik en underlig medfart.
Flemming Toft, der jo ikke ligefrem er en vårhare selv, sidder ligefrem og gør grin med de gamle helte!!!
Han siger bl.a. "Povlsen har stadig tyggegummiet i munden, som i '92, men han har vist ikke kræfter til at tygge på det!" og "vi må lige have tre-fire slows imens spillerne lunter ud på fløjen igen!"
Det havde jo været smadder sjovt, hvis spillerne var med på den, men i interviewene bagefter bliver de nærmest tvunget til at undskylde sig med deres alderdom, skader osv.
Ærligt talt, jeg troede meningen var at hylde drengene for deres præstation dengang, ikke at ydmyge dem???
torsdag den 14. juni 2012
Respeeeeeekt!
Jeg har haft meget svært ved at sove i et par uger, og i dag tog vi så til lægen om det.
Lægebesøg er altid virkelig et sats for mig, for man risikerer desværre i dagens Danmark stadig at komme ind til en læge med stærke fordomme om psykisk syge mennesker.
De er ofte af den faste overbevisning, at ethvert problem den sindslidende har er selvforskyldt og typisk også at sindslidelse pr. definition er lig med svag begavelse.
Den første anklage er konsekvent "Du har vel taget dine piller, jeg sagde jo du..." og derved fraskriver han sig med det samme ethvert ansvar for patientens tilstand.
Ja, sygdom er selvfølgelig sjældent lægens skyld, men det sker alligevel ofte at læger fx glemmer at to mediciner virker rigtig dårligt sammen og efterfølgende nægter at have gjort noget forkert.
Så fortsætter regnen af "Har du nu..." hvilket tydeligvis afslører at lægen har stillet sin diagnose allerede i telefonen, og i virkeligheden ikke gider se på det defekte brokkehoved til patient.
Derefter begynder den virkelige kamp imod lægen, nemlig det at overbevise ham om at det er nødvendigt at han undersøger dig.
Er man psykisk syg skal man pr. nemlig definition fremvise biologisk målbare beviser for at man virkelig er syg. Alt andet er klynk og så skal man bare gå hjem og ta' sig sammen.
Det skal helst være i form af virkelig ulækker byldebefængt betændelse, som lægen bliver direkte skræmt af og så han udbryder "Føj for Satan, den vil jeg sgu ikke ha' selv".
Så giver han dig nemlig piller som virker med det samme, alene for at du ikke skal smitte ham.
Nå men nok om mine dårlige erfaringer, for sådan var det slet ikke i dag.
Jeg vandt en flink læge i lotteriet, og blev for en gangs skyld virkelig taget seriøst.
Det var en surrealistisk oplevelse, for det er man jo slet ikke vant til.
Hun målte blodtryk, lyttede på mit hjerte og tog 4 glas blod. Jeg sagde at jeg havde glemt at komme til en anden blodprøve og spurgte om hun også kunne tappe den.
Ja, da så var vi vist oppe på 7 glas i ét stik.
Ét eneste stik!!??
Det er første gang i mit liv, at jeg har oplevet nogen blodsuger finde mine ekstremt små og rullende blodårer, der ligger gemt dybt inde i de tykke arme i første forsøg.
Alle andre plejer at stikke 5-6 gange og så sige nej nu vil vi ikke mere, tag hellere op på sygehuset - laboranterne er meget bedre til at stikke, de gør jo aldrig andet (næsten).
Men nej... det er som regel værre, fordi jeg ankommer som den 17. patient der ikke "vil" stikkes, og så er de onde i sulet over at sådan nogle som mig ødelægger deres skema, for en blodprøve skal pr. definition overstås på 3 minutter og da skal hun have nået at vende hvert glas ti gange.
Nå, men hele denne uforventede succesoplevelse endte med at hun ordinerede Seroquel Prolong, Panodil Zapp og Laktulose. Wauuuuuu, 3problemer og løst og 7 glas blod tappet på én gang.
Sol og måne må stå spevielt godt i dag.
:-D
Lægebesøg er altid virkelig et sats for mig, for man risikerer desværre i dagens Danmark stadig at komme ind til en læge med stærke fordomme om psykisk syge mennesker.
De er ofte af den faste overbevisning, at ethvert problem den sindslidende har er selvforskyldt og typisk også at sindslidelse pr. definition er lig med svag begavelse.
Den første anklage er konsekvent "Du har vel taget dine piller, jeg sagde jo du..." og derved fraskriver han sig med det samme ethvert ansvar for patientens tilstand.
Ja, sygdom er selvfølgelig sjældent lægens skyld, men det sker alligevel ofte at læger fx glemmer at to mediciner virker rigtig dårligt sammen og efterfølgende nægter at have gjort noget forkert.
Så fortsætter regnen af "Har du nu..." hvilket tydeligvis afslører at lægen har stillet sin diagnose allerede i telefonen, og i virkeligheden ikke gider se på det defekte brokkehoved til patient.
Derefter begynder den virkelige kamp imod lægen, nemlig det at overbevise ham om at det er nødvendigt at han undersøger dig.
Er man psykisk syg skal man pr. nemlig definition fremvise biologisk målbare beviser for at man virkelig er syg. Alt andet er klynk og så skal man bare gå hjem og ta' sig sammen.
Det skal helst være i form af virkelig ulækker byldebefængt betændelse, som lægen bliver direkte skræmt af og så han udbryder "Føj for Satan, den vil jeg sgu ikke ha' selv".
Så giver han dig nemlig piller som virker med det samme, alene for at du ikke skal smitte ham.
Nå men nok om mine dårlige erfaringer, for sådan var det slet ikke i dag.
Jeg vandt en flink læge i lotteriet, og blev for en gangs skyld virkelig taget seriøst.
Det var en surrealistisk oplevelse, for det er man jo slet ikke vant til.
Hun målte blodtryk, lyttede på mit hjerte og tog 4 glas blod. Jeg sagde at jeg havde glemt at komme til en anden blodprøve og spurgte om hun også kunne tappe den.
Ja, da så var vi vist oppe på 7 glas i ét stik.
Ét eneste stik!!??
Det er første gang i mit liv, at jeg har oplevet nogen blodsuger finde mine ekstremt små og rullende blodårer, der ligger gemt dybt inde i de tykke arme i første forsøg.
Alle andre plejer at stikke 5-6 gange og så sige nej nu vil vi ikke mere, tag hellere op på sygehuset - laboranterne er meget bedre til at stikke, de gør jo aldrig andet (næsten).
Men nej... det er som regel værre, fordi jeg ankommer som den 17. patient der ikke "vil" stikkes, og så er de onde i sulet over at sådan nogle som mig ødelægger deres skema, for en blodprøve skal pr. definition overstås på 3 minutter og da skal hun have nået at vende hvert glas ti gange.
Nå, men hele denne uforventede succesoplevelse endte med at hun ordinerede Seroquel Prolong, Panodil Zapp og Laktulose. Wauuuuuu, 3problemer og løst og 7 glas blod tappet på én gang.
Sol og måne må stå spevielt godt i dag.
:-D
tirsdag den 12. juni 2012
Hvad er det for folk...
... der går frit rundt her i byen???
I banken blev min bostøtte kontaktet af en ukendt mand.
Han rullede med øjnene og sagde "Du skal da vist have suppe til aftensmad, for du har allerede gulerødderne fremme!"
Så gik han bare, uden at sige mere???
Næste nummer i køen virkede heller ikke som den skarpeste ske i skuffen.
Han havde mistet sit hævekort... som var fra Estland... og i øvrigt var han da ikke kunde her i butikken men ovre i Danske Bank???
Hvad sker der???
Jeg troede festivallen var forbi, og folk var ædru igen.
Åbenbart ikke.
;-)
I banken blev min bostøtte kontaktet af en ukendt mand.
Han rullede med øjnene og sagde "Du skal da vist have suppe til aftensmad, for du har allerede gulerødderne fremme!"
Så gik han bare, uden at sige mere???
Næste nummer i køen virkede heller ikke som den skarpeste ske i skuffen.
Han havde mistet sit hævekort... som var fra Estland... og i øvrigt var han da ikke kunde her i butikken men ovre i Danske Bank???
Hvad sker der???
Jeg troede festivallen var forbi, og folk var ædru igen.
Åbenbart ikke.
;-)
fredag den 1. juni 2012
Autistisk indkøb
Min bostøtte, Y., og jeg var ude at købe sandaler og bluser i går.
Først fandt jeg et par sandaler, som var rigtig gode, og sagde "De er perfekte, er prisen OK, Y?"
Hun svarede: "800 kr. er en god pris for Ecco, men skal du ikke lige prøve nogle flere par?"
Næ... hvorfor i alverden skulle jeg det?
Nå, så gik vi hen i tøjbutikken.
Ekspedienten fandt fem bluser, men så sagde jeg at hun ikke behøvede at finde flere.
Jeg gik ind og prøvede dem, og spurgte Y. om de sad pænt og var i OK pris.
Det var de.
Så valgte jeg de to jeg bedst kunne lide, og spurgte om de fandtes i andre farver.
På den måde kom jeg hjem med seks bluser, men kun to forskellige designs, hver i tre farver.
For et par år siden sagde jeg til min anden bostøtte, X., at jeg manglede strømper.
Vi gik ned i Føtex, jeg fandt et godt tilbud og købte 20 ens, sorte par.
Han troede jeg var blevet tosset, og da vi kom hjem blev det endnu værre.
Jeg smed nemlig alle de gamle strømper ud, selv om nogle enkelte par måske var OK.
Han spurgte hvad jeg havde gang i.
Jeg havde da ikke i min vildeste fantasi tænkt på, at mine handlinger kunne betragtes som ikke normale.
Men da jeg forklarede ham meningen --- at nu passede alle strømper sammen, så man ikke kunne trække to forkerte i bunken --- så syntes han at det egentlig var ret smart.
X og Y. synes vidst, at jeg har en mærkelig måde at købe ind på.
Hva' skal jeg sige --- jeg er jo bare autist.
;-)
Først fandt jeg et par sandaler, som var rigtig gode, og sagde "De er perfekte, er prisen OK, Y?"
Hun svarede: "800 kr. er en god pris for Ecco, men skal du ikke lige prøve nogle flere par?"
Næ... hvorfor i alverden skulle jeg det?
Nå, så gik vi hen i tøjbutikken.
Ekspedienten fandt fem bluser, men så sagde jeg at hun ikke behøvede at finde flere.
Jeg gik ind og prøvede dem, og spurgte Y. om de sad pænt og var i OK pris.
Det var de.
Så valgte jeg de to jeg bedst kunne lide, og spurgte om de fandtes i andre farver.
På den måde kom jeg hjem med seks bluser, men kun to forskellige designs, hver i tre farver.
For et par år siden sagde jeg til min anden bostøtte, X., at jeg manglede strømper.
Vi gik ned i Føtex, jeg fandt et godt tilbud og købte 20 ens, sorte par.
Han troede jeg var blevet tosset, og da vi kom hjem blev det endnu værre.
Jeg smed nemlig alle de gamle strømper ud, selv om nogle enkelte par måske var OK.
Han spurgte hvad jeg havde gang i.
Jeg havde da ikke i min vildeste fantasi tænkt på, at mine handlinger kunne betragtes som ikke normale.
Men da jeg forklarede ham meningen --- at nu passede alle strømper sammen, så man ikke kunne trække to forkerte i bunken --- så syntes han at det egentlig var ret smart.
X og Y. synes vidst, at jeg har en mærkelig måde at købe ind på.
Hva' skal jeg sige --- jeg er jo bare autist.
;-)
tirsdag den 29. maj 2012
En betjent...
... burde vide hvad udviklingshæmning er!!!
Desværre er det åbenbart ikke tilfældet, fik jeg erfaret, da jeg så en TV-udsendelse for nyligt.
Betjentene blev kaldt ud til en sag, hvor en mand med Downs syndrom var frustreret over, at han ikke havde nået sin bus.
De kendte dog ikke de nærmere omstændigheder, blot at nogle folk på gaden havde tilkaldt dem, fordi tilsyneladende de var bange for fyren.
Allerede inden patruljen var ankommet fik de bildt sig selv ind, at personen var "alkoholisk, psykisk syg og farlig!"
Hvor pokker kunne de vide det fra???
Ja, de vidste det jo netop ikke, så hvorfor sidde og gætte.
Selvfølgelig skal de have en ide om hvordan de vil gribe situationen an, men ligefrem konkludere den slags, uden at have set manden eller fået en rapport om vedkommende???
Men når man er betjent, så er alle mennesker åbenbart farlige, uanset om man kender dem eller ej???Hvorfor havde vagthavende ikke bedt om detaljer om manden, fx om han rent faktisk stod og drak direkte af en vodkaflaske, eller om han bare så lidt svimmel ud???
Men altså, denne gut var stemplet på forhånd.
De kommer så ud til stoppestedet.
Mandens ansigt er sløret, men på 2 sekunder kan jeg konkludere, ud fra kropsbygning, stemme og intellekt at han har Downs syndrom.
Det begrunder jeg med at han har den karakteristiske kropsbygning og motorik, er lille og bred, og han holder armene højt som små børn der lige har lært at gå. Hans talefejl er også typiske, og skyldes med alt sandsynlighed kombinationen af en meget lille gane og stor tunge - ordforrådet og begrebsopfattelsen er ligeledes som et yngre barns - også et rimeligt sikkert tegn på en form for udviklingshæmning.
Jeg håber ikke at jeg har fornærmet nogen med Downs syndrom, jeres pårørende eller andre, ved denne meget overfladiske beskrivelse af fyren ved stoppestedet.
Pointen er, at som regel er det en fordel for jer, at I ser ud som I gør.
Det er for at vi andre netop kan se på jer at I er helt specielle mennesker, som har brug for kærlig omsorg, og ikke for at blive misforstået og fordømte!!!
Jeg forventer ikke at betjente kender til alle diagnoser, og da slet ikke at de på stedet lige tager et røngtenbillede for at tjekke om personen også har den karakteristiske fejlstilling i hoften, der regnes som et sikkert tegn på mongolisme.
Men de burde kunne konkludere at en person med så specielt udseende, kropssprog, tale og begrebsopfattelse er mentalt handicappet!!!
Nå, de får så på én eller anden måde fisket et telefonnummer frem (forhåbentlig har fyren et kort med bostedets nummer i lommen). De ringer og får fat på en ansat, der fortæller at personen er retarderet, men at han selv kan tage med bussen hjem, bare de sørger for han kommer på linje X.
Vi kan nu konkludere at personen 1) bor på en institution 2) har brug for hjælp til at finde bussen 3) har et pensionist buskort.
Stadig taler betjentene til ham som var han leder af et komplot, og ikke en person med stort hjælpebehov!!??
Gutten vil imidlertid ikke med bussen --- næ, han vil ud at køre i den seje patruljebil.
Modstræbende lader de sig overtale til at køre fyren hjem, selv om de da lige kører langsomt forbi samtlige stoppesteder på vejen for at se om han ikke hellere vil med sin bus.
Bagefter undrer de sig over at han ville køre i politibil, han kunne da bare tage bussen som alle andre???
Hallo hallo, tænker jeg bare!!!
Et af politiets formål er at beskytte de svage i samfundet!!!
Men hvor pokker er begreberne psykologi og situationsfornemmelse blevet af i politiets uddannelse???
Måske er det bare et krav, at man skal være totalt blottet for evner, til at sætte sig ind i den enkelte borgers situation og behov???
Eller totalt paranoid og tro alle er voldspsykopater???
Jeg håber virkeligt at rigspolitichefen og justsministeren så udsendelsen, og at deres tæer stadigt er krumme af skam!!!
Desværre er det åbenbart ikke tilfældet, fik jeg erfaret, da jeg så en TV-udsendelse for nyligt.
Betjentene blev kaldt ud til en sag, hvor en mand med Downs syndrom var frustreret over, at han ikke havde nået sin bus.
De kendte dog ikke de nærmere omstændigheder, blot at nogle folk på gaden havde tilkaldt dem, fordi tilsyneladende de var bange for fyren.
Allerede inden patruljen var ankommet fik de bildt sig selv ind, at personen var "alkoholisk, psykisk syg og farlig!"
Hvor pokker kunne de vide det fra???
Ja, de vidste det jo netop ikke, så hvorfor sidde og gætte.
Selvfølgelig skal de have en ide om hvordan de vil gribe situationen an, men ligefrem konkludere den slags, uden at have set manden eller fået en rapport om vedkommende???
Men når man er betjent, så er alle mennesker åbenbart farlige, uanset om man kender dem eller ej???Hvorfor havde vagthavende ikke bedt om detaljer om manden, fx om han rent faktisk stod og drak direkte af en vodkaflaske, eller om han bare så lidt svimmel ud???
Men altså, denne gut var stemplet på forhånd.
De kommer så ud til stoppestedet.
Mandens ansigt er sløret, men på 2 sekunder kan jeg konkludere, ud fra kropsbygning, stemme og intellekt at han har Downs syndrom.
Det begrunder jeg med at han har den karakteristiske kropsbygning og motorik, er lille og bred, og han holder armene højt som små børn der lige har lært at gå. Hans talefejl er også typiske, og skyldes med alt sandsynlighed kombinationen af en meget lille gane og stor tunge - ordforrådet og begrebsopfattelsen er ligeledes som et yngre barns - også et rimeligt sikkert tegn på en form for udviklingshæmning.
Jeg håber ikke at jeg har fornærmet nogen med Downs syndrom, jeres pårørende eller andre, ved denne meget overfladiske beskrivelse af fyren ved stoppestedet.
Pointen er, at som regel er det en fordel for jer, at I ser ud som I gør.
Det er for at vi andre netop kan se på jer at I er helt specielle mennesker, som har brug for kærlig omsorg, og ikke for at blive misforstået og fordømte!!!
Jeg forventer ikke at betjente kender til alle diagnoser, og da slet ikke at de på stedet lige tager et røngtenbillede for at tjekke om personen også har den karakteristiske fejlstilling i hoften, der regnes som et sikkert tegn på mongolisme.
Men de burde kunne konkludere at en person med så specielt udseende, kropssprog, tale og begrebsopfattelse er mentalt handicappet!!!
Nå, de får så på én eller anden måde fisket et telefonnummer frem (forhåbentlig har fyren et kort med bostedets nummer i lommen). De ringer og får fat på en ansat, der fortæller at personen er retarderet, men at han selv kan tage med bussen hjem, bare de sørger for han kommer på linje X.
Vi kan nu konkludere at personen 1) bor på en institution 2) har brug for hjælp til at finde bussen 3) har et pensionist buskort.
Stadig taler betjentene til ham som var han leder af et komplot, og ikke en person med stort hjælpebehov!!??
Gutten vil imidlertid ikke med bussen --- næ, han vil ud at køre i den seje patruljebil.
Modstræbende lader de sig overtale til at køre fyren hjem, selv om de da lige kører langsomt forbi samtlige stoppesteder på vejen for at se om han ikke hellere vil med sin bus.
Bagefter undrer de sig over at han ville køre i politibil, han kunne da bare tage bussen som alle andre???
Hallo hallo, tænker jeg bare!!!
Et af politiets formål er at beskytte de svage i samfundet!!!
Men hvor pokker er begreberne psykologi og situationsfornemmelse blevet af i politiets uddannelse???
Måske er det bare et krav, at man skal være totalt blottet for evner, til at sætte sig ind i den enkelte borgers situation og behov???
Eller totalt paranoid og tro alle er voldspsykopater???
Jeg håber virkeligt at rigspolitichefen og justsministeren så udsendelsen, og at deres tæer stadigt er krumme af skam!!!
torsdag den 22. marts 2012
Beroligende
Jeg elsker lava lamper!
Det giver en helt særlig ro indeni, at kikke på sådan én.
Jeg forstår bare ikke hvorfor de altid har facon som en (rumpe-) raket...
torsdag den 16. februar 2012
onsdag den 15. februar 2012
Smitter det!?
Enhver ved at psykiske sygdomme ikke smitter... eller gør de?
I 2005 var jeg indlagt på en øre-næse-hals afdeling.
I 2005 var jeg indlagt på en øre-næse-hals afdeling.
Der stod folk stod med ulækre sår og snottede ned i buffeten.
Et par måneder senere blev jeg indlagt på psykiatrisk afdeling --- på samme sygehus.
Der måtte vi ikke selv tage mad, af "hygiejnehensyn."
Vi skulle bede personalet om lov til at få maden, og når de ellers var færdige med at snakke med deres kollegaer hentede den den måske, eller også kom de med en grim bemærkning om at man var for tyk.
Er jeg den eneste, der ikke kan se logikken?
Så vidt jeg ved smitter psykiske sygdomme ikke, i modsætning til klamme sår og snotbakterier.
Jeg er ikke et sekund i tvivl --- det var en ren magtdemonstration fra personalets side!
torsdag den 9. februar 2012
mandag den 19. december 2011
torsdag den 20. oktober 2011
Gad vide...
... hvor mange diagnoser man skal have, for at komme i Guiness rekordbog?
Ja, det er ikke fordi jeg samler på dem, og ærligt talt betyder antallet intet for mig.
Det handler om at have det godt, og udnytte det potentale man har!
Men hvis det er rigtigt, at jeg har dystoni, så har jeg fem diagnoser:
- Aspergers syndrom (1995)
- Periodiske depressioner (2000)
- Generaliseret angst (2002)
- ADHD (2009)
- Dystoni (2011?)
Nå ja, så var der også lige hende psykologen der mente at jeg led af en eller anden personlighedsforstyrrelse (2002) fordi jeg ikke interesserede mig for sex...
Ja, hallo Søster Blækklat, jeg skulle jo lige finde en at gøre det med, for det skulle da i hvert fald ikke være dig!
;-)
Ja, det er ikke fordi jeg samler på dem, og ærligt talt betyder antallet intet for mig.
Det handler om at have det godt, og udnytte det potentale man har!
Men hvis det er rigtigt, at jeg har dystoni, så har jeg fem diagnoser:
- Aspergers syndrom (1995)
- Periodiske depressioner (2000)
- Generaliseret angst (2002)
- ADHD (2009)
- Dystoni (2011?)
Nå ja, så var der også lige hende psykologen der mente at jeg led af en eller anden personlighedsforstyrrelse (2002) fordi jeg ikke interesserede mig for sex...
Ja, hallo Søster Blækklat, jeg skulle jo lige finde en at gøre det med, for det skulle da i hvert fald ikke være dig!
;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)