(Manglende) forestillingsevne.

På Facebook har jeg ofte oplevet autistiske personer benægte, at de har en manglende forestillingsevne. Men det kan ikke være andet end 100% forkert. 

Ingen mennesker får en autismediagnose, uden at have en manglende forestillingsevne, for det er simpelthen et af grundsymptomerne ved autisme. 

Hele præmissen er jo, at man ikke evner at forestille sig hvad man ikke ved (endnu.) Man kan simpelthen ikke vide, hvordan den manglende forestillingsevne påvirker en selv. Man ved simpelthen ikke, hvad det er man mangler. Det er jo det begrebet at have en manglende forestillingsevne betyder. 

Det er et sansebedrag, på samme måde som når skizofrene personer tror at de stemmer de hører, er virkelige. Disse personer har også brug for at få en undervisning i, hvordan sansebedraget påvirker deres virkelighedsopfattelse, når de er raske nok til det. 

Ligeledes er de ting, vi tror vi kan, og de evner, vi tror vi besidder, ikke altid i overensstemmelse med sandheden. Men også vi kan undervises i det. 

Første skridt er bare at erkende, at der er ting, netop den enkelte person, ikke forstår. 

Og at acceptere, at der er ting om en selv, som andre ved bedre, end man selv gør. 

Jeg ved godt, at det er svært, at ændre på den opfattelse man har af sig selv. Men hvis man erkender, at autismediagnosen giver bestemte symptomer, som kun andre kan se, kan man komme rigtig langt hen mod en bedre forståelse af sig selv og verden omkring en. 

Det er simpelthen af afgørende betydning for, om man lærer at klare sig bedre, i hverdagen. 

Om man bliver mere selvstændig, og kan flere ting selv. 

Jeg ved, det er en stor kamel at sluge.

Men man kan godt spise en hel kamel selv, hvis man skærer den i små bidder.

Noget kan man putte i fryseren, og vente med at spise det, til senere i livet.

Måske smager kamelen ikke særlig godt. Men livet har nu engang givet dig en kamel at spise, og du får ikke dessert, før du har spist op. 

Så ta'r vi cyklerne frem...

... er der vist en gammel sang, der hedder.

Der er kommet en ny regel, om at bostøtten ikke må køre os i bil mere. 

Det er --- selvfølgelig --- p.g.a. besparelser.

 Det er dyrere for kommunen, end hvis vi bruger Teletaxa, Flextur og andre løsninger, med offentlig trafik.

Problemet er bare, at det ikke handler om at komme fra A til B. 

De fleste af os, kan godt ta' en bus, og bostøtten kan hjælpe med at bestille Teletaxa, Flextur og lignende. 

Det handler derimod om at kunne følges med sin bostøtte, fordi man skal have hjælp til noget, der foregår et andet sted end derhjemme. 

De kunne lige så godt indføre højere brugerbetaling, så vi betaler for at de kører os, lige som vi plejer at gøre.

Jeg er sikker på, at det ikke vil være dyrere i længden, for en Teletaxa tur i Skive by koster 20 kr., ligesom en busbillet, så det offentlige må give taxaselskabet en masse penge, for det dækker jo langt fra udgiften til at holde en taxa standby. 

Men alting handler kun om besparelser her og nu, ikke på lang sigt.

Ikke om os. 

Men jeg har taget en beslutning.  

Jeg gider ikke være sur, over noget jeg ikke kan ændre.

Og det hjælper i hvert fald ikke at være knotten, overfor personalet, for de er lige så kede af det.

Jeg er meget nervøs, ved at cykle.

Men nu er jeg nødt til det.

Jeg har valgt, at ta' det som en udfordring, at lære at blive tryg ved cyklen. 

Min kontaktperson og jeg går langsomt frem, idet vi starter med at cykle på stierne, i den nærliggende park. 

Vi vil cykle hver torsdag, og når vi har mulighed for det, der ud over. 

Jeg ved, at jeg kan lære det.

For det skal jeg.

Jeg skal "bare" tro på mig selv!!!

Mandags-kedsomhed

Jeg er træt og keder mig, og ærligt talt, så er jeg lidt en klynker i dag --- så er du advaret!!





Jeg har virkelig papirklippe-abstinenser, men det går ikke med min dumme tommelfinger.
Jeg kan ikke rigtig finde lyst, til noget andet at lave.

Jeg kunne læse, se en film, gøre rent eller gå en tur --- egentlig er der muligheder nok.
Det er bare ikke det, jeg har lyst til.





Jeg har derimod lyst til at læse Garfield album, eller Basserne, og se standup.


I morgen bliver B. og jeg simpelthen nødt til at ta' op i Læsehesten, og købe nogle blade/album og mindst 1 DVD, af terapeutiske årsager.





Jeg har godt nok mange standup DVD'er, men jeg har set dem alle sammen mindst tusind gange, og de er begyndt at hakke og pixellere.

I går så jeg Thomas Hartmann og Omar Mazouk, og i forgårs så jeg Talegaver til børn, 15 års jubilæumsshow, og Fem på flugt. De er gode, men det er kedeligt at se gamle DVD'er, fra nullerne. Jeg gider ikke at høre om Peter Lundin og muhammedkrisen, jeg vil ha' noget mere aktuelt.

Så jeg glæder mig, til en tur i Læsehesten i morgen!!

Skolestart til påsketid??

Jeg er da vist lige blevet lidt for kreativ her...

Meningen var at jeg ville lave et lykønsknings kort, der kunne bruges her til skolestart.
Jeg ville sætte en fugleunge på kortet, for at symbolisere at nu er barnet klar til en ny fase i livet.



Gladeligt går jeg i gang med at klippe, og på intet tidspunkt opdager jeg, at det er en kylling jeg laver, og ikke en almindelig fugleunge --- ja, i hvert fald ikke før den er limet fast på kortet.
:-O



Jeg tvivler på at nogen ønsker at signalere budskabet "Kom så i skole, din kylling!!!"
;-)

Jeg kan IKKE anbefale...

... puslespil af mærket JIGWAW PUZZLE (hu pan xing jing) da brikkerne er meget tynde og let går i stykker, og de ligesom smuldrer imellem fingrene.

Øv!!!

Hvorfor kan folk...

... ikke lægge ting på plads efter sig???

Jeg sidder henne på Idavang med karton, skabelon, kniv og saks klar til papirklip, men så har én eller anden idiot glemt at lægge skærepladen på plads.

Så ingen papirklip i dag, før jeg kommer hjem.
Øv!
Men så er det godt jeg kan lave lidt på min blog og netbutik i stedet for.

Dejligt...

... at være til fysbehandling og træning i dag.

Men desværre slog jeg min - i forvejen dårlige - højre lillefinger.
Så jeg måtte sidde i 20 minutter med en ispose, og var nødt til at gå hjem lidt efter.
Sikke noget øv!

Øv, hvor blev jeg skuffet...

... da jeg åbnede kassen med de hobbyting, jeg havde bestilt.

Altså det er fine ting, men man får bare sådan en øv-følelse, når man finder ud af, at pakken slet ikke er fuld af ting. De var bare nødt til at bruge en stor kasse, fordi mit bølgepap ikke måtte bøjes.

Gå væk, dumme influenza

Øv, jeg er blevet syg
:-(

Derfor kunne jeg ikke komme til massage i dag.
Jeg ville ellers så gerne, men det er der jo ikke noget at gøre ved.

Jeg er skuffet

Jeg synes personalet er meget lidt forstående for tiden.
:-(

Jeg var til gymnastik i går, og det gik ad XXXXXXX til.

En af de andre brugere er hyperaktiv og støjende, og personalet kan/vil ikke disciplinere ham.

Derfor får han held med at gejle alle de andre gymnastik deltagere op, så der bliver et sandt kaos af folk der spjætter rundt og larmer værre end en hønsegård ved fodringstid.
Og personalet går med på det, i stedet for at forlange ro og disciplin.

Èn ting er at der er uro i salen. Det er et psykisk problem. Men hvad værre er, at selv om jeg står lige ved siden ad instruktøren, så kan jeg ikke høre hvad han siger.

Efter max. ti minutter brød jeg sammen.
Jeg var bare så skuffet, over at gymnastik timerne er blevet sådan.

Jeg kommer jo, fordi jeg virkelig gerne vil træne. Men så bliver det hele bare ødelagt af en overgearet fyr og af personalets manglende evne/vilje til at gennemføre undervisningen uden forstyrrende elementer.

Det fortæller jeg så, til tre personaler i går og én i dag.
Men jeg får ikke andet end en spand lort i hovedet!
Hvis ikke jeg kan acceptere, den måde, undervisningen foregår på, så kan jeg ikke gå til gymnastik!?
:-S

Det er længe siden, at jeg har været så ked af det!
For som sagt vil jeg virkelig gerne gymnastikken, imens ham den overgearede fyr kun kommer for at lave ballade.

Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor jeg bliver straffet, for det giver ingen mening i mit hoved.

Jeg gør alt hvad jeg overhovedet kan, for at være sød og venlig overfor andre, og jeg deltager engageret i undervisningen.
Men hvad er det værd, når ingen værdsætter det, men i stedet udråber den mest hensynsløse til helt???

Om ikke andet...

... så har jeg fået øvet mig i at skifte nål i symaskinen.

XXXXXX vil stadig ikke sy - den knækker nåle - og det begynder virkeligt at gå mig på nerverne!

Men så må jeg jo bare strikke i stedet for.
Det er også hyggeligt, og så kan man jo se TV imens, og sidde med et glas cola indenfor rækkevidde.

Tilbageblik på uge 31

Ja, kort sagt, så fik jeg ikke lavet ret meget, af det jeg havde tænkt mig.
:,-(

Mandag var jeg godt nok henne på Idavang, men jeg fik hverken strikket eller lavet skoleopgaver. Min snak med kontaktpersonen var heller ikke særlig givtig. Vi var vist begge to for trætte, efter ferien, til at være seriøse.

Jeg kom ikke til fys, for der kom slet ingen bus, og jeg kunne ikke nå at cykle.
:-(

Tirsdag var her "kun" bostøtte fra 10.00-12.00.
Men vi fik da ryddet godt op og gjort rent - det var dejligt.

Jeg fik også bagt nogle boller, men så kom jeg til gengæld ikke i klub.

Men jeg fik bestilt stof, til mine sofapuder, og noget sygrej.

Så det var jo fire gode ting.
:-)

Til gengæld fik jeg ikke handlet, før om torsdagen. Bostøtten og jeg havde ikke tid, og jeg kunne ikke selv overskue at tage afsted, da alt min energi var brugt op.
Så tirsdag og onsdag stod på gamle skorper fra skabet, og så selvfølgelig bollerne, men det er jo ikke meget at få to boller til aftensmad - det får man i hvert fald ikke energi af.
:-(

Onsdag var jeg til motion med Idavang om formiddagen, men derefter orkede jeg ikke mere dén dag.

Torsdag havde jeg bostøtte fra 14.00-16.40.

Dér fik jeg endeligt handlet, men jeg var stadig så træt, at jeg ikke rigtig havde fået lavet et system med maden, så det var nærmest tilfældige ting, jeg kom hjem med. Ikke rigtig noget, der egnede sig til at spise sammen. Men noget skulle jeg jo have... tror bare det var rösti med remoulade, og et par boller, til aftensmad den dag.

Ellers snakkede vi bare, jeg havde ikke overskud til andet.

Fredag gav morgenvækkeren mig lov til at blive hjemme fra Idavang fordi jeg havde ondt, og var for træt, til at tage afsted.
Heldigvis skulle den unge mand, som jeg underviser i læsning om fredagen, til tandlæge, så vi mistede ikke timer.

Da jeg havde sovet et par timer ekstra kriblede det i fingrene, for at komme i gang med at lave lapper til mit patchwork, og det gjorde jeg så, ca. fra 13-15.

Derefter tog jeg bussen hjem til mine forældre, og var der i weekenden, men det har jeg skrevet om i to andre indlæg.

Nu er uge 31 næsten slut.
Jeg mangler "bare" lige at vaske tøj i aften.

Jeg har savnet mit vaskekort lige siden torsdag, som egentlig er min vaskedag, så nu er mit skab gabende tomt, så jeg bliver nødt til at vaske i aften, selv om jeg ikke gider. Men jeg gider jo aldrig vaske tøj, uanset hvilken dag...

Jeg fandt vaskekortet i de bukser, jeg havde på, sidste gang jeg vaskede.

Til aftensmad vil jeg prøve at svinge mig op til, at lave noget pasta og kødsovs.
Jeg har slet ikke lavet rigtig mad, i den her uge.
:-(

I det hele taget har ugen bare været øv, det meste af tiden.
Men der er da heldigvis også sket gode ting.

Jeg må ikke glemme mit motto: "Små sejre er bedre end store nederlag!"

Klister i hele lejligheden

Jeg kan ikke anbefale sukker scrub!

Det var lækkert nok, min hud blev fin-fin.
Men jeg spildte noget på gulvet, og kom til at jokke i det, uden at opdage det - så nu er her klister på gulvene i hele lejligheden.
:-S

Til gengæld gik det fint med hårkur og ansigtsmaske, og jeg føler mig som en prinsesse, så lidt godt kom der da ud af min wellnes aften.

Godt hun ikke er metrolog!

Man skal ikke tro på alt, hvad ens mor siger.

"Nej nej, kun ude ved Vesterhavet" sagde hun, da jeg spurgte, om der kom regnvejr.

Men det gjorde der, skal jeg lige love for!

Selvfølgelig imens jeg var på vej, ned til Føtex, gående, iført en kortærmet bluse...

Men ikke nok med det - regnen stoppede præcis da jeg trådte ind ad døren til butikken!

Der følte jeg mig godt nok lidt forfulgt af en ond sky...

:-(

Men, man kan jo ikke bestemme vejret selv, så man må bare få det bedste ud af det.

Hvis jeg havde haft de her seje røjsere på, så havde det hele nok været meget sjovere.

Festlige er de i hvert fald.

;-)

Fladmast

Jeg har været meget træt i den seneste tid.
Måske er jeg ikke kommet mig over dehydreringen endnu.
Jeg er vant til at man kan blive sløv i varmen, men det er virkelig længe siden, at jeg har følt mig så fladmast som nu.

Jeg har slet ingen energi, og magter ingen ting.
Men jeg er ikke deprimeret, eller noget i den retning, bare dødtræt!

Jeg tvinger mig selv til at tage livet i små bidder.
I dag har jeg ryddet op med bostøtten, i to timer, og det var så dét jeg kunne i dag.
Aftensmaden bliver hvad fryseren byder på, for jeg orker ikke at gå ud og handle, og jeg kommer sandsynligvis ikke i klub i aften.

Jeg burde gå ind og sove, men jeg kan ikke slappe af.

Øv!

Ingen fys i dag :-(

Jeg havde glædet mig til at komme til fys.
Men så kom der ingen bus!

Ja, det kan da godt være den er kommet, efter jeg gik fra stoppestedet, men hvad ville det lige hjælpe, når klokken var over to, og min fys-tid var startet.

Så ville jeg ringe og fortælle dem det, så fyssen ikke skulle vente - men så siger telefonen bare mærkelige lyde!

Øv, siger jeg bare!

Sy(g)maskinen

Ja, lige når man føler sig aller mest kreativ, så sker det!
Symaskinen går i stykker!

Eller, som man også kunne sige det: Bernette er blevet syg.
;-)

Der er jo ikke andet, end at tage det med et smil - for jeg er jo ikke symaskine reparatør, så der kommer nok til at gå et stykke tid, før jeg kan sy igen.
Og da jeg, som nævnt i går, heller ikke har hverken strikketøj, broderi ramme eller ordentlige briller, så kan jeg vist ikke lave ret meget kreativt i resten af ferien.

Men jeg finder nok på noget andet... om ikke andet har jeg hele sæson 3 af Desperate Housewives liggende, som jeg ikke har set endnu.
Imens kommer jeg måske på en genial idé til hvordan hanken på min taske skal se ud?

Jeg håber, at en af personalerne, der er uddannet håndarbejdslærer, kan hjælpe mig, med at finde ud at hvad der er galt med maskinen. Måske er det bare mig, der har trykket på ét eller andet forkert, eller noget vi selv kan ordne. Ellers må Bernette jo til reparation -  men det kan vist være ret dyrt, så jeg håber ikke det bliver nødvendigt.

Kender I det?

Jeg tog mit strikketøj med hjem, fordi jeg ville strikke i ferien.

I nat, da jeg ikke kunne sove, fandt jeg det frem, og glædede mig til at strikke.
Tror I så ikke, at opskriften manglede!? Den må ligge i min garderobe, henne på Idavang.

Jeg kan heller ikke brodere, for jeg mangler en syramme.
Det er sådan én Bedstemor And altid sidder med, en ring der strammer stoffet ud, så man ikke trækker det skævt. Jeg vil købe den i næste uge.

Men så er det godt, at der er så meget andet, man kan give sig til - såvel kreative ting som andet.
Man kan altid more sig på DepNet chatten, eller fjerne lidt støv - eller gå en dejlig tur.
Eller også kan man, som nævnt i forige indlæg, gå løs med symaskinen, på sit gamle tøj!