Tommelfinger tommelfinger... hvor er du?

"Jeg er nede i lommen" sagde tommelfingeren, "og der skal jeg være hele maj måned, siger fysioterapeuten. Det er fordi Camilla har været dum og fået mig til at sidde fast i remmen på sin rygsæk, så nu er jeg blevet forstuvet!"

"Sikke da noget, tommelfinger!! Vi må håbe du snart får det bedre. Hvad siger Camilla til situationen?"


"Camilla er sur" sagde tommelfingeren "for vi må ikke lave ret meget nu. Jeg er godt nok ikke forbundet med sportstape mere, men vi må ikke lege med papirklip og andre kreative ting, og Camilla må ikke skrive ret meget med hånden. Hun kan fx ikke komme til krea/nørkle-dag i Kjellerup, her på næste søndag, og det er altså træls, det plejer at være så sjovt."


"Er der da slet ikke noget at glæde sig over?"

"Jo heldigvis" sagde tommelfingeren "pædagokkerne er blevet så søde, til at bære alle indkøbsposerne!!"

Træning

Jeg har lige været henne for at træne, hos fysioterapeuterne i Slotsgade.
Det er jeg meget glad for.




For det første har jeg en rigtig god instruktør, og for det andet har de noget rigtig godt udstyr, hvor man virkelig skal anstrenge sig, for at komme til at gøre træningen forkert.




De skriver på hjemmesiden:

Vi har et center hvor udstyret er fra amerikanske Hoist.
Vi benytter det samme udstyr som Loop fitness benytter sig af.
Til forskel fra traditionelt fitness udstyr udemærker dette sig med en høj brugervenlighed.
Den største forskel i forhold til traditionelt udstyr er at maskinerne bevæger sig sammen med brugeren.
Dette betyder at skades risiko er mindre, bevægemønster er mere naturligt samt at træningen føles "lettere."




Men ikke mindst, er jeg glad for, at mine bostøtter kan følge mig der hen, for ellers ville jeg ikke kunne ta' mig sammen, til at komme af sted.

Jeg kan tydeligt mærke...

... hvor mine mavemuskler sidder!!!

Både X. og jeg fik vores sag for i går, da han var med mig til træning.

Han kom friskt til at sige, at han da lige kunne ta' en tur på cyklen, imens jeg trænede.
Men skal man ikke sige til min fysioterapeut!
Hun tager den slags helt bogstaveligt, så han kom rigtig til at svede!

Held i uheld

Jeg var mega træt i morges, så jeg ringede til fysioterapeuten og ville melde afbud, selv om jeg godt vidste det var ret pinligt at gøre det så sent.





Men der var jeg heldig.

Hun var nemlig slet ikke på arbejde, for hun havde glemt at fortælle mig, at hun har ferie i fjorten dage.
Så jeg skal ikke til fys, før d. 18. juli.

Det er vist for længe siden...

... at jeg har været i motionscentret.


Da jeg kom derned i dag opdagede vi, at jeg simpelthen var blevet slettet af deres IT-system.

Vi blev dog hurtigt enig om at det måtte være den nye fysioterapeut, der havde trykket på ét eller andet forkert.

Hehe, det er let at beskylde andre for noget, når de ikke er der --- men i dette tilfælde var det jo rimeligt sandsynligt, at hun måtte have begået en fejl, da systemet er nyt for hende.

Derfor valgte sekretæren bare at melde mig ind igen, ellers kunne hun jo have opkrævet et nyt startgebyr.


Nå men skidt med det, det er jo ikke mit problem, at de klokker i det.
Nu er jeg altså startet på min nye træningsplan!!!

Jeg regner ikke med at kunne indføre hele planen på én gang, da det indebærer en del mere motion, end jeg er vant til.

På sigt skal jeg træne fem dage om ugen, men indtil videre ser vi hver gennemført træningsdag som en succes.


Jeg skal træne i motionscentret hver torsdag og lørdag + de tirsdage, hvor X. og jeg ikke laver vandgymnastik.
Det holder vi nemlig en pause med, her i skolernes sommerferie, da der er for meget trængsel af myldrende unger i skoleferien.

I motionscentret ror jeg, og træner på crosstraineren, og desuden bruger jeg 10 forskellige styrkemaskiner.
Hver anden torsdag har vi ca. en halv times holdtræning.
Desuden laver jeg strækøvelser, hver gang, og lidt balancetræning når jeg har tid til det.


Træningen i motionscentret er under kyndig vejledning, af den fysioterapeut som jeg også får behandling af, hver torsdag.

Mandag og fredag går jeg en forholdsvis lang tur, i min Idavang-tid.
Det er både for motionens skyld, og fordi der er temmelig meget uro i huset, på de tidspunkter.
Så vil jeg hellere gå en tur og komme tilbage, i stedet for bare at tage hjem.

Jeg kan ikke gå så hurtigt, og jeg holder gerne pauser undervejs.
Men jeg går gerne 5 km., og en gang imellem går jeg op til 10 km., når jeg er på tur med personalet. Det er dog længe siden, men det skal vi have ændret på.


Onsdag og søndag har vi ikke planlagt nogen træning, men det er jo på ingen måde forbudt at gå eller cykle en tur.
Jeg skal jo alligevel ud at gå med Lucky 1-3 gange hver dag (afhængigt af hvor mange ture kæresten tager med ham) og så kan det jo være jeg gør en tur ud af det.


Men man skal selvfølgelig også huske at slappe af!!!

En god start

Min nye fys viste sig at være ganske flink.


Hun undersøgte min ryg meget grundigt.
Hun kunne mærke at min ryg var meget stiv, og at alle bevægelserne i foregik omkring én hvirvel.

Derfor skal jeg træne musklerne i ryggen og lænden bedre, og først og fremmest skal jeg lære at spænde og afspænde musklerne i den nederste del af kroppen. Jeg skal øve det mange gange om dagen.


Det er dejligt, at det første møde gik godt, og at hun allerede har en idé om hvad hun vil med mig.

Jeg glæder mig til næste torsdag, hvor jeg både skal træne i motionsrummet og have behandling.

Jeg er spændt

Jeg skal starte hos en ny fysioterapeut i morgen.

Det bliver spændende at se, hvad hun er for en fisk!

Hvorfor gå til psykolog...

... når fysioterapeuten kan gøre mig helt normal på 25 minutter?
;-)

Stivhed

Mine ankler er meget stive for tiden, men jeg prøver at holde leddene bevægelige, ved at lave lidt gymnastik hver dag (for hele kroppen).

Til gengæld er det blevet meget bedre med mine knæ.
Jeg har fået ultralyds behandling på begge knæ tre gange, og det begynder at virke.
Det er dejligt!

Jeg skal bare huske at sidde godt, dvs. jeg må ikke sidde i samme stilling hele tiden, og ikke i skæve vinkler.
Det er svært, for i mange tilfælde forekommer det naturligt for mig at sidde i skrædderstilling eller dreje knæene udad.
Men det prøver jeg at holde op med, for det begynder hurtigt at gøre ondt, hvis jeg sidder sådan.

I nat...

... kunne jeg ikke sove.
Da mine øjne endelig faldt i gik der kun et par minutter - så vågnede jeg ved at min lillefinger knækkede. Ja, sådan lød og føltes det, og jeg var overbevist om at den var brækket for 117. gang.


Jeg skulle jo til fys alligevel, og hun sagde at jeg skulle ned til lægen, for hun kunne ikke se hvad der var galt, når jeg tidligere havde haft et kompliceret brud.


Men der gik et par timer, før lægen havde tid, og da blev min finger mere og mere normal.
Så nu kunne jeg godt mærke, at den ikke var brækket, men lægen måtte stadig hellere så på den.


Hun kunne ikke sige præcis hvad der er galt, men mente det var noget med en bruskknude, som var opstået ved et tidligere brud eller da de opererede fingeren i 1994. Så er der ligesom pladsmangel, og derfor føles slaget ekstra hårdt.


Men nu skal jeg passe ekstra meget på med fingeren, for jeg må ikke få flere slag på den foreløbigt, da den ikke må brække igen.
Jeg fik jo et kompliceeret brud i 1994, som var flere år om at hele, da det brækkede op 3-4 gange undervejs, og siden har min finger været hævet og skæv.


Så jeg har fået en vældig fin plasterforbinding på, som jeg skal gå med i mindst 5 dage, så vil hun se mig igen.

Dejligt...

... at være til fysbehandling og træning i dag.

Men desværre slog jeg min - i forvejen dårlige - højre lillefinger.
Så jeg måtte sidde i 20 minutter med en ispose, og var nødt til at gå hjem lidt efter.
Sikke noget øv!

Ingen fys i dag :-(

Jeg havde glædet mig til at komme til fys.
Men så kom der ingen bus!

Ja, det kan da godt være den er kommet, efter jeg gik fra stoppestedet, men hvad ville det lige hjælpe, når klokken var over to, og min fys-tid var startet.

Så ville jeg ringe og fortælle dem det, så fyssen ikke skulle vente - men så siger telefonen bare mærkelige lyde!

Øv, siger jeg bare!

Hos fyssen

Jeg var til fysioterapeut i går.
Det var en god oplevelse.

Hun havde jo lavet et træningsprogram til mig, for nogle måneder siden, men det fik jeg bare ondt af at lave. Så vi blev enige om, at der skulle noget decideret behandling til.

Jeg skal stadig træne, men knapt så hårdt.
Måske fem minutter på crosstraineren, i stedet for ti, og så veksle med nogle andre maskiner, så jeg ikke bruger forskellige muskler skiftevis i løbet af timen.
Desuden har hun instrueret mig i strækøvelser og balancetræning, som jeg vil bruge ekstra tid på, hver gang. Jeg laver også lidt gymnastik herhjemme, for at jeg ikke skal blive stiv i kroppen.

I går var jeg så til den første behandling.
Hun spurgte, hvor jeg havde mest ondt, og hvordan smerterne var.
Det var mest i fingrene og i anklerne, så dem tog hun fat i - og gav mig en slags massage, for at løsne op og gøre leddene mere bevægelige. Ledmobilisering, kaldte hun det.

Det føltes rart imens, men jeg blev øm, i et par timer bagefter. Men da det havde fortaget sig, havde jeg pludselig en rar fornemmelse i leddene. Jeg slappede af, i hænder og ankler, på en hel anden måde, end jeg har gjort længe. Det var en rigtig god følelse.

Jeg glæder mig allerede til næste gang!
Da vil hun gøre det samme, sådan at vi over tid kommer igennem alle mine angrebne led.

Ondt i skroget

Jeg døjer desværre med nogle smerter, som ligesom vandrer rundt i kroppen.
Det skifter imellem at sidde i ryggen, skuldrene, lænden, hænderne, knæene og fødderne.
Smerterne er der både, når jeg er i aktivitet og i hvile, og jeg har praktisk talt altid ondt, ét eller flere steder.

Jeg er ret sikker på, at det er slidgigt, som følge af min overvægt, og lægen har sagt at det kan det sagtens være. Men inden hun henviser mig til yderligere undersøgelser, eller begynder at give mig gigtmedicin, så skal jeg gå hos en fysioterapeut. Desuden forsøger jeg at tabe mig, med hjælp fra en sygeplejerske i lægehuset og mine støttepersoner.

Fyssen undersøgte mig hurtigt, og vi blev enige om at vi skulle prøve at træne smerterne væk med styrketræning i deres motionsrum. Men det gjorde det bare værre.
Alle kan selvfølgelig blive ømme af at træne, det viser jo bare at man har brugt sine muskler - men mine smerter varer i tre dage efter, hvor jeg er nødt til at tage ni Panodil om dagen.

Det duer jo ikke, så derfor vil hun undersøge mig igen den 21. juli, for at vi kan lægge en ny plan sammen. Jeg skal nok fortsætte med at træne i motionsrummet, men måske på en anden måde. Og så skal vi finde ud af om jeg skal have anden behandling. Vi har talt om, at det måske kunne være massage.

Jeg glæder mig meget til undersøgelsen. Hvis ikke der snart sker en bedring, så vil jeg gå videre til lægen, og forsøge at blive henvist til røngten af mine led, så vi kan finde ud af om det er slidgigt. For jeg vil ikke finde mig i, at jeg skal gå og have ondt!