18 dage...

... til nytår. 



2016 har været et godt år, ind til videre.

Der er sket så mange gode ting, at jeg ikke kan huske dem allesammen.
Der er hele tiden kommet noget nyt godt.
;-)



Jeg har oplevet mange nye ting i 2016, og jeg har lært en del nye ting. 

Jeg kan mærke, at jeg udvikler mig, lige så stille.
Men jeg kan også mærke, at jeg er ved at erkende, hvilke ting jeg ikke kommer til at lære.





En af de største sejre, at jeg er begyndt at gå i klub om torsdagen, og at jeg var med til computer-party på Idavang. 

Idavang er i øvrigt blevet en del af Autisme Center Skive, pr 1/2-2016. 





Jeg har mødt en del af kærestens venner og veninder, og er blevet godt modtaget af dem. 

Jeg har også mødtes selv med 2 forskellige veninder, henholdsvis på café og herhjemme.



Blomst og jeg havde en dejlig sommerferie sammen.

Vi lejede en bil, idet vi nød, at hun har fået kørekort.

Vi gentager succesen til jul. 



Jeg er mere bevidst om min økonomi, og jeg forvalter selv en vis del af mine penge. 

Det er også stort, at jeg selv kan støvsuge nu. 

Jeg har også fået en tatovering i 2016.

Det er en trekløver, som har en symbolsk betydning for mig, idet den har forbindelse til min tid som spejder. Den sidder på bag på min venstre skulder. 


Det er min første tatovering, men jeg vil gerne ha' en mere.

Det skal være med mit personlige motto: Små sejre er bedre end store nederlag. 
Jeg vil gerne ha' den på min venstre underarm. 



Der sker hele tiden noget nyt.

Jeg skal bare huske, at ta' det hele i meget små bidder, for ellers kan jeg ikke overskue det. 

Havregrøden...

... er i godt humør, her til morgen.

Det er jeg bestemt også, for jeg skal nemlig til Scrap i det jyske.

Barndoms nostalgi

Jeg har længe tænkt på, at jeg gerne ville læse Britta-bøgerne igen.


I dag fandt jeg nr. 1, 3 og 4 i en boghandel i Viborg.
Nye fine bøger, trykt i 2008, til den nette sum af 72 kr. i alt, da det var et stort bogudsalg.


Der er 14 bøger i serien, men så vidt jeg kan læse på nettet er det vist kun de fire første, der er blevet genudgivet, dér i 2008. Men så må jeg jo finde de gamle på biblioteket.

Jeg er grebet af samme spænding, som da jeg læste dem første gang, men nu er det endnu bedre for jeg ved mere om heste og om tiden dengang.

Og "gensynets" glæde er jo også værd at ta' med --- lidt autistisk er jeg jo, så hellere én gentagelse ekstra, end én for lidt...

Støt dem, der støtter dine børn!

Jeg vil bare lige minde dig om, at i disse tider begynder idrætsforeningerne at sælge julekalendere, til fordel for de lokale klubber.
Jeg har da også bedt min Facebook veninde lægge en kalender til side til mig.

Jeg ved ikke hvilken klub jeg støtter, men jeg ved at hele hendes familie går meget op i fodbold.
Det er sundt for børnene og for familien som helhed, og derfor støtter jeg det gerne - også hvis der kommer en lokal kalendersælger forbi min dør.


Jeg er ikke den store tilhænger af konkurrencesport.
I min verden er det prisværdige ved sport ikke hvem der scorer flest mål, men derimod hvordan spillerne lærer at arbejde sammen på et hold, og at den enkelte deltager forbedrer sin sundhed.
Det er værdifulde færdigheder, som man kan bruge videre i sit liv.

At sidde og ærge sig over at Danmark har tabt en vigtigt landskamp engang for tyve år siden er derimod ikke særligt konstruktivt eller godt for humøret...
;-)

Derfor glæder det mig at se, at der kommer flere og flere idrætstilbud, hvor man kan være med, selv om man ikke er den hurtigste, stærkeste eller klogeste på holdet.

Ligeledes glæder det mig, at kommuner og klubber arbejder sammen om at få socialt udsatte børn og unge til at dyrke sport, og at der samarbejdes omkring forebyggelse af overvægt og andre sundhedsproblemer. 


Det hele bygger på det faktum, at nogen tager sig tid til det hårde arbejde, der er i en klub.
Det handler jo ikke bare om at stå med stopur og fløjte - der er masser af ting, der skal gøres.
Jeg kender det selv, fra mit eget foreningsarbejde - for selv om det ikke var idræt, men derimod spejder, børneklub og Ten Sing, så handler det jo i bund og grund om det samme.

Måske har du ikke selv kræfter til at hjælpe rent fysisk.
Men det skulle nok kunne lade sig gøre for dig, at få råd til en 20'er til en julekalender.

På en god dag kan du måske svinge dig op til at klappe dit barns træner på skulderen og sige "Tak fordi du tager dig tid til ungerne, det er guld værd!"
Det varmer i hvert fald i et trænerhjerte!

Givskud zoo

I dag skulle jeg have været i Legoland, sammen med tre andre unge og to personaler, fra Idavang.

Men da vi kom derned, kunne vi se at der var mega lang kø udenfor parken, og så kunne vi jo godt regne ud at vi bare ville komme til at stå i kø hele dagen.
Så en af personalerne spurgte, om ikke vi hellere ville i Givskud zoo, og det ville vi gerne.

Jeg havde aldrig været der før, så jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente.
Men det blev virkelig en positiv overraskelse!

Der er en masse spændende dyr dernede!
Jeg knipsede løs med mit kamera, men så midt i det hele gik det selvfølgelig tør for batteri. Typisk!

Men jeg nåede da at tage nogle billeder, og her kommer et par af dem:

Ferie!

I dag var sidste dag i mit dagtilbud, og nu har vi fjorten dages ferie.
Dejligt!

Jeg skal ikke ud at rejse i år, men her er et par billeder fra nogle af mine tidligere ferier.

Sdr. Strømfjord, Grønland, 1998.

Kangerlussuaq, hedder byen på grønlandsk, så vidt jeg husker.

Jeg var der på en lejr, sammen med to andre piger fra KFUK-spejderne i Kjellerup.

Tunesien, 2000.

Jeg var på rundrejse i Tunesien, med min 10. klasse (Kjellerup skole).

Huset på billedet er bygget ind i klippen - de kalder det en trokledyt - og det ligger i den nordlige del af Sahara ørkenen.

Det nordlige Sahara er ikke, som mange tror,  en bundløs bunke sand, men et klippelandskab.

Keukenhof blomsterpark, Holland.

2007 eller 2008?

Jeg var i Holland, sammen med et værested, for psykiatribrugere.

Keukenhof er Nordeuropas største blomsterpark.

Der er selvfølgelig en masse tulipaner, i alle regnbuens farver.

Men der er også mange andre slags blomster.

Regnvejr

Jeg har lige været ude at cykle.
Bare hen til torvet og tilbage.

Inden jeg skulle afsted tænkte jeg "åh nej, vejret ser forfærdeligt ud!"
Men der var ikke noget at gøre. Vi må ikke køre i personalets biler, så jeg var nødt til at tage mig sammen.

Og da jeg kom ud var det faktisk helt rart.
Blæsten var alligevel ikke for slem, og det regnede ikke nær så meget som jeg troede.
Det var dejligt at få frisk luft og motion.

Jeg oplevede det samme i går.
Jeg havde det træls fra morgenen af, og måtte melde en aftale fra. Jeg sad bare herhjemme og havde ondt af mig selv. Men så blev jeg nødt til at gå hen og handle, for man får det jo i hvert fald ikke bedre, hvis ikke man får noget at spise.

Da jeg kom ud opdagede jeg at vejret var dejligt, og gåturen gjorde mig i godt humør.
Jeg gik ned gennem skoven, hen til Rema 1000, og fik dermed en lille oplevelse ud af det.

Det er ikke vejret, den er gal med, måske heller ikke din påklædning, men din indstilling til vejret!