Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag

tirsdag den 18. juni 2019

Sommer.

🌞

Det er dejligt, at solen skinner.
Det er rart at sidde udenfor.

Det gode vejr, varer forhåbentligt ved.
For jeg bliver så forvirret, når vejret skifter.

Det starter allerede om morgenen.

Jeg får en vejr-opdatering på min mobil.
Det hjælper lidt, men jeg kan stadig ikke finde ud af, hvilket tøj, jeg skal have på.
Her mener jeg ikke, om det skal være de grønne shorts eller de sorte, men hvilken type tøj, det skal være.

Jeg tager selvfølgeligt noget tøj på, inden bostøtten kommer.
Men jeg er nødt til at spørge vedkommende, om mit tøjvalg er rigtigt, og så justere det.

Jeg ved godt, at man kan klæde sig på i lag, således at man fx kan tage bukser udenpå shortsene, hvis det bliver koldt, eller tage jakken af osv.
Det har jeg lært, som spejder, for det er især vigtigt, når man ikke kan have så meget forskelligt tøj med på en lejr.
Men jeg kan ikke finde ud af det i praksis.

En anden forvirrende ting, om sommeren, er at man ikke ved, hvor hurtigt græsset og planterne gror, eller på hvilket tidspunkt, de vil få brug for vand.

Man kan godt planlægge, at ville slå græs om tirsdagen, men man kan ikke vide, om det regner, og så kan man ikke slå græsset.

Det forvirrer mig.

En tredje ting, der irriterer mig om sommeren, er at jeg ikke kan slappe ordentligt af, uden min dyne. Den er alt for varm, at sidde eller ligge med, men det er svært, at undvære den.

Det ville være smart, med en form for tungt net, man kunne tage over sig. således at man får tyngde, men ikke varme. Men det er vist ikke opfundet endnu??

Forstå mig ret:
Jeg kan godt lide sommeren!!

Men min autist-hjerne kan ikke rigtig forstå, hvad der sker om sommeren, fordi det er så afhængigt af vejret.

Det er nemmere om vinteren.
Der bliver jeg bare indenfor, hvor der ikke sker de store klimaforandringer.

Det ville være lettere, hvis vejret kun skiftede 1 gang om ugen, eller den aktivitet man skal foretage sig, kun skifter 1 gang om ugen.

Ligesom da jeg var barn, og skulle på spejderlejr.
Der vidste jeg, at nu skulle jeg være udenfor, og sove i telt, i en uge.
Uanset hvordan vejret var.
Og vi havde allesammen det samme tøj på, som lederne fortalte os, hvornår vi skulle skifte.

Der er mange flere ting, at forholde sig til, når man er voksen.
Og det lærer jeg forhåbentlig engang.




torsdag den 2. juli 2015

Jeg nyder livet...


Når man ikke har en parasol, må man jo improvisere.

Man kan klare meget, med "hollandske skruer" (= gaffa-tape).

lørdag den 26. juli 2014

Blomster og bier

Jeg har altid været bange, for bier.
Men det har ændret sig, og det er jeg faktisk ret stolt af!!









Jeg havde ikke tænkt på det, men når man vælger at ha' solsikker på sin altan, så vælger man jo egentlig selv at ha' bier på besøg. 




Pludseligt opdagede jeg, at jeg havde set interesseret på en bi en halv meter fra mig, i flere minutter, uden at være spor bange, for jeg kunne jo se at den var travlt optaget af at suge nektar ud af solsikken, eller hvad det nu er de laver. 





Nu er jeg ret fascineret af bierne, og det er faktisk rigtig hyggeligt, at de er her. 
:-D

mandag den 22. juli 2013

Smil --- det er sommer!!

Har hemmeligheder i ærmet, cola i munden og Shu-bi-dua i ørerne.


Katten hopper rundt og leger, og på onsdag skal kæresten og jeg ses igen.


Det er dejligt vejr, og bostøtten har hjulpet mig med at gøre rent.


Hvad mere kan man ønske sig??? :D :D :D


Ha' en god dag, alle sammen!!




 

tirsdag den 4. juni 2013

Sommer på altanen






I dag var jeg ude at købe blomster til altanen, sammen med en af mine bostøtter.
Vi købte spanske margueritter og tagetes.









Jeg har også sået nogle frø, til krydderurter.
Men jeg ved ikke om de kommer, for de er fra sidste år, så måske duer de ikke mere.









Blomsterne fylder ikke så meget, som jeg havde forestillet mig --- men de er i hvert fald flotte, og plantemarkedet ligger der vel også i næste uge.
(((-;




Før vi tog hen og købte blomster, var vi inde i Expert, for jeg skulle nemlig også ha' en bluray-afspiller. Vi fandt en Phillips til 700,- og jeg glæder mig rigtig meget, til at prøve den.
Jeg kan sagtens selv sætte den til, jeg har bare ikke lige haft tid.

Ekspedienten sagde "jeg håber den kan være heri, for vi har ikke flere store poser" og så svarede jeg "så er det godt, at elektronikken bliver mindre og mindre."
Haha!!





Det har i det hele taget været en rigtig god dag, og i aften skal vi på tur med klubben.

Klublederen vidste ikke hvor vi skulle ta' hen og gå en tur, og sagde "muligvis ved noget vand, men helt sikkert ved en iskiosk."

Hehe, nogen nyder naturen, andre glæder sig mest til isen.

fredag den 25. maj 2012

Gårsdagens gåture

Jeg fik gået en masse i går.
Det var dejligt, at få masser af frisk luft, her i varmen.


Jeg var oppe i byen to gange.
Først skulle jeg til fys og ned til sygeplejersken.
Senere skulle jeg mødes med kæresten inde på Torvet, fordi vi skulle købe ind osv.


Om aftenen gik jeg tur med Lucky, nede i Gymnasieparken.


Så jeg fik masser af motion!
Det trænger jeg også til.
:-D