På rette kurs

 Efter at have talt kalorier i 30 dage, har jeg tabt 2,1 kg. 

Det er lige som det skal være.

Jeg vejer mig om tirsdagen, og så taler jeg med bostøtten om, hvordan det går med "projektet."

Jeg er glad for, at jeg kom i gang!!!

Appen, der hedder Lifesum, har gjort en stor forskel for mig, med hensyn til motivation. 

For alt det med kalorier og vægt der går op og ned, er meget svært for mig at forstå, uden hjælpemidler. Det er for abstrakt, eller hvad man skal kalde det.

Med appen er det hele gjort visuelt, og det appellerer til min autistiske hjerne. 

CT-scanning

Det gik fint, til scanning i mandags. 

Min kæbe skulle CT-scannes, fordi min alm læge tror, at jeg har en øre-spytsten. 



Jeg var ret nervøs, fordi jeg havde læst på nettet, at man skulle kunne trække vejret i en helt bestemt rytme. 

Det var jeg bange for, at jeg ikke kunne finde ud af. 



Det viste sig, at det stillede radiografen (tror jeg han var) ingen krav om.
Det var åbenbart ikke relevant.

Jeg skulle "bare" kunne holde min kæbe først helt lukket, og dernæst helt åben. 



Det var ikke vildt ubehageligt, at blive scannet. 

Men jeg det var ikke særligt rart. 

Jeg klarede det dog, uden problemer, og det varede heldigvis ikke ret lang tid. 



Det var mest fordi der lugtede forfærdeligt meget af klor, inde i scanneren. 

Men det er selvfølgelig, fordi de er nødt til at rengøre den --- især nu hvor mange mennesker er snottede. 
Og det er jo et hult rum, så lugten kan ikke komme væk. 



Nu glæder jeg mig, til at få at vide, hvad scanningen viste, så vi kan finde årsagen til min hovedpine, og bekæmpe den!!

Lidt øm i skroget...

... men ved godt humør.



En af personalerne var med mig hos lægen i torsdags. 
Jeg fortalte lægen, at jeg stort set havde givet op, med hensyn til at få en sundere livsstil. 

Jeg tænkte alt for meget på det, og lavede urealistiske planer.
Det blev en ond spiral for mig, for når jeg ikke kunne leve op til mine planer, så blev jeg ked af det. 



Lægen sagde, at somme tider må man erkende, når der er noget man ikke selv kan klare.
Hun mente, det var bedst, at personalet tog over for en tid, sådan at jeg "bare" skal følge den motionsplan de laver.



Jeg skal frigøre mig fra tankerne om hvad der er sundt og usundt, og stole på at det har personalet styr på. 
Det er deres ansvar, jeg har givet dem lov til at bestemme, for en tid. 



Men vigtigst af alt, skal de være med til aktiviteterne, ikke bare overlade det til mig, at gennemføre en plan, for på den måde er der størst chance for succes. 

I starten bliver det motion i form af gåture, men som jeg forstod det, skal vi også i motionscenter på et tidspunkt. I går gik vi 5 km, og det skal vi også tirsdag og onsdag i denne uge. 
Så ved jeg ikke mere endnu. 



Jeg ved heller ikke, om jeg også får en madplan.
Men det ser vi til.
Jeg ta'r det som det kommer, og stoler 100% på, at personalet har styr på det. 



Billedet er fra 2007, men det er taget stort set samme sted, hvor vi gik tur i går. 

33

Det var hårdt, at blive 33.
Men det skyldtes næppe alderen, snarere det jeg fik at drikke, aftenen før.
:-S



Jeg blev fejret på behørig vis, på vores årlige familieweekend. 
Vi plejer ikke at være så mange, til min fødselsdag, så der var ekstra mange gaver i år.

Det er nu ikke gaverne, det kommer an på, men jeg siger da ikke nej.
Hehe. 
;-)



Jeg fik også nogle penge, og dem har jeg brugt, til at købe havebøger for.
Jeg har ikke læst dem til ende endnu, men det virker som gode bøger, der er lette at forstå.
Det er vigtigt!!



Af mor og far, samt min søster og hendes mand & børn, har jeg fået et økonomisk tilskud til gardiner, for noget tid siden. 
Gardinerne er bestilt hos Jysk. 
De skal nemlig syes på mål, og de kan faktisk ringe hvornår det skal være, og fortælle at de er klar. 



Jeg har 2 store mål, for mit kommende år.

Det er, at tabe 10 kg, og holde vægten i mindst 3 måneder --- samt at pleje min hud grundigt, så den holder op med at være tør og klø. 



Med hensyn til vægten, handler det primært om, at jeg skal lære at spise mindre portioner --- og med hensyn til huden, handler det om at jeg skal rense den rigtigt og bruge creme. 

Jeg har lavet et skilt, til mit badeværelse.
Der står: Kære Camilla :-) du har to valgmuligheder: plej din hud hver dag, eller hold op med at brokke dig, over at den er tør og klør!! 



Jeg tror på det --- og jeg tror på mig selv!!
:-D

Træning

Jeg har lige været henne for at træne, hos fysioterapeuterne i Slotsgade.
Det er jeg meget glad for.




For det første har jeg en rigtig god instruktør, og for det andet har de noget rigtig godt udstyr, hvor man virkelig skal anstrenge sig, for at komme til at gøre træningen forkert.




De skriver på hjemmesiden:

Vi har et center hvor udstyret er fra amerikanske Hoist.
Vi benytter det samme udstyr som Loop fitness benytter sig af.
Til forskel fra traditionelt fitness udstyr udemærker dette sig med en høj brugervenlighed.
Den største forskel i forhold til traditionelt udstyr er at maskinerne bevæger sig sammen med brugeren.
Dette betyder at skades risiko er mindre, bevægemønster er mere naturligt samt at træningen føles "lettere."




Men ikke mindst, er jeg glad for, at mine bostøtter kan følge mig der hen, for ellers ville jeg ikke kunne ta' mig sammen, til at komme af sted.

Focus

Jeg har haft en periode, hvor jeg har haft meget lidt energi, og derfor har jeg ikke følt trang til at skrive her på bloggen.

Men nu er jeg ved at være oven på igen.
Det er dejligt!



Jeg har på ingen måde været ked af det, jeg var bare træt hele tiden.
Men det er ved at være ovre.

Jeg løste det, ved at give mig selv lov til at sove, alt det jeg ville.
Jeg plejer jo altid skælde mig selv ud, når jeg sover for "meget" i forhold til hvad jeg mener, at jeg burde.
Men nu er jeg holdt op, med at banke mig selv i knolden, for det nytter jo ikke!


Det har virket rigtig godt, for når man giver sig selv lov til noget, så forsvinder den der trods følelse, der nemt kan komme, når der er noget, man ikke må.

Jeg har da sovet mere, end hvad folk sædvanligvis gør, men ikke overdrevent meget, og jeg har ikke forsømt noget.



Her i de sidste par dage, har jeg også valgt at lade slankekuren passe sig selv.

Jeg havde brug for ekstra energi, og det skulle altså komme i form af mere mad, så må jeg tage kampen med de to kilo, det kostede, på et andet tidspunkt.

Selvfølgelig skal jeg leve sundt --- men det betyder jo netop ikke, at man skal sulte sig, og jeg har nok været lidt underernæret, eller hvad man kalder det.



Jeg er også begyndt på noget, der hedder Focus-programmet.

Det er et online program, som har til formål at give bedre indsigt i ens egen ADHD.
Det løber over 9 aktive uger, og der efter er der et års opfølgning.


I de aktive uger får man tre mails om ugen, med øvelser og ting at tænke på.
Ind til videre har jeg dog kun fået fire mails, men jeg synes det er rigtig godt.


Teksten er nem at forstå, og øvelserne er rimeligt konkrete.

Den eneste ulempe er, at man kan kun læse hver mail én gang, det ville være rart at kunne gå tilbage, hvis man ville friske noget op senere.



Focus er lavet af medicin firmaet Janssen-Cilag, men det virker meget sobert, i forhold til at det selvfølgelig også handler om ADHD-medicin, men fokus er på at mestre sin ADHD via psykologi.


Det bygger altså på mange af de samme principper, som jeg allerede kender fra min hverdag med pædagogerne.

Flipper kommer nok ikke...

... men jeg håber at møde en flok rare mennesker, når jeg skal starte til varmtvands svømning på onsdag.

Brilleabe on / off

Mine øjne er så mærkeligt indrettet, at somme tider er briller nødvendige og til andre tider er briller unødvendige, selv om jeg laver præcis samme ting.

Derfor har jeg været brilleabe on / off siden 1991.

Lige nu er jeg bare mega træt af mine briller, ikke mindst fordi de hele tiden skal pudses!

Jeg har også erfaret at de langt hen ad vejen er unødvendige, men i nogle tilfælde kan de altså ikke undværes.



Jeg har hidtil altid afvist kontaktlinser, fordi jeg ikke kan lide at røre ved mine øjne.
Jeg var fx så nervøs for at stikke mascara børsten ind i øjet, at jeg først for alvor begyndte at bruge makeup som ca. 20-årig, selv om lysten var til stede før.


Men nu har jeg erfaret, at jeg godt kan berøre mine øjenæbler.
Jeg kan bare bedst lide at gøre det uden spejl.
Men det må kunne læres, for mascarabørsten og øjendråberne er jeg jo heller ikke bange for mere. 



For noget tid siden fik jeg noget eyeliner ind på overfladen af øjet, og det skulle selvfølgelig fjernes med en vatpind, og efterfølgende renses med saltvand, hvilket jeg klarede uden problemer.
Jeg måtte dog konstatere ved samme lejlighed at flydende eyeliner er ikke noget for mig, fordi det snasker for meget. Men måske var det bare et dårligt mærke, eller noget?



Samtidigt er der jo kommet linser frem, som man kan bruge i en hel måned, uden at skifte.
Så hvem ved, måske prøver jeg linserne på et tidspunkt?

Respeeeeeekt!

Jeg har haft meget svært ved at sove i et par uger, og i dag tog vi så til lægen om det.


Lægebesøg er altid virkelig et sats for mig, for man risikerer desværre i dagens Danmark stadig at komme ind til en læge med stærke fordomme om psykisk syge mennesker.


De er ofte af den faste overbevisning, at ethvert problem den sindslidende har er selvforskyldt og typisk også at sindslidelse pr. definition er lig med svag begavelse.

Den første anklage er konsekvent "Du har vel taget dine piller, jeg sagde jo du..." og derved fraskriver han sig med det samme ethvert ansvar for patientens tilstand.
Ja, sygdom er selvfølgelig sjældent lægens skyld, men det sker alligevel ofte at læger fx glemmer at to mediciner virker rigtig dårligt sammen og efterfølgende nægter at have gjort noget forkert.

Så fortsætter regnen af "Har du nu..." hvilket tydeligvis afslører at lægen har stillet sin diagnose allerede i telefonen, og i virkeligheden ikke gider se på det defekte brokkehoved til patient.



Derefter begynder den virkelige kamp imod lægen, nemlig det at overbevise ham om at det er nødvendigt at han undersøger dig.
Er man psykisk syg skal man pr. nemlig definition fremvise biologisk målbare beviser for at man virkelig er syg. Alt andet er klynk og så skal man bare gå hjem og ta' sig sammen.

Det skal helst være i form af virkelig ulækker byldebefængt betændelse, som lægen bliver direkte skræmt af og så han udbryder "Føj for Satan, den vil jeg sgu ikke ha' selv". 
Så giver han dig nemlig piller som virker med det samme, alene for at du ikke skal smitte ham.



Nå men nok om mine dårlige erfaringer, for sådan var det slet ikke i dag.
Jeg vandt en flink læge i lotteriet, og blev for en gangs skyld virkelig taget seriøst.
Det var en surrealistisk oplevelse, for det er man jo slet ikke vant til.


Hun målte blodtryk, lyttede på mit hjerte og tog 4 glas blod. Jeg sagde at jeg havde glemt at komme til en anden blodprøve og spurgte om hun også kunne tappe den.
Ja, da så var vi vist oppe på 7 glas i ét stik.


Ét eneste stik!!??
Det er første gang i mit liv, at jeg har oplevet nogen blodsuger finde mine ekstremt små og rullende blodårer, der ligger gemt dybt inde i de tykke arme  i første forsøg.

Alle andre plejer at stikke 5-6 gange og så sige nej nu vil vi ikke mere, tag hellere op på sygehuset - laboranterne er meget bedre til at stikke, de gør jo aldrig andet (næsten).
Men nej... det er som regel værre, fordi jeg ankommer som den 17. patient der ikke "vil" stikkes, og så er de onde i sulet over at sådan nogle som mig ødelægger deres skema, for en blodprøve skal pr. definition overstås på 3 minutter og da skal hun have nået at vende hvert glas ti gange.



Nå, men hele denne uforventede succesoplevelse endte med at hun ordinerede Seroquel Prolong, Panodil Zapp og Laktulose. Wauuuuuu, 3problemer og løst og 7 glas blod tappet på én gang.



Sol og måne må stå spevielt godt i dag.
:-D

Jeg er ikke heldig

Jeg er udstyret med totalt umulige blodårer!


I dag, da jeg skulle have taget blodprøve, stak sygeplejersken tre gange uden resultat.

Så nu skal jeg op til "blodsugerne" på sygehuset... de er nok bedre til at stikke, da de jo gør det hele tiden.


Hvor er det dog irriterende, at man skal spilde sin tid på at rende på sygehuset, bare fordi man har dumme blodårer, og slet ikke er rigtig syg!

Hvordan skal man vide...

... om der er noget i vejen med ens hud, når man aldrig har haft andre huder?


Min hud har altid føltes som sandpapir, men jeg troede jo det var sådan, det skulle være.

Nu ved jeg at der findes mange forskellige hudtyper og -tilstande, og at man skal behandle kroppen ud fra de individuelle behov.

Det passer vist, at man bliver klogere med tiden.
;-)

Nye "venner"

Det er gået op for mig, at min hud er meget mere tør og ru, end den bør være.
I øjeblikket er det især mine håndrygge og mine læber, der driller.


Indtil nu har jeg aldrig kunnet finde en creme eller læbepomade, der virkede.

Derfor gik jeg på apoteket, for at gøre et sidste forsøg --- og da fik jeg på det nærmeste en åbenbaring, da jeg opdagede produkterne fra Decubal.

Ekspedienten på apoteket anbefalede to cremer:


Original Clinic Creme

1) Skal bruges på læberne, så længe der er sår / revner i huden. Herefter skal jeg gå over til Decubal Lips & Dry Spots Creme. Begge dele skal smøres på så tit som muligt, i løbet af dagen.

2) Skal bruges på hænderne om natten, så længe de er røde og skællede. Jeg skal smøre hænderne ind, og derefter tage engangshandsker på.


Decubal Hand Creme

Skal bruges på hænderne så tit som muligt, i løbet af dagen --- også efter huden er helet, for at forebygge.

Jeg lyver ikke --- på bare to dage har de to cremer virkelig gjort en forskel.
Mine sprækkede læber er helet fuldstændigt, og mine hænder er godt på vej til at blive bløde igen.


Jeg vil lige understrege, at jeg får ikke penge for at reklamere for produkterne!
Jeg skriver derimod om min erfaring med Decubal, som public service, fordi jeg er virkelig imponeret, og vil gerne hjælpe andre med at slippe af med deres hudproblemer.


Jeg vidste godt, at Decubal fandtes, men jeg troede det var plejehjems produkter, og at det var meget dyrt.
Nu er jeg blevet væsentligt klogere!

Produkterne er ganske vist dyrere end dem fra supermarkedet, men til gengæld virker de hurtigt og er meget drøje i brug.


Efterhånden vil jeg helt sikkert købe mere Decubal --- og produkterne er oplagte som gaveønsker til min 30 års fødselsdag i september.

En god start

Min nye fys viste sig at være ganske flink.


Hun undersøgte min ryg meget grundigt.
Hun kunne mærke at min ryg var meget stiv, og at alle bevægelserne i foregik omkring én hvirvel.

Derfor skal jeg træne musklerne i ryggen og lænden bedre, og først og fremmest skal jeg lære at spænde og afspænde musklerne i den nederste del af kroppen. Jeg skal øve det mange gange om dagen.


Det er dejligt, at det første møde gik godt, og at hun allerede har en idé om hvad hun vil med mig.

Jeg glæder mig til næste torsdag, hvor jeg både skal træne i motionsrummet og have behandling.

Typisk...

... så kan jeg selvfølgelig ikke finde den ene 5'er strikkepind!
5½ er selvfølgelig for stor, og 4½ for lille.


Det er vist godt at der står grundig oprydning og rengøring på programmet, når X kommer i morgen!!!

Jeg er IKKE stolt...

... over at jeg har taget hele FEM kilo på, på den seneste halvanden måned.


Jeg havde jo ellers tabt mig fire måneder i træk, og alt kørte bare som det skulle.

Det fik sygeplejersken, bostøtten og mig til at beslutte at fremover skulle jeg kun til vægtkontrol hver sjette uge, i stedet for hver fjerde.


Men det var jeg åbenbart ikke parat til.

Jeg kan godt se, hvad der er galt.
Jeg har både spist for meget af det almindelige mad, snacket for meget og motioneret for lidt.


Så nu ser planen:


- Fem sunde måltider hver dag.

- Slik, chips, kage osv. er kun i weekenden.

- Samtale og vægtkontrol hver anden uge.

- To lange gåture eller cykelture hver uge, og en lille gåtur eller cykeltur de andre dage.

- Træning i motionscentret en gang om ugen.

- Varmtvands gymnastik en gang om ugen.

Enhver lyd...

... gør ondt i hele min krop!

Men det er der ingen der forstår.
Heller ikke mine nærmeste, bortset fra kæresten.


Hvorfor hører folk ikke efter, når jeg siger jeg ikke kan snakke i telefon, fordi det gør ondt?

Hvorfor stopper folk ikke med at åbne og lukke skabslåger, tænde vandhaner, knitre med plastikposer osv. når jeg beder dem lade være?


Jeg er ked af at jeg har de smerter, men jeg er endnu mere ked af, at folk ikke respekterer mine grænser.
Man ville jo aldrig forvente at en blind skulle se eller at en spastiker skulle løbe et marathon løb.


Men lydfølsomme er det åbenbart tilladt at chikanere???
Jeg fatter det ikke.

Badeland

Jeg har spurgt min bostøtte, om han vil med i Skive badeland i eftermiddag.
Det vil han gerne, så vi tager af sted ved totiden.


Grunden til jeg vil derud, er at jeg gerne vil lave øvelser i varmtvands bassiner, ad hensyn til mine muskler og led.
Men jeg vil også meget gerne lære at svømme.


Jeg regner med at vi tager der ud nogle gange i den kommende tid.
Bare ikke i næste uge, for der har skolerne jo vinterferie, så der er nok en masse unger der ude.

Stivhed

Mine ankler er meget stive for tiden, men jeg prøver at holde leddene bevægelige, ved at lave lidt gymnastik hver dag (for hele kroppen).

Til gengæld er det blevet meget bedre med mine knæ.
Jeg har fået ultralyds behandling på begge knæ tre gange, og det begynder at virke.
Det er dejligt!

Jeg skal bare huske at sidde godt, dvs. jeg må ikke sidde i samme stilling hele tiden, og ikke i skæve vinkler.
Det er svært, for i mange tilfælde forekommer det naturligt for mig at sidde i skrædderstilling eller dreje knæene udad.
Men det prøver jeg at holde op med, for det begynder hurtigt at gøre ondt, hvis jeg sidder sådan.

Det er utroligt...

... hvad et par små skumdimser kan gøre for mit velbefindende.

Jeg er meget lydfølsom for tiden, men vi har købt ørepropper, og de er virkelig en stor hjælp.

Tre par koster 17 kr. på apoteket.
Det er jo fundet for de penge!


Jeg er ligeglad hvad folk synes om mine ørepropper.
De må gerne kalde det sært.

Jeg kalder det en livsforsikring, for støjen gør mig vanvittig, og jeg kan ikke garantere for følgerne, hvis jeg ikke snart får ro i mit hoved.

Hva' siger du?

Jeg har fået mere og mere svært ved at høre.
Det generer mig meget.

Så nu har jeg fået en tid hos en sygeplejerske, her på fredag.
Hun skal tjekke om jeg har for meget ørevoks (og evt. skylle det ud) og så skal hun lave en ny høreprøve på mig.

Jeg fik jo lavet høreprøve for et stykke tid siden (måske to år tilbage?) og den viste, at min hørelse er let nedsat. Men jeg tror det er blevet betydeligt værre. Men det kan jo som sagt være propper af ørevoks.

Men hvor er det dog irriterende ikke at kunne høre ordentligt.
Jeg tror jeg har hørt et ord, og så er det i virkeligheden noget andet.

Det er som om jeg ikke kan skelne imellem tale og baggrundsstøj. Jeg kan høre overboens barn køre en legetøjsbil hen over gulvet, men jeg kan ikke høre hvad kæresten siger osv. Mega træls!!!

Så jeg glæder mig virkelig til fredag, for der skal styr på det her - NU!!!