Onsdag morgen med bostøtten

Jeg  er så heldig at jeg har bostøtte hver mandag til fredag, om morgenen. (Foruden hver tirsdag og torsdag eftermiddag.) 😄

Bostøtten kommer kl. 9.00, men det er meget vigtigt at jeg er oppe før. Helst skal jeg stå op kl. 7.40, hvor vækkeuret ringer første gang. ⏰

Det er nemlig bedst at jeg har tid til at skrive om mine specialinteresser ~ kaldet særinteresser af psykiaterne ~ fordi jeg vågner med en masse idéer i hovedet. Det er bedst at jeg får stillet trangen til at beskæftige mig med det, før jeg skal noget vigtigt. 📙

Min koncentrationsevne er stadig ikke god, men det hjælper på det. 😃

Jeg skal egentligt i bad, hver mandag, onsdag og fredag morgen. Det sprang jeg med vilje over i dag. Men jeg glemte, at jeg også skulle smøre mit ansigt og mine hænder i specialcreme, fordi jeg har et udbrud af atopisk eksem. Det må jeg gøre når jeg kommer hjem. 🏡

Jeg havde nemlig travlt med at huske på at vi havde aftalt at fjerne påskepynt i dag. Det er jo længe siden påsken sluttede!! 🐣

Jeg havde selvfølgelig taget mit strukturskema for onsdag frem, men der står jo ikke noget om eksem og påskepynt. 📅

Til gengæld stod der oprydning, opvask, ophængning af vasketøj og pakning af arbejdstaske. Så det klarede vi først. 🏠

Bostøtten hjalp med at tage et påskeophæng ned fra loftet, for jeg er så højdeskræk, at jeg ikke tør stå på en stol. Så tog jeg de andre ting, og satte dem i skabet. For at de kunne være der, måtte jeg tage nogle andre pynteting ud, som fik påsketingenes pladser. 🐤

Bostøtten hjalp også med at få noget gammelt klister af væggen på badeværelset, hvor jeg satte en perleplade op. Ifølge skabelonen skulle den forestille en stjerne. Jeg synes den ligner solen. Men solen er vist også en stjerne?? 🌞

Jeg har sat den ved siden af håndvasken, fordi jeg synes det er som om, den ønsker mig godmorgen. Jeg kan snakke lidt med den, når jeg vasker mig og sådan. Jeg kan lige forestille mig, at den siger "Husk at vaske dig bag ørerne!" 😂

Så var det ved at være tid, til at gå. Det regnede en smule, men bostøtten protesterede ikke, da jeg tog sommerjakke og gummisko på. Det mente jeg var passende påklædning.

Men inden jeg var nået på arbejde med bussen, kom der skybrud!!! Jeg skulle bare gå 100 meter, fra busstoppestedet, men jeg var drivvåd da jeg ankom!!! Mine strømper er våde endnu, men det gør ikke noget, for skoene er sikkert heller ikke tørre, når jeg skal hjem, om et kvarter. 🌧

Jeg skrev til bostøtten, at vi er nødt til at blive bedre, til at vælge tøj. Vi må hjælpe hinanden. Det vil jo ikke hjælpe, hvis hun forklarer hvordan vejret sandsynligvis bliver, hvis jeg ikke hører efter. 🙉

Alt i alt, var det en god morgen. 🌄

Nu skal jeg snart hjem fra arbejde. Så ser vi, hvad resten af dagen bringer. 🔮

Julen kan være et kaos...

... når man er autist.

Autister er selvfølgelig lige så forskellige som andre mennesker.
Men flertallet af os, har brug for, at vores hverdag er ret forudsigelig.

I en tid, hvor mange parforhold varer kortere end før, er julen ofte ikke præget af de samme ro, som før, hvor familier altid havde deres egne juletraditioner.
Et år, holder man måske jul hos mor, et andet hos far, og nye stedforældre og stedsøskende ... bedstemors nye kæreste, onkels nye kone ... gør at julen er forskellig fra år til år.

Det kan være forvirrende nok, for helt almindelige børn, og for autistiske børn kan følelsen være meget stærkere, når en tradition brydes, og erstattes af noget nyt.

Det bliver ikke nødvendigvis bedre med tiden, for efterhånden som man vokser op, forventes man at være mere og mere fleksibel.

Vi autister, og vores pårørende, er nødt til at erkende, at der skal være en plan for julen, og især for juleaften, som ofte er forbundet med mange følelser.

Vi har ofte brug for at vide:

• Hvem skal jeg være sammen med??
• Hvad skal vi spise??
• Kommer Julemanden??
• Hvem får jeg gaver af??
• Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan lide gaverne??
• Hvor kan jeg trække mig tilbage til??
• Hvad hvis det hele bliver for meget for mig??
• Hvad skal der ske de andre dage??

Det er bedst, at skrive aftalerne ned, så alle deltagere i juleaktiviteterne, ved hvad der er aftalt. 

Med andre ord: 

Vores behov i julen, er nøjagtigt de samme, som årets 364 / 365 andre dage!!

Pakkekalender.

Jeg ved, at mange autister har det svært, med alle de uforudsigelige ting, der opstår omkring julen.

Da det kan være svært, at ændre på andres adfærd og traditioner, kan man evt gøre ekstra meget ud af, at skabe sine egne traditioner.
Noget, man gør for sig selv, for at komme i den rigtige julestemning.

En af mine traditioner, er at købe en bestemt pakkekalender.
Men da den kalender, jeg ønskede mig, var udsolgt, skulle jeg finde på noget andet.

Så kom jeg i tanke om, at jeg kunne vælge at lave min helt egen julekalender.

Jeg gik ind på Matas' website, og fandt 24 små ting.

Jeg har selv valgt tingene, så jeg ved, at det sandsynligvis er noget, jeg vil kunne bruge og lide.
Men der er små overraskelses momenter, idet jeg fx ikke ved hvordan sæben dufter, hvordan cremen føles på huden, eller hvordan neglelakkens præcise farve er. ( Skærmbilleder snyder tit. )

Den største overraskelse, bliver dog hvad der er i hver enkelt pakke.
For jeg får nogen til at pakke dem ind for mig.

Nogle synes sikkert, at jeg er skør.
Jeg synes jeg er opfindsom.
Genial, nej, idéen er ikke ny, mange gør det.
Men jeg syntes, at I skulle høre om det ( igen ) bare til inspiration.

Tandlæge.

Jeg har haft ondt i tænderne, i et par uger.
Så jeg var til tandlæge i dag.

Jeg er ikke bange for tandlæger.
Men jeg har (( heldigvis!! )) aldrig haft tandpine før, så jeg vidste ikke, hvad jeg kunne forvente.
Det har min autist hjerne det ikke godt med!!!
😣

Så jeg havde det lidt underligt.
Jeg vidste ikke, om jeg skulle glæde mig, til at finde ud af, hvad der var galt ~ eller om jeg skulle være nervøs og utryg.
🙁

Heldigvis havde jeg intet at frygte.
Tandlægen og klinikassistenten var rigtig søde.
😄

Det viste sig, at tandpinen skyldes, jeg har en visdomstand, der rører på sig.
Den ligger heldigvis langt nede i tandkødet, og kan ikke gøre skade.
Den kan "kun" gøre ondt, og det vil den måske gøre, engang imellem.

Jeg skal tage Panodil og Ipren, 4 gange om dagen, i de næste par dage.

Jeg er meget glad, for at det bare var derfor!!!
😊

Jeg må indrømme....

... at jeg er nervøs, her inden mødet!!! 🙁

Men jeg stoler på, at min kontaktperson (bostøtte) og jeg, kan forklare sagsbehandleren hvordan landet ligger.

Sammen kan vi forklare hende, at vi gør det, der er bedst for mig, her og nu.
Og at fremtiden ikke er vigtigere end nutiden, eller fortiden!!! 😊

Bostøtten kommer og henter mig, og efter mødet tager han med mig hjem.

Jeg bliver meget påvirket, bagefter mine statusmøder ~ forhåbentlig af lettelse ~ og uanset udfaldet kan jeg ikke li' at være alene bagefter.
Jeg kan ikke forklare, hvorfor lettelse også kan være svært, at håndtere.

Nu vil jeg prøve at slappe af, med noget rart.
Måske vil jeg se standup, på TV2 Play, eller lægge puslespil.