Viser opslag med etiketten håndarbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten håndarbejde. Vis alle opslag

lørdag den 18. juli 2015

Jeg strikker...

... på livet løs!!



Jeg har arbejdet på et sengetæppe, i perioder, igennem flere år, men ikke særligt intenst. 

Men nu skal det altså snart være færdigt, så jeg har intensiveret processen. 

*

Jeg er rastløs, når jeg ser tv eller bare sidder i sofaen, og jeg har hidtil skrevet rigtig meget, bare for at dæmpe min uro i kroppen. 

Men det er for dumt, for dels er skriveriernes indhold meningsløst, og dels bruger jeg mange penge på papir og kuglepenne, og mit papirforbrug er ikke godt for miljøet. 

Derfor er papir og kuglepenne pakket væk, og må kun bruges til vigtige formål, som fx indkøbslister. 

Jeg strikker i stedet for, og i sidste uge blev det til 2 nye firkanter til tæppet, på ca a4-størrelse, en ensfarvet grøn, og den trefarvedet, der kan ses på billedet. 

Jeg satser på, at strikke mindst 2 firkanter om ugen, og at være færdig med alle firkanterne inden jul, og helt færdig inden påske. 




Lige nu arbejder jeg dog sideløbende, på et lille projekt, nemlig et halsbånd til bamsehunden Buller --- en spontan ide, der opstod i sidste uge. 

Det tog et par timer, at strikke selve halsbåndet, af grønmeleret og orange bomuldsgarn --- men det var lidt svært i starten, for jeg skulle lige vænne mig, til at strikke på pinde nr 3, i stedet for 8'erne som jeg er vant til.
Nu er jeg ved, at sy en lilla kant på, af uldgarn.
Næste skridt bliver at sy velcrobånd på, og en eller flere pynteknapper, og så har jeg spurgt Blomst, om ikke hun vil tegne et hunde-navneskilt, som vi kan laminere og sætte på halsbåndet.  

Flodhesten Freja skal også ha' et halsbånd, og den fastmonterede sløjfe på hendes hals, vil jeg lave om, så den kan tages af og på, med elastik. 

mandag den 4. februar 2013

Forvirret

Der er en masse forvirring henne på Idavang, nu hvor vi er blevet fordelt på de nye linjer.

Det er lidt for "rodet" for min krøllede hjerne at finde ud af alt det nye, så vores afdelingsleder har anbefalet mig at holde fri, ind til linjerne er kommet i gang, og der kommer mere ro på.

Så kan jeg også komme godt i gang, med de to nye bostøtter, for selv om det er mennesker jeg kender, så skal vi jo lave nye ting sammen, som andre plejede at hjælpe mig med, før i tiden.



Det er da også noget rod, med to så vigtige ændringer på én gang!!
Men som sagt så har det økonomiske årsager.



Men egentlig passer det mig fint, med en lille ferie.
Jeg er nemlig i fuld sving, med at tegne og lave håndarbejde.




Her er mit pachwork-projekt:





Der er 64 felter á 4*4 cm., der skal sys sammen i hånden, og bagefter skal der laves kanter og bagside på symaskine. Man kunne godt sy felterne sammen på maskine, men jeg synes det er nemmere at gøre i hånden, når de er så små. Desuden er min symaskine gået i stykker, og jeg gider ikke vente, til jeg kommer hen på Idavang igen.




Her er starten på et strikket tæppe:





Det begyndte egentlig med intentionen om at lave et par pulsvarmere til en veninde, men den første blev for stor, og så tænkte jeg at den måtte da kunne bruges til noget andet.

Det udviklede sig til ideen om at lave et sofatæppe, der sættes sammen af firkanter, på størrelse med et A4-papir.



Det er simpelthen så nemt at strikke firkanterne --- man behøver slet ikke tænke, for det er bare retmasker hele vejen og et nemt stribemønster --- så jeg har slet ikke lyst til at stoppe, men til sidst var der ikke mere garn.
Jeg bestiller noget i morgen på nettet, for man kan ikke få det her i byen.




Jeg tegner også en del for tiden, hvor jeg kombinerer tusser og farveblyanter.
Her er min seneste tegning, som jeg kalder Hjertesolen:






Jeg ville gerne ha' været på tegne/male-kursus på Galloskolen i Århus, her i uge 7.
Men det bliver ikke denne gang, jeg har ting nok at tænke på lige nu.
Nu skal jeg passe på mig selv!!

lørdag den 3. november 2012

Er der nogen der ved...

... hvilket firma, der har lavet dette broderi kit?







Rammen ligner en Permin, men da de er verdens førende firma inden for broderi kit, så ville de vel ikke lave en pakke, uden deres navn på?



Under alle omstændigheder har jeg tænkt mig at begynde på broderiet lige om lidt.
Det er ikke større end et postkort, så det burde jeg kunne nå inden jul.
Ellers bliver det vel også jul til næste år?
;-)



Jeg vil dog ikke lave sorte konturer omkring de hvide felter.
Det ser ikke kønt ud, efter min mening --- så vil jeg hellere bruge en lys gul tone.

mandag den 25. juni 2012

Det går langsomt, men fremad...



... med mit korsstings broderi.


Problemet er, at jeg ikke kan bestemme mig til, hvad motivet skal være.
Så ind til videre er jeg bare i gang med at lave en bort, der skal fungere som indramning.

Rammen er lysegrøn, mørkegrøn og gul.




Jeg vil gerne høre din mening om hvilket motiv, jeg skal lave.
Jeg forestiller mig at tegne det op på ternet papir, og så bruge det som mønster.


Sidste gang jeg forsøgte at lave et broderi ud fra fantasien, blev jeg desværre nødt til at kassere det, da jeg var kommet til at lave kludder på bagsiden, og det var for svært at pille op igen.
Heldigvis var jeg ikke kommet så langt.


Jeg føler mig lidt som Bedstemor And, når jeg sidder og nørkler.

mandag den 26. september 2011

Jeg overvejer...

... om jeg skal sy mine patchwork sofapuder i hånden, da jeg efterhånden er godt træt af at vente på at komme i gang.

Jeg har nemlig stadig ikke fået repareret symaskinen, og jeg ved ikke om det kan blive lige med det første. Den slags er jo - desværre - ikke gratis.

I det mindste kan jeg glæde mig over, at det går fremad med broderiet, og med mit strikketøj.
Det er en god trøst.

søndag den 25. september 2011

Fuld koncentration


Jeg er blevet mere og mere glad for at brodere, og det går langsomt fremad med mit korsstings motiv.

Når jeg sidder med mit broderi - hvilket jeg kan gøre i op til en time ad gangen - så lukker jeg verden ude, og tænker bare på at sy.

I dag, hvor jeg sad i 50 minutter, lavede jeg kun to små fejl, som jeg opdagede med det samme, og straks kunne rette. Det synes jeg er mega flot, i betragtning af at jeg normalt har koncentrationsbesvær.

Broderi er en hyggelig hobby. Jeg kan sidde blødt i sofaen, og hvis katten er rimeligt afslappet, kan jeg have hende liggende ved mig. Et glas cola kan man også have indenfor rækkevidde - og så selvfølgelig mobilen, så man ikke skal springe op og sprede alt for alle vinde, såfremt den ringer.

Jeg synes også, hvis jeg må være lidt selvfed, at mit broderi bliver flot.
Man kan ikke - bortset fra på bagsiden af øverste hjørne - se at det er 20 år siden jeg sidst har broderet.
Jeg regner med, at stryge vliseline (eller hvad det hedder) på bagsiden, inden jeg monterer broderiet i en ramme, så risikerer jeg i hvert fald ikke at hæftningerne går op, for det ville da være surt, når man har brugt så lang tid på at lave billedet.

torsdag den 8. september 2011

Så er jeg i gang...

... med at brodere korssting.


Ja, man kan jo ikke ligefrem sige, at jeg er kommet langt.
Men jeg skal lige have teknikken ind i fingrene igen.

Emnet er et lille billede med gulerødder, og der er to andre små billeder i pakken.
Jeg forestiller mig, at mor ville blive glad for at få dem - måske op til sommerhuset.

Jeg har ikke strikket i den sidste uges tid, fordi jeg har et sår på min højre tommelfinger, som jeg ikke lige synes jeg vil irritere med uldgarnet. Men jeg er snart færdig med mors hjemmesko, og har lovet min tidligere klassekammerat en strikket gave til hendes baby tvillinger.

Håndarbejde er en dejlig hobby!
:-D

lørdag den 20. august 2011

Det går fremad


Jeg har strikket en del, her i den seneste tid.

Symaskinen virker jo ikke, så jeg må styre min lyst til at være kreativ, på en anden måde.
Det er også smart, at jeg kan tage mit håndarbejde med ind til kæresten, og at man kan se TV imens.

Det er meningen, at det viste strikketøj, skal blive til hjemmesko til min mor.
Jeg kom til at strikke to pinde blå et sted, men skidt med det, jeg laver bare nogle flere af den slags striber, så det ligner de skulle have været der fra starten.

Jeg strikker ikke så hurtigt, og kun kort tid ad gangen, men jeg vil skyde på, at hjemmeskoene er færdige om et par uger - den første er jo allerede lavet.

fredag den 12. august 2011

Om ikke andet...

... så har jeg fået øvet mig i at skifte nål i symaskinen.

XXXXXX vil stadig ikke sy - den knækker nåle - og det begynder virkeligt at gå mig på nerverne!

Men så må jeg jo bare strikke i stedet for.
Det er også hyggeligt, og så kan man jo se TV imens, og sidde med et glas cola indenfor rækkevidde.

fredag den 5. august 2011

Held i uheld

Jeg kom til at skære lapperne til mit patchwork 7 cm. på hver led, i stedet for 5,7.
Shit!!!

Men, da jeg fik fornuften tilbage, kom jeg i tanke om at puderne nok bare kunne blive i en lidt større størrelse, og jeg googlede efter størrelser på monteringspuder.
Man kan - Gud ske lov - godt få dem i 45*45 cm., så dagen er redet, ingen skade sket.

Pyyyyyyha, der kom jeg godt nok til at svede, men nu er jeg rolig igen.
;-)

torsdag den 4. august 2011

Der kom en kat...

Jeg ville tage et billede af det stof, jeg fik med posten i dag - til mine nye sofapuder.

Men straks jeg tog kameraet frem, så hoppede Bibsen op på bordet og poserede, som var hun professionel fotomodel!


Nå ja... stofferne kom da også med - degraderet til hjørnet.
;-)

tirsdag den 2. august 2011

Jeg glæder mig!

Jeg har lige bestilt stof til nye sofapuder - patchwork med tre forskellige lilla stoffer.

Jeg har valgt at udfordre mig selv, idet der både skal applikeres hjerter og sys lynlåse i, men jeg trænger til at prøve noget nyt, så hvorfor ikke springe ud i det? Jeg øver mig selvfølgelig lidt først.

Der står på hjemmesiden, at de leverer indenfor 1-2 hverdage, så jeg håber ikke, at jeg skal vente ret længe - for det kribler i mine fingre!

lørdag den 23. juli 2011

Kender I det?

Jeg tog mit strikketøj med hjem, fordi jeg ville strikke i ferien.

I nat, da jeg ikke kunne sove, fandt jeg det frem, og glædede mig til at strikke.
Tror I så ikke, at opskriften manglede!? Den må ligge i min garderobe, henne på Idavang.

Jeg kan heller ikke brodere, for jeg mangler en syramme.
Det er sådan én Bedstemor And altid sidder med, en ring der strammer stoffet ud, så man ikke trækker det skævt. Jeg vil købe den i næste uge.

Men så er det godt, at der er så meget andet, man kan give sig til - såvel kreative ting som andet.
Man kan altid more sig på DepNet chatten, eller fjerne lidt støv - eller gå en dejlig tur.
Eller også kan man, som nævnt i forige indlæg, gå løs med symaskinen, på sit gamle tøj!

Kreativiteten blomstrer

Her i huset leves der 100% op til mottoet: Lad ikke lidt rod bremse din kreativitet!


Jeg fik lige pludselig lyst til at sy en taske - og heldigvis havde jeg noget gammelt tøj, som kunne bruges til det.

Problemet er bare, at jeg ikke har syet i flere år, så det er næsten som at begynde forfra.
Jeg kan ikke få symaskinen til at makke ret, men det er nok ikke maskinen den er gal med, men syersken.
Dertil kommer så, at jeg lider akut af mangel på nye briller, men jeg kan først komme til optikeren efter ferien.

Men i stedet for at køre op og blive sur over det, så vælger jeg at tage syarbejdet i små etaper, og gå til og fra. Jeg har jo ikke en familie, der skal dinere ved bordet, så jeg må godt rode. Bare jeg sørger for at nåle, tråd og småting bliver lagt i kasserne, sådan at katten hverken kommer til skade, eller ødelægger tingene.

Sædvanligvis tager det mig ikke mere end et par timer at sy en ting som denne - og da jeg først fik lysten til at sy, tænkte jeg, at det kunne jeg da hurtigt klare.
Men det kammede hurtigt over, og jeg måtte tage et par Ritalin piller, at falde ned på.
Da de virkede, kunne jeg godt se, at det ikke handler om at gøre det så hurtigt som muligt, men at tage sig tid, til at gøre det ordentligt og pænt.

Jeg ved stadig ikke, om der kommer en taske ud af det, og om den i givet fald bliver pæn og brugbar.
Det håber jeg da.

Men hvis det ikke lykkes, så ser jeg bare processen som en måde, hvorpå jeg kan blive dus med symaskinen igen. Og jeg har jo ikke ofret andet end lidt tid - to bluser, der er for små - og et stykke af et gammelt fleecetæppe (i mangel af pladevat).

Og Bibsen har fået en hyggelig eftermiddag, med alt det spændende "legetøj" jeg har fundet frem.
Ikke sært, at hun er faldet i søvn på sofaen.
;-)