Viser opslag med etiketten rækkehuset. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rækkehuset. Vis alle opslag

onsdag den 25. marts 2020

At rydde op.

Jeg er næsten færdig, med et større projekt, som består i, at rydde op.

Et af værelserne i mit rækkehus, havde nærmest forvandlet sig, til et pulterrum.
Stort set var det kun skrivebordet, med min PC, som var brugbart, fordi der var rod alle steder.

Nu har jeg fyldt en masse kasser, med ting, der skal afleveres til en genbrugsbutik.
Vi kan ikke aflevere det lige nu, for der er lukket pga corona.
Men det er også OK for mig, at kasserne står i min entré, fordi de er lukkede og stablede.

Jeg er helt færdig med selve oprydningen.
Nu mangler jeg bare, selv at tørre støv af, hvilket jeg skal gøre i dag.
Så vil min bostøtte hjælpe, med at støvsuge i morgen.

Jeg har tænkt på, hvorfor det har været forholdsvis let for mig, at gennemføre netop dette projekt, når andre projekter kan være meget svære.
Hvordan har jeg kunnet bevare motivationen, selv om jeg gik i stå nogle gange??

Svaret må være:

> Det var tydeligt for mig, at se et behov, fordi de genstande jeg ønskede at fjerne, fyldte mere og mere.
Der var simpelthen ikke plads nok i rummet.

> Dermed kunne jeg også se et formål, med projektet.
Det var tydeligt, at resultatet bliver et rum, hvor der er plads til at være, og hvor det er rart at være.

> Jeg arbejdede alene, med hjælp fra bostøtten.
Hun satte mig igang, og var i huset imens.
Derved kunne hun fortælle mig, hvor længe jeg skulle arbejde, og hvornår der var pauser.
Og jeg kunne spørge hende om hjælp. 
Imens jeg ryddede op, lavede hun nogle af de ting, jeg ikke selv kan.

> Der var tilfældigvis kasser til rådighed, som passede perfekt til formålet:
Forholdsvis små flamingo kasser, med låg.

> Jeg kunne se, hvor langt jeg var kommet.
Det kan være svært at vurdere mængden af genstande i en bunke af skrammel, og flytter man det bare et andet sted hen, varer den fornemmelse ved.
Kasserne gjorde en forskel, idet jeg kunne tælle dem.
Derved fik jeg en fornemmelse af, hvor jeg var kommet til.

> Der var en naturlig balance imellem aktiviteter og pauser.
Vi hentede et antal tomme kasser fra skuret, ad gangen.
Når de var fyldt, var det tid til pause.

Alt i alt, er resultatet blevet rigtig godt.

onsdag den 10. januar 2018

Januar regnvejrs-dag

Jeg havde egentlig tænkt på, at tage ind til byen, direkte efter arbejde.
Men det er simpelthen for koldt, til jeg gider derind, når jeg ikke skal noget bestemt.
Jeg skulle "bare" købe nogle billedrammer.



Jeg er kommet godt i gang, med at erstatte alle de billeder, som min x-kæreste havde malet.
Jeg mener, sætte noget andet op, i stedet for.

Som jeg skrev d. 10. december, køber jeg mønstret papir, til at sætte i rammerne.
Jeg bruger også postkort.






Jeg købte en serie på 18 postkort, fra Postallove.

Det er tegninger af forskellige racekatte, med små facts om racerne.
1 racekat pr. kort.
Rammerne er A4-størrelse, og jeg sætter 2 kort i hvert.

De skal hænge i mit soveværelse.
Indtil videre er der vist kommet 5 op.
En af rammerne gik i stykker i går, da jeg ville hænge den op.
Det er hvad der sker.



I dag skal jeg rydde op, her i det lille værelse.
For ellers kan vi ikke komme til, at rykke bordene, når vi skal sætte billeder op herinde.

Det er en bostøtte, der fører boret.
Jeg tør ikke arbejde med motor-værktøj.



Jeg skal også lave pasta med palmekål, parmesan og minibøffer til aftensmad.
Det er en opskrift fra Aarstiderne.



Og så skal jeg i bad.



Jeg ved ikke, hvad jeg mere vil lave.
Det behøver jeg heller ikke, at vide.

søndag den 10. december 2017

December-hygge-vejr.

Det begyndte at sne i går eftermiddags, og da jeg vågnede, var der et fint lag sne. 
Det knirker så sjovt, når man går. 
:-D

Det er et par uger siden, jeg satte det første julepynt op. 
Men jeg er ikke færdig. 
Bl.a. har jeg ikke fået juletræet sat op endnu.
Det er et kunstigt træ, så det er bare, at tage det frem fra skuret.
Jeg kan bare ikke samle det selv, så jeg må nok vente til tirsdag. 
Det er et OK tidspunkt, at få det frem på. 

Jeg har lovet mig selv, at lave en ny topstjerne, men jeg ved ikke, hvordan den skal se ud.
Jeg tænker, jeg kan finde nogle idéer, på Pinterest?? Der er i hvert fald mange jule-idéer. 





Jeg har købt 3 vinterbilleder, og rammer til. 

Jeg købte også noget tykt, mønstret papir, som jeg kan sætte i rammerne, når jeg trænger til, at se på noget nyt. 

Jeg har flere rammer, som jeg vil pynte, på samme måde.
For her er stadigt "tomt" på væggene, der hvor x-kærestens malerier var. 


lørdag den 12. november 2016

Blade

I forgårs kom en af mine naboer, en "pæn" 86-årig dame, til min dør.



Straks da jeg åbnede, gav hun mig et regulært møgfald, og da bostøtten også var til stede, talte hun til hende, hen over hovedet på mig. 

Bostøtten bad dog damen om ikke at blande hende ind i sagen, jeg kunne godt svare for mig selv!!



Damen var utilfreds, med at nedfaldne blade fra min have, blæste over foran hendes hus.
Det har hun selvfølgelig lov til at være, og jeg forstår da fuldt ud at hun synes det er irriterende. 

Men derfor behøvede hun vel ikke gi' mig den største skideballe, jeg nogensinde har fået i mit liv!!!???



Bladene er jo ikke faldet ned på én dag, så hvorfor kom hun dog ikke noget før?? 
Vel at mærke imens hun stadig blot var sur, og ikke rasende??

Det forstår jeg ikke helt.



Jeg var da også irriteret, over de blade.
Men jeg havde bare overhovedet ikke tænkt på, at blade i min have, kunne genere naboerne. 
Jeg havde ikke tænkt på, at de kunne blæse hen til dem. 



Jeg lovede damen, at bladene ville være væk dagen efter, det vil sige i går.
Jeg lover sjældent nogen noget, men når jeg gør, så holder jeg det.
Jeg fjernede 2½ skraldesæk blade, som nu ligger på afdelingens bunke til grønt affald.



Der vil jo komme lidt hver dag, og nu ved jeg at de skal fjernes efterhånden. Jeg kan jo ikke plukke hele hækken for blade, de må lige ha' lov at falde af selv. 



Nu i morgen, får jeg bostøtte igen. 
Jeg vil be' hende vurdere, sammen med mig, hvilke ting der mere skal gøres udenfor, og i hvilken rækkefølge. Hvis der er noget, vi er i tvivl om, så spørger jeg viceværten. 



Jeg gider nemlig ikke være uvenner med mine naboer!!!
Jeg har intet gjort bevidst for at genere dem, og har ingen planer om det.

Jeg er faktisk også ligeglad med, at jeg fik et møgfald i torsdags. 
Jeg føler på ingen måde trang, til at "give igen."
Jeg vælger at tro, hun havde en dårlig dag.



Men i torsdags var jeg bestemt ikke ligeglad!!!
Jeg var på ingen måde hævngerrig, jeg blev bare totalt rystet ud af fatning.

Man venter jo ikke, at få en spand koldt vand i hovedet, når man åbner sin dør, og i øvrigt tror det er postbudet der ringer på. 



Jeg har aldrig været så chokeret før, som jeg blev af den svada!!!
Og bostøtten sagde hun kunne se på mig, at jeg var angst, efter damen var gået. 

Vi aftalte at gå ned i Kvickly, for vi kunne begge to mærke, at jeg trængte til at komme lidt væk. 
Da vi kom hjem, begyndte jeg at ryste igen. 

Jeg ville ha' været i klub om aftenen, men jeg blev nødt til simpelthen at ta' et par sløvende piller og gå tidligt i seng. 



Jeg faldt heldigvis til ro, ikke mindst takket været min superdejlige kæreste <3 <3 <3 og de søde medlemmer i Facebook-gruppen Piger/Kvinder med autisme. 

Men det var en grim oplevelse, det må jeg sige!!



(Red: Jeg kan ikke linke til gruppen lige nu, det virker ikke, men jeg opdaterer med linket senere)





lørdag den 2. april 2016

Blomster i min have 🌼

I går såede jeg blomsterkarse og solsikker indenfor.
De skal plantes ud i krukker, senere på foråret. 🌻

Jeg plantede stedmoderblomster i sidste uge, i 2 krukker på terrassen.
De er vokset lidt og står fint. 😊

Og i morgen vil jeg købe flere frø/planter.
Jeg mangler at så flere solsikkefrø og 1-2 slags frø mere.




Der er gråspurve ude i en af buskene. 
Der sidder som regel 4.
Jeg tror måske det er 2 par, som har hver deres rede??

Bibsen ser interesseret på dem, men det virker ikke som om de føler sig truede.
De virker ikke stressede, i hvert fald. 🐦

Jeg har heller ikke spor stress. ☺

Jeg har lavet lidt papirklip i dag, og læst i Hestenes dal, af Jean M Auel, siddende på terrassen. 📖

Nu vil jeg ha' et glas cola! 🍹
Og så vil jeg læse lidt, om blomster. 

Senere vil jeg gå en tur.

Jeg vil lige nævne, at jeg er ikke vant til at skrive blog-indlæg på min tablet.
Så jeg ved ikke, om man kan se mine emojis. 

torsdag den 2. juli 2015

Jeg nyder livet...


Når man ikke har en parasol, må man jo improvisere.

Man kan klare meget, med "hollandske skruer" (= gaffa-tape).

lørdag den 20. juni 2015

Så har jeg sovet...

... de første 2 nætter i mit nye hjem.





De næste mange dage, kommer til at gå med udpakning, samt rengøring af min gamle lejlighed. 

Jeg har heldigvis 10 dage endnu, før nøglerne skal afleveres, for der er møgbeskidt deroppe. 

Der gemmer sig jo altid noget snavs bag møblerne og sådan, det er altså ikke fordi jeg har undladt at gøre rent, i de 8 år jeg har boet der. 
Hehe. ;-)








Her begynder så småt at ligne et hjem, men jeg er jo langt fra færdig, med at pakke ud og indrette mig.

Jeg har heldigvis flere rum end før, så alt flyttegodset kan stå inde i det lille værelse, indtil det efterhånden bliver pakket ud.

Det gør, at det hele er mindre forvirrende for mig, for det stresser mig, at se på alle de kasser. 





Jeg har haft fri fra arbejde hele denne uge, men jeg regner med, at jeg skal afsted nogle dage i næste uge. 

På tirsdag skal jeg under alle omstændigheder derhen, for der har vi statusmøde, med min sagsbehandler mv, hvor vi skal snakke om hvordan det går med mig og de tilbud jeg får på Idavang. 

søndag den 14. juni 2015

Flere billeder...

... af rækkehuset.






Glimt af passagen mellem stue og køkken, og udgangen til haven.
I denne ende af stuen, skal der være sofa, tv mv.







Her skal spisebordet være.
I baggrunden ses hoveddøren/entreen.






Køkkenet og baggangen.

*

Der mangler en skabslåge, ved døren, men den kommer.

Det er fordi de tidligere beboere har haft deres egen opvaskemaskine, og ikke overholdt boligforeningens regler, om at der skal være et skab at sætte ind, hvis den næste ikke vil ha' opvaskemaskine. 

Nu er køkkenelementerne gået ud af produktion, så viceværten skal lige finde en låge, der ligner så godt som muligt, og det kan ta' et stykke tid. 

*

En del af køkkenbordet er lavt, fordi her har boet en kørestolsbruger.

Det gør mig ikke noget, for faktisk vil jeg gerne ha' et sted at sidde, imens maden maden er på komfuret, måske med min tablet.






Her er det mindste værelse.

Her skal være hobbyværelse, og meget gerne være plads til en gæsteseng eller sovesofa. 




Sidst men ikke mindst, har vi soveværelset.

lørdag den 13. juni 2015

I morgen...

... begynder vi så småt at flytte mine ting.

Det bli'r monsterspændende!!!!
:-D











onsdag den 27. maj 2015

Nu er det officielt

Jeg flytter i rækkehus, i uge 25!!!!
Jeg var henne i banken, og betale indskuddet i går.




Jeg stod midt i en proces, hvor min lejlighed skulle lydisoleres med en masse bøvl til følge, men pludseligt kom der en mail fra boligforeningen --- med et tilbud om endelig at flytte ind i et 3-værelses rækkehus, efter at jeg har stået på venteliste siden 2007, og nærmest havde glemt alt om den drøm. 

Det kunne jo ikke passe bedre, fordi mine ting alligevel skulle flyttes ned i kælderen og op igen, i forbindelse med renoveringen af lejligheden, og det slipper vi så for nu.




Jeg har desværre ikke fotos af rækkehuset endnu, men her kan du se grundplanen, og mine tanker omkring indretningen. 





Jeg glæder mig rigtig meget, til at flytte!!
:-D




Jeg får også en lille have, og det synes jeg er rigtig dejligt og spændende.

Jeg har aldrig haft have før, men jeg glæder mig meget, til at kunne sidde ude på terrassen og til at passe haven.