Malebøger

 

Jeg har jo altid været glad for at tegne og male --- og i det hele taget udtrykke mig kreativt. 

På det seneste er jeg blevet meget glad, for at male i malebøger. Især mandala malebøger. 

Mandala er symmetriske, runde motiver. 

Man har kunnet finde eksempler på mandalaer, fra gamle dage, i alle kulturer i hele verden. 

Nogle steder har man tegnet dem i sandet, eller malet med ler fra jorden, andre steder har man lavet mønstrene med sten, glas eller hvad man nu har haft til rådighed. 

Mange gamle, danske kirker er udsmykket med mandalaer, i form af glasmosaikker i vinduerne. Man forbandt dem med noget guddommeligt, når solen skinnede på vinduerne. 

Grunden til man har kunnet finde dem i hele verden, er angiveligt fordi mennesker overalt har efterlignet solens stråler. Alle på Jorden, kan jo se solen. 

For mig er det beroligende at male i en malebog, fordi jeg kan fokusere på at sætte farver sammen, fremfor at skulle opfinde et motiv selv. 

Jeg laver også gerne mandalaer med perler, på perleplader. 

Godt og skidt ~ heldigvis mest godt!!

Jeg er stadig skuffet over at jeg ikke formår at bruge bloggen, sådan som jeg ønsker mig. Men, som nævnt tidligere, ser jeg det som et udtryk for, at mit fokus har været udadvendt. 💭

Men, det er tid til en update!! 💻

Det går generelt rigtig godt for mig. 😃

Jeg er trappet helt ud af et af de præparater jeg har fået, nemlig Invega. Jeg gik fra 6 til 3 til 0, uden nogen form for problemer. Så det er et overstået kapitel. 👍

Det andet præparat vi har ændret på, er Cymbalta. Der er jeg gået fra 120 til 90 til 60 mg. Det er ikke mere end en uges tid siden seneste justering, så det er for tidligt at vurdere. Men på 90 mg havde jeg det i hvert fald godt. Jeg valgte at være på den dosis i 8 uger, for jeg følte ikke jeg var helt sikker, efter de første 4 uger.

Indtil videre går det godt på 60 mg. 😊

Når lægen og jeg har talt sammen (videokonsltation om 3 uger) vil hun gerne have, at vi venter ca et år, med at justere mere. 📅

Jeg synes at det er lang tid, at vente. 🙁

Men jeg forstår hende godt. Det er godt at se, hvordan medicin ændringerne påvirker mig, på lidt længere sigt. 👀

Vil jeg fx blive mere udfordret af ændringer i hverdagen, som følge af årets gang?? Årstider og begivenheder kan påvirke mig på en ny måde, fordi jeg er vant til at have en vis medicindosis, i blodet, og dertil kommer alle de ting, man oplever i privatlivet. Det er naturligt at humøret skifter, men vil det blive for svært for mig?? Det kan man ikke vide, allerede. Så det giver god mening at se tiden an. 👓

Indtil videre er 2022 gået godt for mig. 😊

Dog har jeg været meget træt, men det er vist bare, fordi jeg har givet mig selv for meget lov, til at slappe af. Så er det svært, at komme igang igen.

Men jeg er villig til at gøre en indsats!! 🏭

Vi har erfaret, at det er tanken om at skulle gå, hen på arbejdet, har været svær for mig. Lysten til at møde op, og være aktiv derhenne, har ikke været påvirket. Jeg har "bare" ikke overskud til at gå afsted, selvom jeg møder senere end de andre. 💭

Her i marts har vi derfor testet den "metode" hvor morgenstøtten bliver indtil vi kan gå hen til bussen sammen. Bostøtten har som regel mulighed, for at være her til kl. 10.00. 

Bussen kører kl. 10.18. Men for mig er det underordnet, hvor længe jeg skal vente alene ~ bare det foregår ved stoppestedet, og ikke hjemme i sofaen. 🚌

Der er et skur, med en bænk. Havde der ikke været noget af sidde på, havde jeg nok købt en rygsæk, der kan foldes ud til en taburet. Dem man ofte benytter på fisketure. 🐟

Der er det ene minus, at jeg ikke får motion, men det må vi kompensere for. 

Det kunne fx være, at jeg kunne gå nogle ture i arbejdstiden, eller med bostøtten, om eftermiddagen. Det har vi tid til, fordi vi kan bytte om på opgaverne. Der er blevet tid om morgenen, til at lave husarbejde, såsom at støvsuge eller rydde op. 

Jeg er ikke lige morgenfrisk hver dag, men det føles meget mere overskueligt, at lave praktiske ting, end at skulle ud at gå. 

Det er ligesom en nemmere overgang, mellem fritid og arbejde, end en gåtur, der er fuld af indtryk, og hvor jeg er nervøs for, om jeg er for træt, til at orientere mig i trafikken. 

Nogle mennesker slapper af, når de går. Men mine sanser er konstant på overarbejde, og så er gåturen ikke spor rar. Jeg er stresset, når jeg når frem. Jeg er endda streset, før jeg går, fordi jeg ved at turen bliver en stor udfordring. 😥

Jeg synes jeg er kommet OK fra start, med den nye morgenrutine. Men mit fremmøde er stadig ikke godt nok. Jeg vil meget gerne kunne klare at komme afsted, 4 dage om ugen. Dér er jeg ikke endnu.

Men jeg tror på det!! 🍀

Tirsdag. ( Del 2. )

OBS: Jeg har ikke noget foto af mit arbejds-skema og min møde-registrering. 
Men jeg vil tage et billede, når jeg kommer derover på torsdag.

Jeg arbejder på Idavang, som er en del af Autisme Center Skive.

Desværre kom jeg lidt for sent i dag.
Jeg skal gerne være klar til morgensamling kl. 10.00, dvs. være ankommet, have hængt mit tøj op, og fundet mine ting frem.

De fleste af mine kollegaer møder kl. 8.30, og har været til morgenmotion inden kl. 10.00, og har drukket kaffe og fået morgenbrød i kantinen.
Jeg kommer senere derover, fordi jeg har morgenstøtte derhjemme først.

Når vi har morgensamling, tjekker personalet at alle er på den rigtige linje.
Jeg arbejder på værksteds-linjen, og der er også en café-linje, IT-linje, grøn linje og idræts-linje.
Da nogle af mine kollegaer arbejder på 2 linjer, kan det være de har forvekslet dagene.
Bagefter spørger personalet os hver især, hvad vi har lyst til at lave.

I dag har jeg lavet skilte, som skal bruges herhjemme, som supplement til mit ugeskema.
Det er bl.a. et til badeværelset, hvor fremgangsmåden for morgentoilette står.
På den måde skal jeg ikke hele tiden have selve det store skema, med rundt i huset.

Jeg arbejder i 30 minutter ad gangen, vekslende med 15 minutters pause.

I dag holdt jeg pause sammen med en kvindelig kollega.
Vi small-talkede lidt, og derudover sad vi bare med vores mobiler.
Jeg spillede The Sims Mobile, og jeg tror hun så video.
Vi taler tit om videoerne, og hun viser mig nogle af dem.
Vi har interessen for comedy til fælles, og kan lide mange af de samme ting.

Jeg behøver ikke, at være på Idavang helt til lukketid kl. 15.00.
Men jeg må meget gerne.

Jeg har lov til at tage hjem, når jeg bliver "mæt" af sanseindtryk.
I dag sagde jeg farvel, klokken 12.20.

Inden jeg går hjem, skal jeg skrive, hvor længe jeg har været der, på en kalender.
Den hænger på væggen, sammen med skemaet, for hvilke tidspunkter jeg har aktiviteter og pauser.

Jeg tager altid bussen hjem.
For når jeg er på vej hjem, er jeg så "mæt" af sanseindtryk, at det er svært at overskue trafikken.
I bussen kan jeg bare sidde og se på mobilen, eller tænke på "særinteresser."
Det er en god overgang, mellem arbejde og hjemmetid.

Som det første, efter jeg kom hjem, bestilte jeg mad hos et pizzaria.
Det er rart, jeg har nogle rabatkuponer, her sidst på måneden.
Jeg valgte, at købe 2 portioner lasagne, så er der også en portion til aftensmad.

Nu er klokken blevet 14.56.
Min bostøtte-kontaktperson kommer ca. 16.15 i dag.
Jeg ved ikke præcis, hvad vi skal lave.
Men det står på ugeskemaet.

Indtil videre, vil jeg slappe af på sofaen, og fortsætte hvor jeg slap i morges, med at se standup.

Jeg skal altid have 10 mg. Ritalin, 1 time inden bostøtten kommer.
Det er for, at jeg ikke bliver stresset, af de ting, vi skal.
De andre dage, når jeg bare skal slappe af, behøver jeg ikke Ritalin om eftermiddagen.

Jeg holder af hverdagen...

... skrev Dan Turell.



Jeg holder også meget af min hverdag.
Især efter, jeg har fået en ny kæreste. 💘

Ny og ny... vi har været sammen siden d. 1/6-2018.
Men det er nyt, at jeg fortæller jer om det.

Jeg fik ikke skrevet, så meget her, som jeg gerne ville, i 2018.



Kæresten bor i Middelfart, og jeg bor i Skive.
Så jeg tilbringer rigtig meget tid i tog. 🚂🚃🚃🚃
Det gør ikke noget.
Jeg kan godt li' tog, og ikke mindst kan jeg li' formålet med rejsen.



Vi er sammen stort set hver weekend.
Det er super hyggeligt.
Vi ser en masse film, hører musik, går ture, og tager ud at spise.



Jeg er somme tider ret træt, hvis jeg først er kommet hjem om aftenen. 😪
Så får jeg lov, til at holde fri, fra mit dagtilbud, dagen efter.
Jeg tager også somme tider en fridag, den dag jeg skal afsted.



Personalet giver mig de fridage, jeg har brug for, og bakker i det hele taget op, om vores forhold.

Det, at have en kæreste, ses som en form for social færdigheds træning, ligesom det er at gå i klub, eller være på lejr.

Det er jeg selvfølgelig super glad for!!! 😃



Jeg har ikke noget,  jeg skal i min fritid.
Det er jeg også meget glad for.



Jeg er også glad for beslutningen, om ikke at få et nyt kæledyr.
For så kan jeg tage til Middelfart, når jeg vil.

Var dyret anskaffet, før jeg begyndte at komme sammen med kæresten, så ville pasningen af dyret selvfølgeligt være prioriteret højt. Så måtte han komme op til mig, i stedet for at jeg tager ned til ham, i flere dage ad gangen.



Jeg skriver meget på computeren, om mine special-interesser, og jeg skriver dagbog. 💻
Jeg spiller The Sims 2 på PC'en, og Township på tabletten.
Og så ser jeg rigtig meget standup. 😁

Det er nok for mig.
Jeg vil bare gerne slappe af.



Jeg nyder livet!!!
Ingen tvivl om det!!! 😊

Det er ikke min væg...

... der er så beskidt, billedet er ikke taget hjemme hos mig.

Jeg har derimod malet det, i min efterårsferie, hvor jeg var på tegne/male-kursus, på Skærlund i Thy. Det er tredje gang, jeg er deroppe, og jeg regner med at jeg skal med igen til sommer, næste år.

Jeg har også lavet en tegning, men den får I ikke at se endnu, da det er en overraskelse, til min kæreste.




Det er længe siden, jeg har skrevet.

Men jeg vil understrege, at jeg har det godt, jeg synes bare ikke, at der har været så meget at skrive om.




Men der er sket én vigtig ting, som jeg vil fortælle om nu.

Vi havde statusmøde, her den 10. oktober, vedr. hvordan det gik med mig, og om jeg fortsat havde glæde af mit dagtilbud, min bostøtte og mit klubmedlemsskab.

Vi var enige om, at det gik/går godt, og at jeg har især stor glæde af bostøtten og klubben.
Men mht. dagtilbuddet skulle der laves nogle ting om.




Pga. besparelser kan Idavang ikke længere tilbyde individuelle løsninger, som fx samtaleforløb, og det betyder at indholdet af de tilbud, man kan få har ændret sig mere til at være jobtræning frem for behandling.

Derfor har jeg måttet overveje, om jeg fortsat ville være på Idavang i dagtimerne, med de nye betingelser. Og det ville/vil jeg gerne!!

Jeg har nemlig indset, at med de ændrede vilkår kan Idavang give mig et beskæftigelsestilbud med målrettet træning i at være mere udholdende og løse opgaver, i stedet for det tidligere tilbud, der var mere snak og hygge.




Jeg oplever det således, at med besparelserne alle steder, er de enkelte tilbud blevet mere specialiserede. De store pakkeløsninger findes ikke længere, så man må opsøge flere steder, og nogle af tilbuddene må man selv betale for, fx psykologsamtaler, som jo ikke er livsvigtige.




Man kan sige, at før kunne man gå i supermarkedet og købe alt der.
Nu er det blevet delt op i små butikker, og så kan man ikke forvente at fiskehandleren sælger sko eller at biblioteket tilbyder danseundervisning.




Med den erkendelse, er jeg faktisk blevet rigtig glad, for mit nye arbejde på Idavang, for jeg har netop valgt, at det skal kaldes arbejde, og ikke dagtilbud.
Mit mål er at opbygge jobfærdigheder, på cafélinjen, hvor jeg er beskæftiget med at gøre rent.




Jeg tror ikke, at det nogensinde ender med en udplacering på det ordinære arbejdsmarked, og jeg er også rent politisk modstander af, at vi der har vores pension osv. kommer ud i arbejde på bekostning af kontanthjælpsmodtagere, der er afhængige af lønnen.




Men jeg har fået en arbejdsidentitet, og tænker ikke længere på mig selv, som bruger af et dagcenter, men som rengøringsmedarbejder i caféen.

Det er en rar følelse!!
Jeg er glad for, at jeg valgte at blive, med de nye aftaler!!

Stadig ingen afklaring...

... på hvordan mit fremtidige dagtilbud skal være.



Vi har, ind til videre, aftalt at her i starten skal jeg bare være i dagtilbuddet en formiddag om ugen.
Det synes jeg er lidt sløjt, men personalet siger, at det er vigtigt at starte langsomt, efter en lang pause.



Heldigvis får jeg lov til at starte, med min yndlingsaktivitet, nemlig at undervise en anden bruger i at læse og skrive.
Men hvad der så skal bygges på mit ugeskema, er ikke afklaret endnu.





Update, mandag d. 25. februar 2013:


Nu har vi aftalt, at jeg skal have tirsdag på også, her efter påske.

Der bliver mulighed for at jeg kan arbejde ved en PC, først og fremmest med at forberede mig til fredagens undervisning, men også fx med at skrive her på min blog. 
Der er også plads til at jeg kan ta' ting med hjemmefra, fx noget papirklip eller strikketøj.

Senere kan vi bygge nogle mere faste opgaver på, og/eller en dag mere, i roligt tempo. 

Facebook-pause

Jeg holder lige en lille pause fra Facebook og Depnet. 

 

 

 

 

Mine tanker kører lidt for hurtigt for tiden, og så kan jeg nemt komme til at lukke en masse snak ud, som jeg slet ikke mener, og om emner jeg i virkeligheden ikke ved noget om.

 

I fredags kom jeg virkelig til at dumme mig, inde på Facebook, og skrive noget virkelig grimt til én, og det skal ikke ske igen.

 

Derfor holder jeg lige en pause, hvor jeg forsøger at begrænse mængden af stimuli.

 

Jeg har haft det ret svært, med alle de ændringer der er sket her i februar, med nye personaler og et nyt dagtilbud.

 

 

 

 

Jeg skulle egentlig begynde på Værkstedslinjen, men der magtede jeg bare ikke at være, pga dels for meget støj, og dels dårlige tanker.

 

Men nu skal jeg hen og snakke med personalet igen i overmorgen, om hvor og hvordan mit dagtilbud så kan være.

 

 

 

 

Jeg har foreslået, at jeg kunne være ovre i de lokaler, hvor jeg er vant til at færdes, og hvor der er flere personale og brugere jeg kender, end på Værkstedslinjen.

 

Så skulle jeg ha' et arbejdsbord, hvor jeg kunne sidde og lave kreative ting, altså det samme som jeg skulle på Værkstedslinjen, bare i mere kendte og tryggere rammer.

 

Der er et sted, under en trappe, som måske kunne bruges, da det virker som en lille afgrænset hule.

Ved at ha' mit eget bord skal jeg ikke hele tiden føle mig i vejen for de andre brugere og personalet, så kan jeg let lade mine ting blive liggende, når jeg holder pause osv.

 

 

 

 

Vores afdelingsleder sagde at det var en god ide, og hun ville tænke videre på den, til på fredag

Jeg er spændt på, hvad hun finder ud af.

Ferie!

I dag var sidste dag i mit dagtilbud, og nu har vi fjorten dages ferie.
Dejligt!

Jeg skal ikke ud at rejse i år, men her er et par billeder fra nogle af mine tidligere ferier.

Sdr. Strømfjord, Grønland, 1998.

Kangerlussuaq, hedder byen på grønlandsk, så vidt jeg husker.

Jeg var der på en lejr, sammen med to andre piger fra KFUK-spejderne i Kjellerup.

Tunesien, 2000.

Jeg var på rundrejse i Tunesien, med min 10. klasse (Kjellerup skole).

Huset på billedet er bygget ind i klippen - de kalder det en trokledyt - og det ligger i den nordlige del af Sahara ørkenen.

Det nordlige Sahara er ikke, som mange tror,  en bundløs bunke sand, men et klippelandskab.

Keukenhof blomsterpark, Holland.

2007 eller 2008?

Jeg var i Holland, sammen med et værested, for psykiatribrugere.

Keukenhof er Nordeuropas største blomsterpark.

Der er selvfølgelig en masse tulipaner, i alle regnbuens farver.

Men der er også mange andre slags blomster.

Frihed

Jeg er bestemt ikke ked af, at jeg er blevet førtidspensionist som tyveårig.

På grund af mit svingende energiniveau har jeg, på intet tidspunkt i mit voksenliv, været i stand til at arbejde på nogen måde. Jeg aner ikke, hvordan jeg har det, den næste dag. Derfor er det totalt umuligt for mig, at lave forpligtende aftaler.

Jeg er meget følsom overfor stress - der skal simpelthen intet til.
Derfor har jeg brug for frihed, til selv at kunne sige til og fra, og vurdere hvad jeg kan magte den pågældende dag.

Jeg deler min tid, imellem at være hjemme, og være i et dagtilbud, sammen med ca. 65 andre tosser.

Ordet tosse er ikke et skældsord i min terminologi, men jeg bruger det selvfølgelig med varsomhed, så ingen føler sig ramt af det, hvis de ikke kender min humor.
Tosse betyder, i min verden, at man er udfordret af en sygdom eller et handicap, men alligevel har sit gode humør og er glad for livet.

Dagtilbuddet er et såkaldt samværs- og aktivitetstilbud, hvor vi selv er med til at planlægge, hvad vi vil lave. Der er mange forskellige muligheder. Jeg kommer der tre formiddage om ugen.

Nogen arbejder i vores store køkken, hvor de bager hver dag og laver varm mad to gange om ugen.
Andre har praktiske opgaver, såsom rengøring og oprydning i kantinen.
Én er ankermand på vores brugerhjemmeside, som jeg også har skrevet nogle artikler til.
Mange bruger tid ved computeren, og flere af de unge er rigtig gode til at tegne manga.

Jeg laver kreative ting om mandagen, f.eks. strikker jeg, og efter ferien tager jeg mit broderi med.
Mandag er også dagen, hvor jeg har en halv times samtale med min kontaktpædagog, om stort og småt i mit liv og min hverdag i dagtilbuddet.

Om onsdagen er jeg med til motion, hvor vi bl.a. spiller boldspil og har et super styrketrænings program.
Der er også et hold, der dyrker taikwondo.

Om fredagen underviser jeg min ven, Christian, i at læse.

Det er hyggeligt at komme i samværs- og aktivitetstilbuddet. Det er rart, at have et sted hvor man hører til. Hvor man har gode venner og flinke hjælpere, og hvor man altid bliver taget godt imod. Hvor personalet ikke er bange for at være personlige og give et knus, når man har brug for det. Og hvor man kan lave sjov med hinanden, og have det rart sammen.

Jeg har været i dagtilbuddet fra august 2000, men havde en pause på halvandet år, i 2009-2010,  hvor jeg trængte til lidt luftforandring, og prøvede et andet sted. Men jeg er glad for, at være vendt tilbage.
Det er som at komme hjem.