Elastik-systemet --- en hjælp til at tælle

For mange år siden lærte jeg et trick, til at holde styr på antallet af gange, man skal udføre en bestemt opgave.

Jeg vil gerne dele det med jer.

 

Min kollega ”Rosa” ville gerne svømme 500 meter. Det er 10 bassinlængder.

Derfor satte pædagogerne 10 elastikker på hendes VENSTRE håndled.

Hver gang Rosa nåede kanten af bassinet flyttede hun 1 elastik fra venstre til HØJRE håndled.

Når alle elastikker var flyttet fra venstre til højre, havde Rosa nået sit mål.

 

På den måde kunne Rosa se hvor mange baner, hun manglede at svømme, selvom hun havde begrænset talforståelse og dårlig korttidshukommelse. 

 

Jeg bruger selv elastik-systemet, når jeg skal tælle ting. Jeg kan godt tælle, men jeg kan ikke altid huske, hvor jeg er kommet til. Når jeg bruger elastikkerne frigøres ressourcer, til at klare selve opgaven.

Somme tider har jeg elastikkerne på mine håndled. I andre tilfælde sidder elastikkerne på selve den genstand, jeg skal bruge.

Jeg vil gerne drikke 5 glas vand om dagen. Derfor sidder elastikkerne på mit vandglas. 

Hver gang jeg har drukket et glas vand, sætter jeg 1 elastik over på klemmen.

 

Man kan bruge hvad som helst, i stedet for elastikker. Det handler bare om, at en fysisk genstand flyttes fra én placering til en anden, så man kan se det, i stedet for at tælle i hovedet.

Tænk på en sparegris: Man behøver ikke at tælle mønterne, for at se om man har få eller mange penge. 

Det er bedst, hvis man systematisk flytter genstandene fra venstre mod højre. 

Det er nemmere at koncentrere sig, og huske hvad man har gang i, hvis man ikke hele tiden skifter retning, midt i en opgave. 

Jeg har ikke et forskningsresultat eller lignende at henvise til. Men jeg ved, at det især kan have stor betydning, hvis der er tale om et førskolebarn. Det gør det ofte nemmere at lære at læse en skrevet tekst, i den rigtige retning, eller forstå en sekvens af billeder. 

Ibumetin

Jeg var hos lægen i går, og fortalte om mine smerter i hænderne.

Hun mente det var overbelastning, og gav mig en 10-dages Ibumetin-kur, og påbud om at holde hænderne mest muligt i ro.

Ibumetin beroliger vævet, sagde hun.




Næste trin i behandlingen bli'r at træne musklerne i hænderne og underarmene, men det skal først være når jeg ikke har ondt mere.

Jeg går ud fra, at det enten er noget, jeg skal gøre herhjemme, eller måske nede i fysioterapien.
Jeg kan se, at Gigtforeningen har nogle øvelser til hænderne, på deres website.




Jeg kommer nok ikke så meget på nettet, i den næste tid.
Jeg vil nemlig prioritere mit julebroderi, frem for at sidde med computeren.

Træning

Jeg har lige været henne for at træne, hos fysioterapeuterne i Slotsgade.
Det er jeg meget glad for.




For det første har jeg en rigtig god instruktør, og for det andet har de noget rigtig godt udstyr, hvor man virkelig skal anstrenge sig, for at komme til at gøre træningen forkert.




De skriver på hjemmesiden:

Vi har et center hvor udstyret er fra amerikanske Hoist.
Vi benytter det samme udstyr som Loop fitness benytter sig af.
Til forskel fra traditionelt fitness udstyr udemærker dette sig med en høj brugervenlighed.
Den største forskel i forhold til traditionelt udstyr er at maskinerne bevæger sig sammen med brugeren.
Dette betyder at skades risiko er mindre, bevægemønster er mere naturligt samt at træningen føles "lettere."




Men ikke mindst, er jeg glad for, at mine bostøtter kan følge mig der hen, for ellers ville jeg ikke kunne ta' mig sammen, til at komme af sted.

Jeg kan tydeligt mærke...

... hvor mine mavemuskler sidder!!!

Både X. og jeg fik vores sag for i går, da han var med mig til træning.

Han kom friskt til at sige, at han da lige kunne ta' en tur på cyklen, imens jeg trænede.
Men skal man ikke sige til min fysioterapeut!
Hun tager den slags helt bogstaveligt, så han kom rigtig til at svede!

Det er vist for længe siden...

... at jeg har været i motionscentret.


Da jeg kom derned i dag opdagede vi, at jeg simpelthen var blevet slettet af deres IT-system.

Vi blev dog hurtigt enig om at det måtte være den nye fysioterapeut, der havde trykket på ét eller andet forkert.

Hehe, det er let at beskylde andre for noget, når de ikke er der --- men i dette tilfælde var det jo rimeligt sandsynligt, at hun måtte have begået en fejl, da systemet er nyt for hende.

Derfor valgte sekretæren bare at melde mig ind igen, ellers kunne hun jo have opkrævet et nyt startgebyr.


Nå men skidt med det, det er jo ikke mit problem, at de klokker i det.
Nu er jeg altså startet på min nye træningsplan!!!

Jeg regner ikke med at kunne indføre hele planen på én gang, da det indebærer en del mere motion, end jeg er vant til.

På sigt skal jeg træne fem dage om ugen, men indtil videre ser vi hver gennemført træningsdag som en succes.


Jeg skal træne i motionscentret hver torsdag og lørdag + de tirsdage, hvor X. og jeg ikke laver vandgymnastik.
Det holder vi nemlig en pause med, her i skolernes sommerferie, da der er for meget trængsel af myldrende unger i skoleferien.

I motionscentret ror jeg, og træner på crosstraineren, og desuden bruger jeg 10 forskellige styrkemaskiner.
Hver anden torsdag har vi ca. en halv times holdtræning.
Desuden laver jeg strækøvelser, hver gang, og lidt balancetræning når jeg har tid til det.


Træningen i motionscentret er under kyndig vejledning, af den fysioterapeut som jeg også får behandling af, hver torsdag.

Mandag og fredag går jeg en forholdsvis lang tur, i min Idavang-tid.
Det er både for motionens skyld, og fordi der er temmelig meget uro i huset, på de tidspunkter.
Så vil jeg hellere gå en tur og komme tilbage, i stedet for bare at tage hjem.

Jeg kan ikke gå så hurtigt, og jeg holder gerne pauser undervejs.
Men jeg går gerne 5 km., og en gang imellem går jeg op til 10 km., når jeg er på tur med personalet. Det er dog længe siden, men det skal vi have ændret på.


Onsdag og søndag har vi ikke planlagt nogen træning, men det er jo på ingen måde forbudt at gå eller cykle en tur.
Jeg skal jo alligevel ud at gå med Lucky 1-3 gange hver dag (afhængigt af hvor mange ture kæresten tager med ham) og så kan det jo være jeg gør en tur ud af det.


Men man skal selvfølgelig også huske at slappe af!!!

En god start

Min nye fys viste sig at være ganske flink.


Hun undersøgte min ryg meget grundigt.
Hun kunne mærke at min ryg var meget stiv, og at alle bevægelserne i foregik omkring én hvirvel.

Derfor skal jeg træne musklerne i ryggen og lænden bedre, og først og fremmest skal jeg lære at spænde og afspænde musklerne i den nederste del af kroppen. Jeg skal øve det mange gange om dagen.


Det er dejligt, at det første møde gik godt, og at hun allerede har en idé om hvad hun vil med mig.

Jeg glæder mig til næste torsdag, hvor jeg både skal træne i motionsrummet og have behandling.

Badeland

Jeg har spurgt min bostøtte, om han vil med i Skive badeland i eftermiddag.
Det vil han gerne, så vi tager af sted ved totiden.


Grunden til jeg vil derud, er at jeg gerne vil lave øvelser i varmtvands bassiner, ad hensyn til mine muskler og led.
Men jeg vil også meget gerne lære at svømme.


Jeg regner med at vi tager der ud nogle gange i den kommende tid.
Bare ikke i næste uge, for der har skolerne jo vinterferie, så der er nok en masse unger der ude.

Dejligt...

... at være til fysbehandling og træning i dag.

Men desværre slog jeg min - i forvejen dårlige - højre lillefinger.
Så jeg måtte sidde i 20 minutter med en ispose, og var nødt til at gå hjem lidt efter.
Sikke noget øv!

Ta' det roligt, Camilla!

Jeg er blevet bidt af at træne i motionscentret.

Problemet er bare, at når jeg bruger maskinerne, så er fysioterapeuten er nødt til at stoppe mig, for ellers får jeg mega ondt dagen efter.

Jeg må kun ro sølle 1000 meter, og det er langt fra nok til at lukke munden på den lille nisse, der sidder på min skulder.

Men så er jeg bare nødt til at lave noget andet med kroppen, i stedet for.

Her klokken to cykler vi ud i svømmehallen.
Kristian vil vist ikke svømme, men så kan han sidde og se mig lege hval.
;-)

Hos fyssen

Jeg var til fysioterapeut i går.
Det var en god oplevelse.

Hun havde jo lavet et træningsprogram til mig, for nogle måneder siden, men det fik jeg bare ondt af at lave. Så vi blev enige om, at der skulle noget decideret behandling til.

Jeg skal stadig træne, men knapt så hårdt.
Måske fem minutter på crosstraineren, i stedet for ti, og så veksle med nogle andre maskiner, så jeg ikke bruger forskellige muskler skiftevis i løbet af timen.
Desuden har hun instrueret mig i strækøvelser og balancetræning, som jeg vil bruge ekstra tid på, hver gang. Jeg laver også lidt gymnastik herhjemme, for at jeg ikke skal blive stiv i kroppen.

I går var jeg så til den første behandling.
Hun spurgte, hvor jeg havde mest ondt, og hvordan smerterne var.
Det var mest i fingrene og i anklerne, så dem tog hun fat i - og gav mig en slags massage, for at løsne op og gøre leddene mere bevægelige. Ledmobilisering, kaldte hun det.

Det føltes rart imens, men jeg blev øm, i et par timer bagefter. Men da det havde fortaget sig, havde jeg pludselig en rar fornemmelse i leddene. Jeg slappede af, i hænder og ankler, på en hel anden måde, end jeg har gjort længe. Det var en rigtig god følelse.

Jeg glæder mig allerede til næste gang!
Da vil hun gøre det samme, sådan at vi over tid kommer igennem alle mine angrebne led.

Hurra!

I fredags skrev jeg, at jeg havde ondt i skroget.
Da havde jeg, i flere dage, taget en del smertestillende medicin.

Men her lørdag, søndag og i dag, har jeg heldigvis ikke haft betydelige smerter.

Det er fordi jeg har været meget flittig, med at lave øvelser, for at løsne op i musklerne - samt fordi jeg har sørget for at skifte stillinger og give mig selv lov til et hvil, når jeg har brug for det.
Jeg har selvfølgelig været lidt øm efter gymnastikken, men det er hurtigt gået væk igen.

Jeg har løsnet hele kroppen op to-tre gange om dagen, plus jeg har bevæget mig ind imellem, f.eks. lige strakt nakken ud til begge sider eller rullet lidt med skuldrene, engang imellem, når jeg kunne mærke der var optræk til stivhed i musklerne.

Det med at tage et hvil, er noget, jeg skal vænne mig til.

Jeg kan nemt blive meget optaget af en aktivitet, f.eks. af at sidde ved computeren, og så glemmer jeg tiden. Eller jeg farer rundt og gør rent, og det er også hårdt ved kroppen, fordi man strækker og bøjer sig så meget.
Mærkværdigvis får jeg både ondt, når jeg sidder for stille, og når jeg mosler for meget rundt.

Men jeg prøver at huske, at give mig selv en pause, inden jeg får ondt - selv om det er svært at ændre vaner.
Somme tider stiller jeg min mobil, og siger f.eks. klokken 14 skal jeg slukke min PC, lave nogle øvelser, og derefter bare slappe af, eller måske gå en tur.

Og det virker!!!
Det beviser bare, at det ikke nytter at være ligeglad med sin krop.
Den skal plejes, og gør man det ikke, så får man hurtigt problemer, hvis man har anlæg til det.
Det hjælper heller ikke noget, at sidde og have ondt af sig selv.
Så bliver smerter i kroppen hurtigt til smerter i sindet.

http://www.gigtforeningen.dk/.
På Gigtforeningens hjemmeside er der masser af gode råd om smertehåndtering (herunder medicin) samt ikke mindst noget om, hvordan man lever med sine smerter - samt en masse gode øvelser, for hele kroppen.

Frihed

Jeg er bestemt ikke ked af, at jeg er blevet førtidspensionist som tyveårig.

På grund af mit svingende energiniveau har jeg, på intet tidspunkt i mit voksenliv, været i stand til at arbejde på nogen måde. Jeg aner ikke, hvordan jeg har det, den næste dag. Derfor er det totalt umuligt for mig, at lave forpligtende aftaler.

Jeg er meget følsom overfor stress - der skal simpelthen intet til.
Derfor har jeg brug for frihed, til selv at kunne sige til og fra, og vurdere hvad jeg kan magte den pågældende dag.

Jeg deler min tid, imellem at være hjemme, og være i et dagtilbud, sammen med ca. 65 andre tosser.

Ordet tosse er ikke et skældsord i min terminologi, men jeg bruger det selvfølgelig med varsomhed, så ingen føler sig ramt af det, hvis de ikke kender min humor.
Tosse betyder, i min verden, at man er udfordret af en sygdom eller et handicap, men alligevel har sit gode humør og er glad for livet.

Dagtilbuddet er et såkaldt samværs- og aktivitetstilbud, hvor vi selv er med til at planlægge, hvad vi vil lave. Der er mange forskellige muligheder. Jeg kommer der tre formiddage om ugen.

Nogen arbejder i vores store køkken, hvor de bager hver dag og laver varm mad to gange om ugen.
Andre har praktiske opgaver, såsom rengøring og oprydning i kantinen.
Én er ankermand på vores brugerhjemmeside, som jeg også har skrevet nogle artikler til.
Mange bruger tid ved computeren, og flere af de unge er rigtig gode til at tegne manga.

Jeg laver kreative ting om mandagen, f.eks. strikker jeg, og efter ferien tager jeg mit broderi med.
Mandag er også dagen, hvor jeg har en halv times samtale med min kontaktpædagog, om stort og småt i mit liv og min hverdag i dagtilbuddet.

Om onsdagen er jeg med til motion, hvor vi bl.a. spiller boldspil og har et super styrketrænings program.
Der er også et hold, der dyrker taikwondo.

Om fredagen underviser jeg min ven, Christian, i at læse.

Det er hyggeligt at komme i samværs- og aktivitetstilbuddet. Det er rart, at have et sted hvor man hører til. Hvor man har gode venner og flinke hjælpere, og hvor man altid bliver taget godt imod. Hvor personalet ikke er bange for at være personlige og give et knus, når man har brug for det. Og hvor man kan lave sjov med hinanden, og have det rart sammen.

Jeg har været i dagtilbuddet fra august 2000, men havde en pause på halvandet år, i 2009-2010,  hvor jeg trængte til lidt luftforandring, og prøvede et andet sted. Men jeg er glad for, at være vendt tilbage.
Det er som at komme hjem.

Ondt i skroget

Jeg døjer desværre med nogle smerter, som ligesom vandrer rundt i kroppen.
Det skifter imellem at sidde i ryggen, skuldrene, lænden, hænderne, knæene og fødderne.
Smerterne er der både, når jeg er i aktivitet og i hvile, og jeg har praktisk talt altid ondt, ét eller flere steder.

Jeg er ret sikker på, at det er slidgigt, som følge af min overvægt, og lægen har sagt at det kan det sagtens være. Men inden hun henviser mig til yderligere undersøgelser, eller begynder at give mig gigtmedicin, så skal jeg gå hos en fysioterapeut. Desuden forsøger jeg at tabe mig, med hjælp fra en sygeplejerske i lægehuset og mine støttepersoner.

Fyssen undersøgte mig hurtigt, og vi blev enige om at vi skulle prøve at træne smerterne væk med styrketræning i deres motionsrum. Men det gjorde det bare værre.
Alle kan selvfølgelig blive ømme af at træne, det viser jo bare at man har brugt sine muskler - men mine smerter varer i tre dage efter, hvor jeg er nødt til at tage ni Panodil om dagen.

Det duer jo ikke, så derfor vil hun undersøge mig igen den 21. juli, for at vi kan lægge en ny plan sammen. Jeg skal nok fortsætte med at træne i motionsrummet, men måske på en anden måde. Og så skal vi finde ud af om jeg skal have anden behandling. Vi har talt om, at det måske kunne være massage.

Jeg glæder mig meget til undersøgelsen. Hvis ikke der snart sker en bedring, så vil jeg gå videre til lægen, og forsøge at blive henvist til røngten af mine led, så vi kan finde ud af om det er slidgigt. For jeg vil ikke finde mig i, at jeg skal gå og have ondt!