Viser opslag med etiketten drømme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten drømme. Vis alle opslag

onsdag den 28. december 2011

Bare for sjov

Glimmertusser er mest til børn, og ikke noget jeg normalt bruger.
Men i dag fik jeg alligevel lyst til at prøve.




Ja, kønt er det ikke.
Men det er sjovt bare at lege med nye teknikker engang imellem.
Jeg savner at lege, og at være sammen med børn, fordi de er så opfindsomme og kreative.


Hvis jeg engang får mere psykisk overskud, så kunne jeg godt tænke mig at være frivillig hjælper i en SFO igen.
Det skal ikke være et rigtigt job, men måske en eftermiddag hver anden uge.

Så kunne jeg lave kreative ting med dem, ligesom da jeg "arbejdede" i SFO'en på Thorning skole.

Jeg kan nemlig lige nøjagtigt rumme at sidde ved et bord i et par timer, og lave noget kreativt (som jeg selv har prøvet før) med en gruppe interesserede børn, hvor imod jeg absolut ikke ville egne mig generelt som pædagogmedhjælper og skulle have overblik over alle børnene på én gang.

Jeg har jo også erfaring som spejderleder/assistent, og der fungerede jeg også bedst alene med en lille gruppe unger.

Det er sådan set lige meget hvad vi skulle lave - bare det er noget jeg er rimeligt sikker i, så jeg kan hjælpe børnene i gang. I fritteren lavede jeg også lidt mad med dem, og jeg passede skolebod med 6. klasse. Jeg ville f.eks. også sagtens kunne hjælpe børnene med at passe nogle dyr, tænde bål, skubbe gynger, lede traditionelle fælleslege (f.eks. kluddermutter) eller andet udendørs.

fredag den 16. december 2011

Drømmen

Som tidligere nævnt, så har jeg talt med min psykolog om at det er vigtigt at have drømme og mål at stræbe efter. Vi har talt om, at mange af mine drømme er bristet tidligere, og at nogle af dem kunne jeg tage op igen. Det er aldrig for sent!


Nu har jeg fundet ud af, hvad mit mål skal være.
Jeg lider meget af højdeskræk, og det har hindret mig i at opnå en af mine drømme, nemlig at lære at ride, og ja generelt overvinde angsten for højderne.




Nu er jeg begyndt at arbejde med at minimere min angst, og ser ikke længere drømmen som uopnåelig, men dog stadig meget fjern.

Helt konkret er jeg begyndt på balanceøvelser hver dag, hvor jeg bl.a. står på en stol i 2-3 minutter ad gangen.

onsdag den 16. november 2011

Lejrbål

Det er hundekoldt udenfor, men jeg har slet ikke lyst til at være inde i dag.





Derimod får jeg en herlig trang til at slæbe en flok unger ned til "min" sø, sende dem på skattejagt og være klar med varm kakao og snobrødsdej når de kommer tilbage - og så bare sidde der til det er tid til at syge denne sang:


Det sker - hver eneste gang
når natten trænger sig på
når vi synger den sidste sang
er tiden pludselig gået i stå.

Det er ik' tilfældigt
at man bli'r natteravn
sådan en herlig sommernat
er tiden pludselig gået i stå.


Eller hvad med:


Imellem venner falder tiden aldrig lang
men flyver straks afsted
med både leg og sang.

Svundne glade dage
får vi ej tilbage
nyd dem derfor mens vi sidder sammen her!



Men vi går da ikke hjem uden at slutte med:


Spejderbror - her er min hånd
fast vi kæden slutter.
Liljens ring binder som bånd
os sammen i broderånd.

Kæden er smedet af stærke arme
gennemglødet af hjertets varme.
Du og jeg - det er et ord
patruljens og troppens bror.



Ja - i dag ville jeg gerne trække i spejderskjorten igen.
Jeg savner spejderlivet, men må jo erkende at jeg ikke har haft overskud til det længe.

Men hvem ved, måske kommer det?
Det håber jeg!