Noget at være stolt over???

Jeg var rigtig stolt af mig selv, her i søndags.

Årsagen er, at jeg har svært ved at komme op om morgenen, uden hjælp, men både lørdag og søndag var det lykkedes mig, at komme op inden kl. 10.00.



Men så kom jeg til at tænke.

Er det overhovedet noget at være stolt over???

I virkeligheden er det jo ikke noget specielt, at man selv står op.

Det er en basal livsfærdighed, som alle normale mennesker mestrer.

Faktisk er det ret ynkeligt, at jeg ikke kan klare, så simpel en ting.

Jeg burde skamme mig, og være flov, og slet ikke fortælle andre om sådan nogle ting.

Min kontaktperson, Z., og jeg talte længe om det i mandags, og efterfølgende har jeg talt med flere om det.
De synes, at det er OK at være stolt.



De gjorde mig opmærksom på mit gamle motto.

Små sejre er bedre end store nederlag!!!

Gud da, det er jo mit motto, tænkte jeg.
Det havde jeg bare glemt, i rigtig lang tid, fordi der har været en masse triste ting at forholde sig til.




Z. gjorde mig opmærksom på, at der er også mange såkaldt "normale" mennesker, der absolut ikke er morgenfriske, og vi snakkede om, at når jeg har ondt i ryggen hver dag, er det naturligt at være træt, men samtidigt have svært ved at sove.


Det med ryggen, var jo let nok at forstå, og så syntes jeg ligesom det var mere OK, at jeg havde svært ved at stå op.




Det førte til en lang snak, som langt fra er slut.

Nemlig hvornår er noget et handicap og hvad er psykisk og fysisk sygdom, i forhold til dovenskab.
Hvad kan man ændre på, og hvad er man nødt til at leve med, og hvordan gør man det?
Findes der fx i virkeligheden slet ikke et Aspergers syndrom???



Det er en snak om forventninger.

Hvad kan man forvente, at opleve i sit liv, når man er i min situation?
Hvor kan man rykke sig, hvor kan man måske ikke?



Det er en spændende snak!!!

Regnvejr

Jeg har lige været ude at cykle.
Bare hen til torvet og tilbage.

Inden jeg skulle afsted tænkte jeg "åh nej, vejret ser forfærdeligt ud!"
Men der var ikke noget at gøre. Vi må ikke køre i personalets biler, så jeg var nødt til at tage mig sammen.

Og da jeg kom ud var det faktisk helt rart.
Blæsten var alligevel ikke for slem, og det regnede ikke nær så meget som jeg troede.
Det var dejligt at få frisk luft og motion.

Jeg oplevede det samme i går.
Jeg havde det træls fra morgenen af, og måtte melde en aftale fra. Jeg sad bare herhjemme og havde ondt af mig selv. Men så blev jeg nødt til at gå hen og handle, for man får det jo i hvert fald ikke bedre, hvis ikke man får noget at spise.

Da jeg kom ud opdagede jeg at vejret var dejligt, og gåturen gjorde mig i godt humør.
Jeg gik ned gennem skoven, hen til Rema 1000, og fik dermed en lille oplevelse ud af det.

Det er ikke vejret, den er gal med, måske heller ikke din påklædning, men din indstilling til vejret!