(Manglende) forestillingsevne.

På Facebook har jeg ofte oplevet autistiske personer benægte, at de har en manglende forestillingsevne. Men det kan ikke være andet end 100% forkert. 

Ingen mennesker får en autismediagnose, uden at have en manglende forestillingsevne, for det er simpelthen et af grundsymptomerne ved autisme. 

Hele præmissen er jo, at man ikke evner at forestille sig hvad man ikke ved (endnu.) Man kan simpelthen ikke vide, hvordan den manglende forestillingsevne påvirker en selv. Man ved simpelthen ikke, hvad det er man mangler. Det er jo det begrebet at have en manglende forestillingsevne betyder. 

Det er et sansebedrag, på samme måde som når skizofrene personer tror at de stemmer de hører, er virkelige. Disse personer har også brug for at få en undervisning i, hvordan sansebedraget påvirker deres virkelighedsopfattelse, når de er raske nok til det. 

Ligeledes er de ting, vi tror vi kan, og de evner, vi tror vi besidder, ikke altid i overensstemmelse med sandheden. Men også vi kan undervises i det. 

Første skridt er bare at erkende, at der er ting, netop den enkelte person, ikke forstår. 

Og at acceptere, at der er ting om en selv, som andre ved bedre, end man selv gør. 

Jeg ved godt, at det er svært, at ændre på den opfattelse man har af sig selv. Men hvis man erkender, at autismediagnosen giver bestemte symptomer, som kun andre kan se, kan man komme rigtig langt hen mod en bedre forståelse af sig selv og verden omkring en. 

Det er simpelthen af afgørende betydning for, om man lærer at klare sig bedre, i hverdagen. 

Om man bliver mere selvstændig, og kan flere ting selv. 

Jeg ved, det er en stor kamel at sluge.

Men man kan godt spise en hel kamel selv, hvis man skærer den i små bidder.

Noget kan man putte i fryseren, og vente med at spise det, til senere i livet.

Måske smager kamelen ikke særlig godt. Men livet har nu engang givet dig en kamel at spise, og du får ikke dessert, før du har spist op. 

Sims 2 udfordring

Jeg løb tør for idéer til, hvad jeg kunne bygge i computerspillet The Sims 2. 

Men så kom jeg i tanke om, at jeg kunne da prøve, at bygge min arbejdsplads. 

(Eller i hvert fald en arbejdsplads, der ligner min.)

Jeg er ikke helt færdig, men jeg synes at det indendørs ligner meget godt. 

Jeg er ikke tilfreds med det udendørs. Grunden skulle have været helt vandret, men jeg kom til at lave nogle ændringer i terrænet, som jeg ikke kunne få væk igen. Derfor ligger bygningerne lavere end vejens niveau. Det er ærgerligt, når jeg nu har brugt så lang tid, på selve huset. 

Men skidt med det. 

Det er jo bare et spil.

Jeg troede helt forkert!!

Sidste tirsdag talte jeg med bostøtten om, at jeg følte mig meget træt. 

Da sagde hun "det er jo heller ingen hemmelighed, at du er blevet større" og det førte til en snak om hvordan man kan tabe sig. 

Til min store forbavselse, sagde hun at motion slet ikke er det vigtigste!!! 

Det handler om, hvad man spiser, og hvor meget. 

Det gav mig nærmest et chok, for jeg har altid troet, man skal motionere mindst en time om dagen, for at kunne tabe sig. At hvis man ikke gjorde det, nyttede det slet ikke, at spise sundt. 

Jeg kan godt se nu, at det er mig, der er forkert på den. For jeg havde fuldstændig glemt risikoen for at tage mere på, når man spiser det forkerte. 

Hun viste mig en app, hvor man kan tælle kalorier, på en nem måde.

Det er smaddernemt og ligefrem sjovt, at gætte på hvor mange kalorier, der fx er i et glas mælk eller et stykke chokolade. Jeg bliver overrasket hver gang. 

Jeg har været i gang i 10 dage. Efter den første uge havde jeg tabt 500 gram, præcis som jeg skulle kunne. 

I dag har jeg brugt en del kalorier, på at spise 100 g. chokolade, men resten af dagen har været fin, og så går det op i den sidste ende. 

Jeg synes, at jeg har mere overskud, men det er nok ikke maden i sig selv. 

Det er snarere lettelsen over, at føle, jeg kan gøre noget ved min overvægt. For det er totalt urealistisk at forestille mig, at jeg skulle begynde at dyrke motion --- men kosten KAN jeg gøre noget ved. 

Stille hverdag

 Livet går stille og roligt, her på Pølletoften. 

(Det kalder Morten og jeg den vej, jeg bor på.)

Morten og jeg kan heldigvis stadig ses, på trods af corona-pandemien. 

Togene kører, men de må kun besætte hver anden plads, så det kan være lidt svært, at få en billet til den afgang man ønsker. Der er vi heldigvis forholdsvis fleksible.

Vi er sammen hver weekend, og ofte mere end det. 

Vi hygger os bare hjemme hos ham eller mig. Der er jo ikke meget, man kan foretage sig, når spisesteder, kultursteder og butikker er lukkede. Det er OK, men vi glæder os til vi kan komme ud at spise igen, eller i biografen. 

Af og til besøger vi hans mor og stedfar. Det er hyggeligt. 

Idavang har stadig åbent, bare med nogle andre regler end normalt, for at vi kan holde afstand og god hygiejne, og alt det dér man nu skal, pga. corona. Det er blevet hverdag for os, at vi fx skal sidde på faste pladser, at vi ikke selv må tage mad fra rullebordet osv. og ikke mindst at hver gruppe skal blive i sine egne lokaler. Personligt er jeg kun blevet positivt påvirket af ændringerne. Jeg synes det er rart, der er lidt mere struktur, end der var før. 

Sommer.

🌞

Det er dejligt, at solen skinner.
Det er rart at sidde udenfor.

Det gode vejr, varer forhåbentligt ved.
For jeg bliver så forvirret, når vejret skifter.

Det starter allerede om morgenen.

Jeg får en vejr-opdatering på min mobil.
Det hjælper lidt, men jeg kan stadig ikke finde ud af, hvilket tøj, jeg skal have på.
Her mener jeg ikke, om det skal være de grønne shorts eller de sorte, men hvilken type tøj, det skal være.

Jeg tager selvfølgeligt noget tøj på, inden bostøtten kommer.
Men jeg er nødt til at spørge vedkommende, om mit tøjvalg er rigtigt, og så justere det.

Jeg ved godt, at man kan klæde sig på i lag, således at man fx kan tage bukser udenpå shortsene, hvis det bliver koldt, eller tage jakken af osv.
Det har jeg lært, som spejder, for det er især vigtigt, når man ikke kan have så meget forskelligt tøj med på en lejr.
Men jeg kan ikke finde ud af det i praksis.

En anden forvirrende ting, om sommeren, er at man ikke ved, hvor hurtigt græsset og planterne gror, eller på hvilket tidspunkt, de vil få brug for vand.

Man kan godt planlægge, at ville slå græs om tirsdagen, men man kan ikke vide, om det regner, og så kan man ikke slå græsset.

Det forvirrer mig.

En tredje ting, der irriterer mig om sommeren, er at jeg ikke kan slappe ordentligt af, uden min dyne. Den er alt for varm, at sidde eller ligge med, men det er svært, at undvære den.

Det ville være smart, med en form for tungt net, man kunne tage over sig. således at man får tyngde, men ikke varme. Men det er vist ikke opfundet endnu??

Forstå mig ret:
Jeg kan godt lide sommeren!!

Men min autist-hjerne kan ikke rigtig forstå, hvad der sker om sommeren, fordi det er så afhængigt af vejret.

Det er nemmere om vinteren.
Der bliver jeg bare indenfor, hvor der ikke sker de store klimaforandringer.

Det ville være lettere, hvis vejret kun skiftede 1 gang om ugen, eller den aktivitet man skal foretage sig, kun skifter 1 gang om ugen.

Ligesom da jeg var barn, og skulle på spejderlejr.
Der vidste jeg, at nu skulle jeg være udenfor, og sove i telt, i en uge.
Uanset hvordan vejret var.
Og vi havde allesammen det samme tøj på, som lederne fortalte os, hvornår vi skulle skifte.

Der er mange flere ting, at forholde sig til, når man er voksen.
Og det lærer jeg forhåbentlig engang.

Så ta'r vi cyklerne frem...

... er der vist en gammel sang, der hedder.

Der er kommet en ny regel, om at bostøtten ikke må køre os i bil mere. 

Det er --- selvfølgelig --- p.g.a. besparelser.

 Det er dyrere for kommunen, end hvis vi bruger Teletaxa, Flextur og andre løsninger, med offentlig trafik.

Problemet er bare, at det ikke handler om at komme fra A til B. 

De fleste af os, kan godt ta' en bus, og bostøtten kan hjælpe med at bestille Teletaxa, Flextur og lignende. 

Det handler derimod om at kunne følges med sin bostøtte, fordi man skal have hjælp til noget, der foregår et andet sted end derhjemme. 

De kunne lige så godt indføre højere brugerbetaling, så vi betaler for at de kører os, lige som vi plejer at gøre.

Jeg er sikker på, at det ikke vil være dyrere i længden, for en Teletaxa tur i Skive by koster 20 kr., ligesom en busbillet, så det offentlige må give taxaselskabet en masse penge, for det dækker jo langt fra udgiften til at holde en taxa standby. 

Men alting handler kun om besparelser her og nu, ikke på lang sigt.

Ikke om os. 

Men jeg har taget en beslutning.  

Jeg gider ikke være sur, over noget jeg ikke kan ændre.

Og det hjælper i hvert fald ikke at være knotten, overfor personalet, for de er lige så kede af det.

Jeg er meget nervøs, ved at cykle.

Men nu er jeg nødt til det.

Jeg har valgt, at ta' det som en udfordring, at lære at blive tryg ved cyklen. 

Min kontaktperson og jeg går langsomt frem, idet vi starter med at cykle på stierne, i den nærliggende park. 

Vi vil cykle hver torsdag, og når vi har mulighed for det, der ud over. 

Jeg ved, at jeg kan lære det.

For det skal jeg.

Jeg skal "bare" tro på mig selv!!!

Nu igen!!!???

Nu skal der åbenbart være statusmøde igen, med min sagsbehandler!!???

Det er godt nok meget tit, hun vil ha' møde!!!

I torsdags fandt jeg ud af, at efter sidste møde, lavede hun en række mål.
De skal opfyldes inden udgangen af 2017.
Jeg havde intet kendskab til, at hun overhovedet havde sat mål for mig, så hvordan skulle jeg kunne opfylde kravene???

Ydermere er hendes mål så store, at jeg på ingen måde kan opfylde dem!!!

Men jeg er ret afslappet omkring det.
Jeg ved nemlig, at mine kontaktpersoner støtter mig 100%.

Jeg er overbevist om, at vi kan forklare hende, at jeg KAN udvikle mig mere ~ men at det ikke kan lade sig gøre, i det tempo hun lægger op til.

Så nu vil jeg ikke tænke mere på det.


3/8 dele groft salt

Jeg vil prøve at lave stuvet hvidkål med frikadeller til, her til aftensmad.

Jeg har fundet denne opskrift på Arla's website. 



Selv om jeg er lidt talblind, kan jeg godt se morskaben i, at når man halvere mængderne i en opskrift, ender det med nogle skøre målangivelser. 

I denne opskrift til 2 portioner, skal der helt specifikt bruges 3/8 dele groft salt.
😭😭😭



Jeg har aldrig prøvet, at lave det før.
Jeg havde heller aldrig tænkt på det, før bostøtten foreslog det. 

Men jeg har engang hørt Pippi Langstrømpe sige: "Det har jeg aldrig prøvet før, så det er jeg sikkert god til!!" 😉

Madlavning

Det har ikke noget med nytårsforsæt at gøre.

Jeg har "bare" besluttet, at jeg vil til at lave mere mad selv.
🍽

Jeg kan godt li' at lave mad.
Men det er meget svært for mig, at overskue hele processen, fra tanken om en bestemt ret, til maden er på tallerknen.

Men nu tror jeg, at jeg har fundet en god "genvej."
😉

Jeg har tegnet et abonnementet, hvor jeg får leveret en masse madvarer og 3 opskrifter, hver anden torsdag.
Det var første gang i torsdags.

Det er bare så meget lettere, når alle varerne er leveret i den rigtige mængde --- og når det er planlagt, så der er en sammenhæng imellem at bruge alle ingredienserne.
🍎🍋🍉

Det er rart, ikke at skulle træffe så mange valg, hele tiden.
Nu skal jeg bare følge en opskrift.
😋

Indtil videre, fungerer det i hvert fald ret godt.
👌

Jeg kunne vælge imellem forskellige abonnementer, og jeg valgte et hvor maden kan tilberedes på ca 30 minutter.
Der er 3 opskrifter á 2 portioner, så der er faktisk aftensmad til næsten en hel uge.

I dag har jeg gjort det endnu nemmere, ved at skære grønsagerne ud, i god tid.
Og når jeg har skrevet færdig og holdt en lille pause, vil jeg skære grønt ud, til de næste 2 dage.

Jeg er glad og fuld af optimisme.
😃🍀

Glædelig 1. december

Den er ikke perfekt, men det er min helt egen adventsdekoration!!!




Den blev godt nok først færdig i tirsdags, 2 dage efter 1. adventssøndag. 

Skidt med det!!! 

Hovedsagen er at jeg hyggede mig med at lave den.



Det var lidt sværere end jeg troede, at sætte mos på. 

Jeg tror aldrig jeg har gjort det før, for jeg plejer at bruge gran.

Men det var en go' udfordring. 
:-D



I aften vil jeg lave en dekoration med mit kalenderlys. 

Men jeg vil prøve at være færdig, til kl 20.00, så jeg kan se Ludvig og julemanden, på TV2. 

Det er en genudsendelse, men jeg vil gerne se den igen.
Lars Hjortshøj er god som julemand. 

Måske vil jeg også se julekalenderen på DR1. 
Det er en præmiere, så jeg ved ikke, om det er noget for mig. 



Jeg køber altid en af de julekalendere, der støtter velgørende formål.
I år har jeg købt TV2 kalenderen.



Jeg har også købt en pakkekalender til mig selv.  

Den er fra The Body Shop, og jeg forventer stærkt, at den indeholder forskellige kropspleje-produkter eller makeup. 
I dag var der en lækker shower-gel med æbleduft, i pakken.



Jeg har brugt ret mange penge, på det seneste.
Alt for mange!!!

Derfor er det godt, jeg har en lille ting at pakke ud hver dag.
Så tror jeg nemlig ikke, at jeg bliver fristet, til at købe ting til mig selv, i løbet af måneden.



Mine lommepenge skal gå til frimærker, så jeg kan sende julekort og små gaver til mine pennevenner. Det er dyrt, at sende breve. 
:-(

Men det er rart, at skrive julekort, og at modtage julekort og breve. 

Selvstændige opgaver

Min primære bostøtte og jeg, har haft en snak om, at jeg har svært ved at vurdere, hvad der er realistisk at jeg selv kan gøre hver dag.
🤔

Somme tider kan jeg klare en hel masse, men andre dage kan jeg ikke overkomme så meget.
Det svinger meget. 😕

Nu har vi aftalt at jeg skal vælge 1 opgave hver dag, ud fra dagsformen.
Der er pt ca 10 opgaver at vælge imellem, men der vil efterhånden kommer flere.
🗳

Vi begyndte i mandags.
Der valgte jeg selv at gøre rent på badeværelset. 💪

Tirsdag var vi nødt til at springe over.
Jeg sov meget dårligt natten til tirsdag, så der måtte jeg ind og hvile mig, i stedet for.

I går støvsugede jeg i køkkenet og stuen, og vi har allerede valgt at jeg skal støvsuge i værelserne i morgen.
💪

I dag skal jeg sortere vasketøj.
👕

I dag har jeg også lært, selv at bestille en teletaxa, til i aften.
Det kan man gøre til samme pris som en busbillet, da der ikke kører bybusser om aftenen mere, her i Skive.
🚕

På den måde kan jeg blive kørt hjem fra klub.
Når jeg skal derhen, kører der en bus.

Nu må jeg hellere se at komme i omdrejninger, så jeg kan være klar til klubben.
⌚

Jeg skal også i bad.

***

Jeg ved ikke, hvorfor det er så svært for mig, at gå i bad.
🤔

Men jeg tror, det er noget jeg bilder mig ind.
At jeg på en eller anden måde har "bestemt" at bad er svært, og så har den tanke bare siddet fast og forstærket sig selv.

For det er jo egentligt ret simpelt, at ta' et brusebad.
Og jeg er jo glad for at bade, når jeg først har fået tøjet af og er i gang.
🛁

Jeg har været irriteret, over at mit hår skulle ha' et almindeligt håndklæde om sig, når det skulle tørre.
Det var faktisk det mest trælse, ved at skulle i bad.

Men det er slut nu!!
Jeg har købt en slags huer, af microfiber-stof, som man bruger i stedet for et håndklæde.
De er meget rarere at have på.

Så nu har jeg ingen "undskyldning" for hvorfor det skulle være træls eller svært at ta' bad.
Jeg har besluttet, at nu vil jeg ikke tænke mere på, at det er svært, for det er det jo ikke!!!
💡

Men det jeg er mest glad for i dag, er at jeg selv har ordnet det med teletaxaen.
😊

Jeg glæder mig til at komme i klub.
🐒

Blade

I forgårs kom en af mine naboer, en "pæn" 86-årig dame, til min dør.



Straks da jeg åbnede, gav hun mig et regulært møgfald, og da bostøtten også var til stede, talte hun til hende, hen over hovedet på mig. 

Bostøtten bad dog damen om ikke at blande hende ind i sagen, jeg kunne godt svare for mig selv!!



Damen var utilfreds, med at nedfaldne blade fra min have, blæste over foran hendes hus.
Det har hun selvfølgelig lov til at være, og jeg forstår da fuldt ud at hun synes det er irriterende. 

Men derfor behøvede hun vel ikke gi' mig den største skideballe, jeg nogensinde har fået i mit liv!!!???



Bladene er jo ikke faldet ned på én dag, så hvorfor kom hun dog ikke noget før?? 
Vel at mærke imens hun stadig blot var sur, og ikke rasende??

Det forstår jeg ikke helt.



Jeg var da også irriteret, over de blade.
Men jeg havde bare overhovedet ikke tænkt på, at blade i min have, kunne genere naboerne. 
Jeg havde ikke tænkt på, at de kunne blæse hen til dem. 



Jeg lovede damen, at bladene ville være væk dagen efter, det vil sige i går.
Jeg lover sjældent nogen noget, men når jeg gør, så holder jeg det.
Jeg fjernede 2½ skraldesæk blade, som nu ligger på afdelingens bunke til grønt affald.



Der vil jo komme lidt hver dag, og nu ved jeg at de skal fjernes efterhånden. Jeg kan jo ikke plukke hele hækken for blade, de må lige ha' lov at falde af selv. 



Nu i morgen, får jeg bostøtte igen. 
Jeg vil be' hende vurdere, sammen med mig, hvilke ting der mere skal gøres udenfor, og i hvilken rækkefølge. Hvis der er noget, vi er i tvivl om, så spørger jeg viceværten. 



Jeg gider nemlig ikke være uvenner med mine naboer!!!
Jeg har intet gjort bevidst for at genere dem, og har ingen planer om det.

Jeg er faktisk også ligeglad med, at jeg fik et møgfald i torsdags. 
Jeg føler på ingen måde trang, til at "give igen."
Jeg vælger at tro, hun havde en dårlig dag.



Men i torsdags var jeg bestemt ikke ligeglad!!!
Jeg var på ingen måde hævngerrig, jeg blev bare totalt rystet ud af fatning.

Man venter jo ikke, at få en spand koldt vand i hovedet, når man åbner sin dør, og i øvrigt tror det er postbudet der ringer på. 



Jeg har aldrig været så chokeret før, som jeg blev af den svada!!!
Og bostøtten sagde hun kunne se på mig, at jeg var angst, efter damen var gået. 

Vi aftalte at gå ned i Kvickly, for vi kunne begge to mærke, at jeg trængte til at komme lidt væk. 
Da vi kom hjem, begyndte jeg at ryste igen. 

Jeg ville ha' været i klub om aftenen, men jeg blev nødt til simpelthen at ta' et par sløvende piller og gå tidligt i seng. 



Jeg faldt heldigvis til ro, ikke mindst takket været min superdejlige kæreste <3 <3 <3 og de søde medlemmer i Facebook-gruppen Piger/Kvinder med autisme. 

Men det var en grim oplevelse, det må jeg sige!!



(Red: Jeg kan ikke linke til gruppen lige nu, det virker ikke, men jeg opdaterer med linket senere)

Tangle

Jeg har været heldig at få en såkaldt Tangle, af en af mine Facebook-venner.

En Tangle er et stykke "legetøj" for alle aldersgrupper, som man kan sidde og dimse med, også selv om man egentlig er igang med noget andet. 




Jeg ved ikke hvordan, men den stimulerer hjernen, og virker beroligende, så man bedre kan koncentrere sig om det vigtige. 




Jeg har den dårlige vane, at sidde med papir og blyant og skrive nytteløse ting, imens jeg ser TV. 
Jeg har "bare" brug for noget at beskæftige med mine hænder med, og ikke fordi det er nødvendigt, at skrive en liste med navne eller noget andet ligegyldigt. 
Men det vil jeg gerne vænne mig af med, fordi jeg synes det virker så meningsløst, og det er spild af papir og blæk. 




Jeg synes at min Tangle virker godt, indtil videre, men jeg skal lige huske at bruge den. 





Hvad kan en Tangle?
- Tangler er sjove at se på, holde på og dimse med.
- Tangler kan bruges af både børn og voksne.
- Tangler giver sansestimulation.
- Tangler er beroligende og forstyrrer eller afbryder ikke andre.
- Tangler kan bruges igen og igen.
- Tangler skaber bevægelse der stimulerer kognitive funktioner.
- Tangler dæmper indre uro og rastløshed.
- Tangler kan bruges alene og sammen med andre.
- Tangler kan bruges i skolen til at fremme indlæring.

Fin dag trods alt :-D

Jeg kom ikke til NAUK-møde alligevel.

Jeg havde enten set forkert, eller også var Rejseplanen ikke opdateret.
Så da jeg nærmede mig Århus, kunne jeg se, at jeg ikke ville kunne nå mødet til tiden.



Jeg valgte at gå ind i butikscentret Bruuns galleri, nu jeg var i Århus, og shoppe lidt og bare hygge mig.
Jeg syntes nemlig ikke, at det ville være rimeligt overfor lederne og de andre deltagere, at komme for sent til mødet.



Jeg ser det som en sejr, at jeg kom op og afsted til tiden. 
Der er ikke sket nogen skade, ved at jeg ikke kom til mødet.
Det ville være noget helt andet, hvis jeg havde været en af lederne, og ikke bare en ud af ca 20 deltagere. 



Nu ville jeg få det bedste ud af dagen, og gik som sagt ind i Bruuns galleri.
Jeg tillod mig at bruge nogle af de penge, som jeg havde med til taxa ud til mødet. 

Jeg købte denne søde brilleugle, i Bog & idé.
Den kostede kun 30 kr.

Den skal stå inde ved min seng, og passe på mine briller om natten.



Jeg købte også 2 tuspenne, 2 stempler og 2 stempelpuder. På det ene stempel står der "fra mig til dig" og det kan jeg bruge, når jeg laver kort. På det andet står der "Denne bog tilhører _____."




Somme tider bliver dagene ikke som man regnede med. 

Det er ok, for det giver nye udfordringer, og det er rart at kunne bevise overfor sig selv, at man kan klare en uventet situation. 




Jeg havde en god dag, og det er det vigtigste.
:-)

Men desværre fik jeg vist en forkølelse med hjem fra Århus.
:-(

Min første bytur + mit første NAUK-møde :-)

I lørdags var jeg på min første bytur, sammen med kæresten + en Facebook-veninde og hendes ven. 

Vi var på Zwei grosse bier bar i Randers, man jeg fik nu ikke øl.
Til gengæld fik jeg to drinks. 

Det var rigtig hyggeligt, og nu har jeg endelig mødt min Facebook-veninde, som jeg også skal se i dag, i Århus. 




Jeg skal nemlig til NAUK-møde i Århus.

NAUK står for netværk af autistiske kvinder, og det er første gang, jeg skal være med. Det er en slags selvhjælpsgruppe.

Dagens emne er "min diagnosticerings historie." Det skal nok blive spændende. :-)




Jeg håber ikke, at nogen bliver fornærmede, over at jeg skriver om NAUK i samme blogindlæg, som min bytur. 
Men jeg synes lidt, at de to emner hænger sammen, for begge dele handler om, at møde nye mennesker, som jeg har kendt via Facebook. 

Postkort

Jeg er begyndt, at samle på postkort.




Jeg er med i en Facebook-gruppe, der hedder Postcrossing - Postcardswap. 
Der skriver jeg med andre postkortsamlere, og vi aftaler hvad vi vil bytte, som regel i en personlig besked. 
Vi skriver på engelsk.



Indtil videre har jeg 11 postkort, og jeg har sendt 23.
Så jeg venter spændt, på at der kommer flere kort i postkassen.



Jeg har besluttet, at jeg primært vil samle på 2 slags kort.
Det er det, der kaldes "map cards" i gruppen (dvs kort med landkort tegnet på) og så er det kort med katte. 



Indtil videre har jeg flg "map cards:"

Algieriet.

Polen.

Ukraine.

Desuden har jeg 1 kattekort:

Taiwan.

Og så har jeg disse klassiske turistkort, som jeg også er rigtig glad for:

6 kort fra Indien.

Jeg beklager, at der er genskin fra blizen i 3 af dem, jeg skal ha' taget nye billeder.

1 kort fra Vietnam.

Det er rigtig sjovt, at bytte kort, men det er også dyrt i frimærker.

Så i dag skal min primære bostøtte og jeg, ha' aftalt et rimeligt beløb pr måned, så det ikke ender som en mani, hvor jeg bruger alle mine penge på kort og frimærker.

Jeg går ud fra, at beløbet skal tages af de 500 kr jeg har i "lommepenge" pr måned, og det har jeg det helt ok med. 

Jo flere penge, der går til mine hobbyer, des mindre er der at være usund for. ;-) 

Poskort-bytningen giver mig en go' træning i, at lære at få overblik over en situation.

Jeg skal kunne skrive lave skriftlige aftaler på engelsk, og holde styr på hvem jeg har aftalt hvad med, og jeg skal, ikke mindst, husk, at poste kortene. 

Det hjælper ikke noget, at sige "det gør jeg lige en anden dag" for der er folk, der har forventninger til mig. 

Det er en go' følelse, at lære nye ting, og det er en sjov hobby. 

:-) 

Jeg strikker...

... på livet løs!!

Jeg har arbejdet på et sengetæppe, i perioder, igennem flere år, men ikke særligt intenst. 

Men nu skal det altså snart være færdigt, så jeg har intensiveret processen. 

*

Jeg er rastløs, når jeg ser tv eller bare sidder i sofaen, og jeg har hidtil skrevet rigtig meget, bare for at dæmpe min uro i kroppen. 

Men det er for dumt, for dels er skriveriernes indhold meningsløst, og dels bruger jeg mange penge på papir og kuglepenne, og mit papirforbrug er ikke godt for miljøet. 

Derfor er papir og kuglepenne pakket væk, og må kun bruges til vigtige formål, som fx indkøbslister. 

Jeg strikker i stedet for, og i sidste uge blev det til 2 nye firkanter til tæppet, på ca a4-størrelse, en ensfarvet grøn, og den trefarvedet, der kan ses på billedet. 

Jeg satser på, at strikke mindst 2 firkanter om ugen, og at være færdig med alle firkanterne inden jul, og helt færdig inden påske. 




Lige nu arbejder jeg dog sideløbende, på et lille projekt, nemlig et halsbånd til bamsehunden Buller --- en spontan ide, der opstod i sidste uge. 

Det tog et par timer, at strikke selve halsbåndet, af grønmeleret og orange bomuldsgarn --- men det var lidt svært i starten, for jeg skulle lige vænne mig, til at strikke på pinde nr 3, i stedet for 8'erne som jeg er vant til.
Nu er jeg ved, at sy en lilla kant på, af uldgarn.
Næste skridt bliver at sy velcrobånd på, og en eller flere pynteknapper, og så har jeg spurgt Blomst, om ikke hun vil tegne et hunde-navneskilt, som vi kan laminere og sætte på halsbåndet.  

Flodhesten Freja skal også ha' et halsbånd, og den fastmonterede sløjfe på hendes hals, vil jeg lave om, så den kan tages af og på, med elastik. 

Nu er det officielt

Jeg flytter i rækkehus, i uge 25!!!!
Jeg var henne i banken, og betale indskuddet i går.




Jeg stod midt i en proces, hvor min lejlighed skulle lydisoleres med en masse bøvl til følge, men pludseligt kom der en mail fra boligforeningen --- med et tilbud om endelig at flytte ind i et 3-værelses rækkehus, efter at jeg har stået på venteliste siden 2007, og nærmest havde glemt alt om den drøm. 

Det kunne jo ikke passe bedre, fordi mine ting alligevel skulle flyttes ned i kælderen og op igen, i forbindelse med renoveringen af lejligheden, og det slipper vi så for nu.




Jeg har desværre ikke fotos af rækkehuset endnu, men her kan du se grundplanen, og mine tanker omkring indretningen. 

Jeg glæder mig rigtig meget, til at flytte!!

:-D

Jeg får også en lille have, og det synes jeg er rigtig dejligt og spændende.

Jeg har aldrig haft have før, men jeg glæder mig meget, til at kunne sidde ude på terrassen og til at passe haven. 

Lyd-isolering og andre udfordringer

Min lejlighed skal lyd-isoleres, simpelthen fordi der generelt er for lydt i ejendommen. 

Men jeg må sige, jeg finder det en anelse morsomt, at jeg fik brevet så få uger, efter jeg købte mit keyboard.
;-)))

Jeg ved ikke så meget om det endnu, og ikke præcis hvornår det bliver.

Men jeg ved, at projektet vil indebære, at jeg skal pakke alle mine ting ned, og flytte ud af lejligheden i en uges tid. 

Der skal nemlig sættes 2 lag gipsplader op i loftet --- og gips støver jo som bekendt en del --- og håndværkerne skal også kunne komme rundt, uden at ødelægge noget, med de forholdsvis store plader. 





Jeg fik et chok, da brevet kom, for jeg syntes det lød meget voldsomt, især det med at alt skal pakkes ned. 
Men det hjalp meget, at en af bostøtterne var med mig til beboermøde. 
Hun lovede at personalet vil hjælpe mig.





Vi har også været hos lægen, og snakke med hende om, hvad jeg kan gøre, hvis jeg bliver angst og føler det hele er for svært --- for jeg har det tit svært med forandringer i hverdagen, hvad enten de er midlertidige eller permanente. 

Lægen valgte at sætte mig lidt op i medicin.
Jeg fik nemlig i forvejen et angst-dæmpende præparat, der hedder Lyrica, og nu er jeg sat op fra 75 til 150 mg hver aften. 




Det er dejligt, at personalet og lægen er med mig, igennem hele forløbet. 
De forstår heldigvis, at det er svært for mig. 




Jeg har besluttet, at jeg vil give mig selv nogle små udfordringer. 

Jeg begyndte i mandags.
Der tog jeg ind til byen selv.
Det er jeg ikke så vant til selv, men jeg klarede det fint, først i banken og så i Matas.

Tirsdagens udfordring var at bowle.
Jeg har tit været med klubben ude i bowlinghallen, men jeg havde ikke bowlet siden 2012, da jeg syntes det var svært, når vi var så mange sammen.
Men i tirsdags gjorde jeg det, og fik ca 60 point.

Onsdagens udfordring var at invitere en ven på besøg.
Han kommer muligvis på søndag.

I dag er udfordringen at sende et brev til Sydafrika, til en ny penneven. 

Når man bliver vant til at klare små udfordringer hver dag, så bliver man nemlig mere rustet, til at kunne klare en større udfordring.

Noder og unoder

Jeg var til fest i min gamle Ten Sing gruppe, for et par uger siden. 

En rigtig go' dag, med et gensyn med mange af dem, jeg sang sammen med i 1990'erne. 



Det gav mig rigtig meget lyst, til at lære at spille på et instrument.

Jeg kunne nemlig huske, at den kvinde der underviste os til festen (hvor vi var delt i grupper der skulle optræde for hinanden) var totalt nybegynder på keyboard dengang, men nu spillede hun som om hun aldrig havde lavet andet. 
Med andre ord, hørte jeg resultatet, af det hun var begyndt på dengang, og det gav mig lyst, til selv at lære at spille keyboard. 




Jeg er jo en ret impulsiv person, så det varede ikke længe, før jeg købte et Ringway CK62 begynder-keyboard på nettet. 

Jeg fik det i tirsdags, og indtil videre kan jeg to små sange --- "Stille nu, hører du" og "Op al den ting, som Gud har gjort" og i dag vil jeg tage fat på "Mester Jakob."

Jeg prøver mig bare frem, for jeg kender jo lidt til noder fra koret, og kan høre om det lyder rigtigt, i forhold til hvordan jeg plejer at synge. 




Jeg har besluttet, at jeg vil lære 20 små sange, inden jeg evt melder mig til keyboard-undervisning. Det er for at teste, om jeg kan fastholde interessen, i at spille.

Vil jeg virkeligt lære det her, eller er det bare en fiks ide??

Musikundervisning er dyrt, og der er store krav, bla om at øve sig derhjemme, og fastholde opmærksomheden under hele undervisningstiden. 




Indtil videre synes jeg det er rigtigt spændende, at lege med tonerne.