Opfølgning på medicin

Sidste år blev jeg sat lidt ned i medicin. 

Det gik rigtig godt --- i 3 måneder. Så kom der en dum periode. Nu har jeg det fint igen. 

Jeg fik mere energi og var glad og positiv; men det blev hurtigt til alt for meget energi og nærmest eufori. 

Jeg udviste tegn på, at jeg var på vej til at blive manisk, hvis ikke jeg kom tilbage på medicinen. Heldigvis kunne jeg selv mærke det. Jeg bad selv om, at blive sat op i medicin igen.

Resultatet er blevet, at på ét præparat gik jeg fra 120 til 60 mg. Det har ikke givet problemer. Men det andet præparat, kunne jeg altså ikke undvære. 

Lægen og jeg er enige: Der skal ikke røres mere ved min medicin. 

Jeg fik stor ros af hende, for både at tage initiativ til at undersøge, om jeg kunne klare mig med mindre medicin --- for selvfølgelig skal man ikke have mere end man har brug for --- og for at have selvindsigt nok, til at kunne opsøge hende igen, for at finde en ny løsning. I dette tilfælde begynde på medicinen igen. 

Det er næsten et år siden nu. 

Jeg har det godt. Mit energiniveau svinger lidt. Det må det også gerne, bare det ikke går for meget op eller ned. 

I de seneste dage har jeg haft en del overskud. Jeg ved ikke, om der er nogen særlig grund. Måske er foråret på vej?? Jeg er bare glad for, jeg kan lave mere, end jeg plejer. Men jeg husker også at holde pauser. Det er meget vigtigt. Ellers følges en dag med stor energi af to med nul energi. 

Elastik-systemet --- en hjælp til at tælle

For mange år siden lærte jeg et trick, til at holde styr på antallet af gange, man skal udføre en bestemt opgave.

Jeg vil gerne dele det med jer.

 

Min kollega ”Rosa” ville gerne svømme 500 meter. Det er 10 bassinlængder.

Derfor satte pædagogerne 10 elastikker på hendes VENSTRE håndled.

Hver gang Rosa nåede kanten af bassinet flyttede hun 1 elastik fra venstre til HØJRE håndled.

Når alle elastikker var flyttet fra venstre til højre, havde Rosa nået sit mål.

 

På den måde kunne Rosa se hvor mange baner, hun manglede at svømme, selvom hun havde begrænset talforståelse og dårlig korttidshukommelse. 

 

Jeg bruger selv elastik-systemet, når jeg skal tælle ting. Jeg kan godt tælle, men jeg kan ikke altid huske, hvor jeg er kommet til. Når jeg bruger elastikkerne frigøres ressourcer, til at klare selve opgaven.

Somme tider har jeg elastikkerne på mine håndled. I andre tilfælde sidder elastikkerne på selve den genstand, jeg skal bruge.

Jeg vil gerne drikke 5 glas vand om dagen. Derfor sidder elastikkerne på mit vandglas. 

Hver gang jeg har drukket et glas vand, sætter jeg 1 elastik over på klemmen.

 

Man kan bruge hvad som helst, i stedet for elastikker. Det handler bare om, at en fysisk genstand flyttes fra én placering til en anden, så man kan se det, i stedet for at tælle i hovedet.

Tænk på en sparegris: Man behøver ikke at tælle mønterne, for at se om man har få eller mange penge. 

Det er bedst, hvis man systematisk flytter genstandene fra venstre mod højre. 

Det er nemmere at koncentrere sig, og huske hvad man har gang i, hvis man ikke hele tiden skifter retning, midt i en opgave. 

Jeg har ikke et forskningsresultat eller lignende at henvise til. Men jeg ved, at det især kan have stor betydning, hvis der er tale om et førskolebarn. Det gør det ofte nemmere at lære at læse en skrevet tekst, i den rigtige retning, eller forstå en sekvens af billeder. 

Det bli'r jul alligevel

Jeg har ikke pyntet så meget op i år, og jeg har opgivet at skulle have et juletræ i år. 

Jeg har heller ikke selv fremstillet julepynt, og jeg har valgt ikke at sende julekort i år.

Jeg havde forventet det af mig selv. 

Men det er OK. Det bli'r jul alligevel.

Jeg har købt alle de nødvendige julegaver, men måske vil jeg købe én til. Alle gaver er købt på nettet. Det er smart, man kan det. Jeg betaler gerne lidt ekstra, for at få gaverne leveret til min dør. 

Jeg har fået lov til at ta' gaverne med hen på værkstedet. Så hjælper personalet, med at pakke dem ind. 

Jeg har ingen børn, som kan blive skuffede. Der er intet jeg skal, ud over at købe julegaverne. Så det er bare mig selv, der har skullet skrue forventningerne ned. 

Jeg har brug for en rolig december i år, og det får jeg, når bare jeg er realistisk omkring min egen formåen. Jeg kan tage revanche næste år. 

Det vigtigste er, at kæresten og jeg hygger os, og at vi får en god juleaften sammen med familien. 

Det er fuldstændigt ligegyldigt, om vi spiser flæskesteg eller pizza. Bare vi har det rart. 

Det er jeg sikker på, vi får. Det bliver en god jul. 

Medicin

Jeg har, i samråd med min bostøtte, og ikke mindst min nye læge, vurderet at jeg er stabil nu. 

Jeg er rolig, jeg bliver ikke vred og udadreagerende mere, og jeg er i stand til at træffe fornuftige beslutninger. 

Derfor er jeg begyndt at trappe ud, af noget af medicinen.

Jeg bliver ikke medicinfri. 

Men der kan være store fordele for mig, ved at reducere i min medicin. Enten sætte styrkerne på de enkelte præparater ned eller fjerne ét ad gangen --- eller ved at "lægge sammen" så jeg i stedet for to næsten identiske præparater kun får ét, evt. i en større dosis. 

Vi gør det, fordi medicin ofte får flere og flere bivirkninger, ad åre, for den enkelte patient. 

Ikke mindst er jeg blevet meget overvægtig. Derfor vil vi gerne fjerne noget af det medicin, der gør mig mest sløv. 

Så får jeg sandsynligvis flere kræfter, til at gå ture med bostøtterne, og være mere aktiv generelt. Det kan måske reducere min vægt. (Selvfølgelig skal jeg også spise sundt!!) 

Indtil videre er 1 præparat fjernet helt. (Invega, 6 mg.)

Hver 4. uge skal jeg til opfølgning hos lægen, sammen med en af bostøtterne. 

Er det gået godt i perioden, kan vi tage næste skridt. Og så fremdeles. 

Dog holder vi en lille pause, her i julen, for at jeg ikke skal være ramt af eventuelle symptomer, i en tid, der kan være stressende for alle. Desuden er det bedst, jeg kan få fat på min læge, hvis jeg får det skidt, og lægehuset er jo ikke åbent i juledagene. 

Det bliver spændende, at se hvor langt jeg kan komme ned, men det må ikke naturligvis gå ud over mit generelle funktionsniveau.