Verdens underligste e-mail???

Jeg føler, jeg har sendt verdens mærkeligste e-mail.

Men jeg føler mig lidt, som ambassadør for autisme og ADHD, når jeg endelig tager mig sammen, til at skrive sådan en e-mail.

Når jeg tør stille spørgsmål, der kan virke mærkelige, i andres øjne.

Det lyder, som om jeg har en form for storhedsvanvid, ved at kalde mig ambassadør.
Men det er vi jo på en måde allesammen:

~ Når vi tør stille spørgsmål.
~ Når vi fortæller om os selv.
~ Når vi udtrykker vores behov, ønsker og forventninger.

Jeg skal nok skrive, når jeg har fået svar fra firmaet.

Jeg må indrømme....

... at jeg er nervøs, her inden mødet!!! 🙁

Men jeg stoler på, at min kontaktperson (bostøtte) og jeg, kan forklare sagsbehandleren hvordan landet ligger.

Sammen kan vi forklare hende, at vi gør det, der er bedst for mig, her og nu.
Og at fremtiden ikke er vigtigere end nutiden, eller fortiden!!! 😊

Bostøtten kommer og henter mig, og efter mødet tager han med mig hjem.

Jeg bliver meget påvirket, bagefter mine statusmøder ~ forhåbentlig af lettelse ~ og uanset udfaldet kan jeg ikke li' at være alene bagefter.
Jeg kan ikke forklare, hvorfor lettelse også kan være svært, at håndtere.

Nu vil jeg prøve at slappe af, med noget rart.
Måske vil jeg se standup, på TV2 Play, eller lægge puslespil.