Normalpesten hærger

Jeg er flov over at være dansker!!!



Jeg så netop i TV-avisen at det er blevet lovligt at abortere fostre, alene pga. læbe-gane spalte, og andre mindre handicap, som man uden problemer kan leve med i et moderne samfund.



Om få år er racen af mennesker med Downs syndrom (mongolisme) udslettet!!!
Vi taler en hel befolkningsgruppe!!!
Hvorfor må de ikke leve???
Hvem er det, der tillader sig at lege Gud på den måde???



Videnskaben kan meget, men det er ikke altid til det gode.



Det er jo vældig fint, at man fx kan få en kunstig hørelse, et såkaldt CI-implant.

Problemet er bare, at der findes nogle få børn født uden hørenerve eller øresnegl, og de kan ikke CI-opereres.
Men døvemiljøet og tegnsproget forsvinder jo snart, når der kun fødes et enkelt af disse børn ca. hvert femte år. Så nu har de ingen at kommunikere med, ud over familien.


Ja, man kan jo gøre som i "gamle dage", hvor de med vold og magt blev tvunget til at tale. Jeg har hørt flere voksne døve, berette om hvordan de fik lussinger, når de ikke kunne få de rigtige lyde frem!


Det er faktisk ikke mere end 21 år siden, at man fejrede vedtagelsen af FN's døvekonvention, der grundfæstede rettigheden til at have tegnsprog som modersmål, retten til tolkning osv.


Ja, i bund og grund handler det om retten til at være sig selv, uden at skulle lave sig om.
Men den ret har man åbenbart ikke mere, her i landet?
Hvem skal udryddes i næste uge --- dem med skæve tænder eller dem, der har fregner???



Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at det er smadder hårdt, at have et handicappet barn.

Men jeg er flov over at bo i et samfund, hvor nogen bliver valgt fra, allerede før de bliver født, og andre bliver påtvunget hjerneoperationer, der kan koste dem liv og førlighed.


Aage Sinkbæk kalder det, at normalpesten hærger i Danmark.
Det kan du læse mere om i hans bog --- Den romerske brobygger.

Sproglige udfordringer

Jeg elsker sprog!

Samtidigt er jeg meget fascineret af andre lande og deres kulturer, og i en længere periode har jeg været insteresseret i de østeuropæiske lande.


Så engang imellem sidder jeg og hygger mig med et russisk sprogkursus på computeren.


Det er længe siden jeg sidst har øvet, men i dag prøvede jeg igen, og konstaterede at jeg stadig kunne huske det meste.


Jeg er dog stadigt totalt nybegynder, og har kun et aktivt ordforråd på 15-20 ord, der stammer fra kursets første par afsnit.

Men kan genkende mange flere ord, når jeg hører dem, også fra de senere afsnit.


Mit kursus hedder Byki Russian, og selve undervisningssproget er engelsk.
Det er meget smart, for så får man opfrisket sit engelsk samtidigt.

Men det er lidt sjovt, at noget af det første man lærer at sige er "Jeg er amerikansk statsborger, og jeg har en sygeforsikring!"
;-)


Jeg synes det er et rigtig godt kursus, især fordi der er forskellige aktiviteter som, fx vendespil, og flere muligheder for at teste sig selv.

Avanceret ordkløveri

Det forlyder at der kommer et nyt diagnose system i 2013, og at betegnelsen Aspergers syndrom vil udgå, og blive lagt ind under fællesbegrebet autisme.


For mig personligt er det fuldstændigt ligegyldigt hvad man kalder mig.
Men for gruppen af mennesker med henholdsvis Asperger, infantil autisme, atypisk autisme, autistiske træk --- og hvad det nu hedder i dag --- opfatter jeg det som et meget stort nederlag.


For mig er det ikke et spørgsmål om hvorvidt Asperger er en form for autisme, for det er sagen totalt uvedkommende.

Det er derimod et spørgsmål om at vi som gruppe har nogle specifikke behov (ligesom mennesker med andre former for autisme har deres særlige behov) som let vil blive overset, når vi pludseligt får samme diagnose de svagt fungerende autister.

Disse forskellige behov bliver utydeliggjort når de forskellige diagnoser ikke har navne, der tydeligt adskiller sig fra hinanden.


Hvis jeg pludseligt skal kaldes "højt fungerende autist" i stedet for "Asperger med stort støttebehov" så vil politikere, og sagsbehandlere --- som jo oftest er fuldstændigt uden viden om autisme --- opfatte mig som en person, der ikke behøver støtte.

Vi --- som gruppe --- vil blive regnet som dem med mindst hjælpebehov og dermed bliver vores støtte hurtigere sparet væk.


Derfor er det en sorgens tid, efter min mening.
Jeg forstår virkeligt ikke at "eksperterne" der laver det nye diagnosesystem ikke kan se, at det vil indebære meget store negative konsekvenser for alle undergrupperne indenfor autismespektret.