Det går meget bedre...

... efter jeg fik kom-i-gang-sparket.




Jeg har erkendt, at jeg har tendens til at være doven.
Det er første skridt.

Jeg har også fået et bevis på, at dovenskab kan kureres, ved hjælp af positive tanker.

Det er det bedste, der er sket for mig, rigtig længe!!








Det er mærkeligt, men bare dét at vide jeg er doven, det giver mig mere energi.
Jeg troede jo, at jeg led af et sløvsind, som ikke kunne kureres, så jeg havde ligesom givet op.
Nu ved jeg, at dovenhed er noget helt andet, og at man ikke skal lade det styre sit liv.

Selvfølgelig må man være doven engang imellem, og ligge på sofaen og slappe af.
Men det er ikke OK at ligge der hele dagen, og slet ikke hvis det er hver dag.




Man skal ha' en positiv indstilling til sig selv og sin hverdag.
Jeg er meget alene hjemme, og før føltes det virkelig overvældende..
Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle lave i alt den tid.




Jeg havde ganske vist en masse ideer, men tiden flød ud, og jeg sad bare der i sofaen og så TV eller skrev dagbog, om ingenting.

Klokken fire eller fem om eftermiddagen kunne jeg være så træt af at kede mig, at jeg simpelthen ikke gad mere den dag.
Så tog jeg dyne og pude med ind på sofaen og faldt i søvn foran tossekassen, og vågnede først når hjemmeplejeren ringede ved titiden, for at minde mig om at ta' mine sovepiller.




Jeg var ked af, at det hele bare flød sammen for mig, og opfattede mig selv som deprimeret.
Men så fik jeg kom-i-gang-sparket, og det var som en åbenbaring.
Camilla, du er jo ikke syg, bare doven!!



Der er kun gået lige knapt en uge, men hold op hvor har jeg nået meget!!

Jeg har ryddet op, og jeg har arbejdet med mit broderi, lavet papirklip, spillet The Sims 2 og lavet en masse på Sims2forever.

Jeg har også været huslig, i langt højere grad end jeg plejer, idet jeg selvstændigt har klaret mange af de opgaver, som jeg plejer at få hjælp til af personalet.




Når personalet er her, er jeg også meget mere frisk.

Fx sagde pædagogen i går "vi har en time tilbage --- skal vi spille et spil, eller er du træt, så kan du bare sige hvis du gerne vil være alene??" og jeg svarede helt spontant "jeg vil gerne ha' du hjælper mig med at rydde op, skal vi ikke gå ned i kælderen og hente en flyttekasse til de ting, der skal til genbrug??"
Det ville ikke være sket for en uge siden, men hold op hvor var det rart at få gjort.

At se potteplanterne gro...

... er somme tider min bedste underholdning.

Nej, spøg til side, så slemt er det dog ikke --- men jeg synes godt nok, at jeg keder mig, ubeskriveligt meget for tiden.




"Jamen, Camilla du kan jo bare..." siger jeg tit til mig selv.
"Jeg burde..." tænker jeg.




Problemet er bare, at selv om jeg har en masse gode ideer, så bliver det ikke til noget som helst.
Jeg går tit i gang med noget, fx papirklip, men efter to minutter opgiver jeg igen.
Jeg har slet ikke lyst til noget.




Men det nytter jo ikke noget, indså jeg i går, og nu er mit gode humør tilbage!!
:-D




Jeg fik heldigvis et venligt spark, inde på Facebook, hvor en bruger kaldte en spade for en spade, og sagde  direkte til mig "din tilstand kaldes dovenskab!!" og så kom jeg virkelig i sving, med at tænke.
Jamen for XXXXXX hun har jo ret!!

Da jeg først havde erkendt det, skulle jeg finde en strategi.
Jeg begyndte at tænke mere positivt, på hvilke ting jeg trods alt havde gennemført, på trods af dovenskaben.

Jeg fandt ud af, at for mig virker det at dokumentere mine sejre, i form af fotos.




Nedenstående billede kan virke underligt, hvorfor ta' et billede af en masse skalpeller?

Men for mig betyder det "se Camilla, hvor mange papirklip du har lavet, du kan jo godt!!"
Men den primære årsag til at gemme dem, er selvfølgelig at jeg ikke gider gå ned i kælderen til viceværtens kasse til metalaffald, hver gang jeg tager en ny skalpel i brug.

Jeg skal huske mit motto --- små sejre er bedre end store nederlag.
Derfor vil jeg lige skrive ét kort indlæg mere, her på bloggen, og så står den på papirklip igen.




Jeg har sagt til mig selv, at jeg SKAL skære to blomster ud om lidt, men jeg må gerne lave flere.
 
Jeg gjorde det samme i går, og da blev det til fire blomster, og jeg stoppede kun fordi jeg ikke havde mere tid til rådighed.



Tro på dig selv, Camilla, du kan jo godt!!

Noget at være stolt over???

Jeg var rigtig stolt af mig selv, her i søndags.

Årsagen er, at jeg har svært ved at komme op om morgenen, uden hjælp, men både lørdag og søndag var det lykkedes mig, at komme op inden kl. 10.00.



Men så kom jeg til at tænke.

Er det overhovedet noget at være stolt over???

I virkeligheden er det jo ikke noget specielt, at man selv står op.

Det er en basal livsfærdighed, som alle normale mennesker mestrer.

Faktisk er det ret ynkeligt, at jeg ikke kan klare, så simpel en ting.

Jeg burde skamme mig, og være flov, og slet ikke fortælle andre om sådan nogle ting.

Min kontaktperson, Z., og jeg talte længe om det i mandags, og efterfølgende har jeg talt med flere om det.
De synes, at det er OK at være stolt.



De gjorde mig opmærksom på mit gamle motto.

Små sejre er bedre end store nederlag!!!

Gud da, det er jo mit motto, tænkte jeg.
Det havde jeg bare glemt, i rigtig lang tid, fordi der har været en masse triste ting at forholde sig til.




Z. gjorde mig opmærksom på, at der er også mange såkaldt "normale" mennesker, der absolut ikke er morgenfriske, og vi snakkede om, at når jeg har ondt i ryggen hver dag, er det naturligt at være træt, men samtidigt have svært ved at sove.


Det med ryggen, var jo let nok at forstå, og så syntes jeg ligesom det var mere OK, at jeg havde svært ved at stå op.




Det førte til en lang snak, som langt fra er slut.

Nemlig hvornår er noget et handicap og hvad er psykisk og fysisk sygdom, i forhold til dovenskab.
Hvad kan man ændre på, og hvad er man nødt til at leve med, og hvordan gør man det?
Findes der fx i virkeligheden slet ikke et Aspergers syndrom???



Det er en snak om forventninger.

Hvad kan man forvente, at opleve i sit liv, når man er i min situation?
Hvor kan man rykke sig, hvor kan man måske ikke?



Det er en spændende snak!!!

Den dovne pige...

... bruger ikke alene en lang tråd, men snyder også med tape, i stedet for at sy hen over kanten på stoffet.