Jeg har været spejder, siden jeg var syv år gammel.
Spejderlivet er en integreret del af mig og mit liv, og jeg kunne ikke forestille mig at jeg ikke skulle være spejder. Én gang spejder, altid spejder!
I dag er jeg flokassistent for en gruppe herlige ulveunger.
Det er børn, der går i anden og tredje klasse.
Vi laver alt muligt forskelligt, men tager udgangspunkt i Junglebogens historier om Mogli, skrevet af R. Kipling.
Derfor kaldes vi ulve, og hvert medlem har et junglenavn. Jeg hedder Phao, og min styrke er myndighed.
Det børnene bedst kan lide, er nok at lave bål og snitte med dolke, men spejderliv er meget mere end dét. Som spejder lærer man bl.a. at arbejde sammen i en gruppe og kunne lytte til andres meninger, før man siger sin egen. Børnene lærer at være hjælpsomme og høflige, og at hjælpe hinanden. De oplever, at alle mennesker er lige værd, og at man ikke skal mobbe. Ligeledes lærer de at løse problemer og tage et ansvar for sig selv, for andre mennesker og i samfundet. Dertil kommer at man lærer en masse praktiske ting, og ikke mindst at man får én på opleveren!
Det er vel ikke det værste, man kan give sine unger?
Jeg er i hvert fald glad for mit spejderliv.
Jeg har haft mange gode oplevelser som spejder og har fået mange gode spejdervenner, og jeg har lært en masse. Det vil jeg gerne give videre, og derfor har jeg valgt at arbejde frivilligt som spejderleder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar