Viser opslag med etiketten pyha. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pyha. Vis alle opslag

tirsdag den 19. marts 2013

Kabel-kaos

Stampe er lidt knotten for tiden.

Men det faktisk er en stor lettelse --- for han kunne ha' været død i fredags, da han valgte at sætte tænderne i antennekablet til fjernsynet.



Det han er knotten over er selvfølgelig, at han ikke kan komme ud af buret, før alt er sikret, for det skal ikke ske igen --- både pga risikoen for ham, men også fordi dårlige kabler er pænt brandfarlige.






Alle kabler i hele lejligheden skal tjekkes for bidmærker og udskiftes hvis der er det mindste galt med dem, og så skal alt sættes fast til væggene med kabelskjulere og hvad det nu hedder.

Jeg satser stærkt på, at alt er ordnet inden ugen er omme --- jeg har nemlig mulighed for at få personalehjælp til det, her tirsdag til torsdag.




Men hold op jeg er sur på mig selv, for jeg vidste jo godt at det med antennekablet skulle ordnes. Det er bare aldrig blevet lavet, efter vi fik bygget om, omkring årsskiftet 2011/2012.
Så kom problemet med kablerne ved computeren til, og så eksallerede det bare.

Men Gud ske tak og lov, skete der ikke noget med Stampe, og nu kommer der styr på det!!

torsdag den 12. april 2012

En god start

Min nye fys viste sig at være ganske flink.


Hun undersøgte min ryg meget grundigt.
Hun kunne mærke at min ryg var meget stiv, og at alle bevægelserne i foregik omkring én hvirvel.

Derfor skal jeg træne musklerne i ryggen og lænden bedre, og først og fremmest skal jeg lære at spænde og afspænde musklerne i den nederste del af kroppen. Jeg skal øve det mange gange om dagen.


Det er dejligt, at det første møde gik godt, og at hun allerede har en idé om hvad hun vil med mig.

Jeg glæder mig til næste torsdag, hvor jeg både skal træne i motionsrummet og have behandling.

fredag den 5. august 2011

Held i uheld

Jeg kom til at skære lapperne til mit patchwork 7 cm. på hver led, i stedet for 5,7.
Shit!!!

Men, da jeg fik fornuften tilbage, kom jeg i tanke om at puderne nok bare kunne blive i en lidt større størrelse, og jeg googlede efter størrelser på monteringspuder.
Man kan - Gud ske lov - godt få dem i 45*45 cm., så dagen er redet, ingen skade sket.

Pyyyyyyha, der kom jeg godt nok til at svede, men nu er jeg rolig igen.
;-)