Jeg har haft en periode, hvor jeg har haft meget lidt energi, og derfor har jeg ikke følt trang til at skrive her på bloggen.
Men nu er jeg ved at være oven på igen.
Det er dejligt!
Jeg har på ingen måde været ked af det, jeg var bare træt hele tiden.
Men det er ved at være ovre.
Jeg løste det, ved at give mig selv lov til at sove, alt det jeg ville.
Jeg plejer jo altid skælde mig selv ud, når jeg sover for "meget" i forhold til hvad jeg mener, at jeg burde.
Men nu er jeg holdt op, med at banke mig selv i knolden, for det nytter jo ikke!
Det har virket rigtig godt, for når man giver sig selv lov til noget, så forsvinder den der trods følelse, der nemt kan komme, når der er noget, man ikke må.
Jeg har da sovet mere, end hvad folk sædvanligvis gør, men ikke overdrevent meget, og jeg har ikke forsømt noget.
Her i de sidste par dage, har jeg også valgt at lade slankekuren passe sig selv.
Jeg havde brug for ekstra energi, og det skulle altså komme i form af mere mad, så må jeg tage kampen med de to kilo, det kostede, på et andet tidspunkt.
Selvfølgelig skal jeg leve sundt --- men det betyder jo netop ikke, at man skal sulte sig, og jeg har nok været lidt underernæret, eller hvad man kalder det.
Jeg er også begyndt på noget, der hedder Focus-programmet.
Det er et online program, som har til formål at give bedre indsigt i ens egen ADHD.
Det løber over 9 aktive uger, og der efter er der et års opfølgning.
I de aktive uger får man tre mails om ugen, med øvelser og ting at tænke på.
Ind til videre har jeg dog kun fået fire mails, men jeg synes det er rigtig godt.
Teksten er nem at forstå, og øvelserne er rimeligt konkrete.
Den eneste ulempe er, at man kan kun læse hver mail én gang, det ville være rart at kunne gå tilbage, hvis man ville friske noget op senere.
Focus er lavet af medicin firmaet Janssen-Cilag, men det virker meget sobert, i forhold til at det selvfølgelig også handler om ADHD-medicin, men fokus er på at mestre sin ADHD via psykologi.
Det bygger altså på mange af de samme principper, som jeg allerede kender fra min hverdag med pædagogerne.
Viser opslag med etiketten terapi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten terapi. Vis alle opslag
mandag den 24. september 2012
Focus
Etiketter:
ADHD,
aha-oplevelser,
anbefalinger,
erfaringer,
Focus-programmet,
handicap,
hjemmeliv,
hverdagen,
kroppen,
mig,
overvægt,
pauser,
psyken,
selvhjælp,
terapi
onsdag den 13. juni 2012
Tegne terapi
Jeg var ret ked af det, her i formiddags, og havde brug for et par timer alene.
Så kom jeg i tanke om, at indenfor psykologien findes der et begreb, der hedder tegne terapi. Meningen er at man skal tegne sine følelser, fordi det er nemmere end at fortælle dem med ord.
Jeg besluttede at prøve at tegne nogle af de ting, der betyder meget for mig, altså positive glade ting.
Meningen skulle være at komme i bedre humør (det hjalp også næsten med det samme) og gerne at grine lidt af det hele.
Ind til videre har jeg tegnet mig selv i midten --- kæresten (der er blind af kærlighed til krebinetter og kiksekage - en intern joke, vi har kørende) --- katten og kaninen (der pønser på at overtage verdens herredømmet) --- min papirklippe hobby og en hånd, der symboliserer både selvtillid generelt, men også at jeg har overvundet min neglebidning.
Det har været ganske underholdende at tegne ind til nu, men den er selvfølgelig ikke færdig.
Med andre ord: Terapien virkede, og jeg kan bestemt anbefale det til andre --- hvad enten det handler om at tegne sammen med en behandler eller gå i gang på egen hånd.
PS:
Mine behandlere arbejder med kognitiv ressourcefokuserende og anerkendende psykologi / pædagogik.
Vi spørger derimod IKKE Freud om hvorfor min saks peger op imod kærestens understel, og hvorfor min selvtillids tommelfinger er så stor!
;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)

