Lidt træt i dag!!

Jeg har arbejdet i haven i 2 timer, i går, sammen med en hjælper.

Selv om det ikke var hårdt arbejde, er jeg lidt træt i dag.
Jeg kan mærke, at jeg har brugt min krop, på en anden måde, end jeg plejer.

Jeg har også brugt mange mentale kræfter, på at lave det nye ugeskema.

Først drillede printeren.

Bostøtten fik den geniale idé, at tage strømstikket ud og sætte det i igen.
Det hjalp.

Jeg troede faktisk, at jeg havde gjort det som det allerførste.
Men jeg har måske bare mærket, om stikkene sad fast.

Men nu ved jeg da, hvor kvitteringen for printeren er.
For den brugte jeg en halv times tid, med at lede efter, inden hun kom!!

Derefter viste der sig at være fejl på 6 ud af 7 dage, på ugeskemaet.
Piktogrammerne sad i forkert rækkefølge, eller havde den forkerte tekst.

Så det har jeg rettet, her til morgen.
Det tog mig vel en times tid.

Nu trænger jeg til, bare at slappe af!!
Det er heldigvis også, hvad der står på skemaet!!

Jeg har bestilt noget mad, via Vigo.
Det er en tjeneste, hvor man kan bringe varer fra Rema 1000, ud for hinanden.
Hvis jeg skal hen at handle, kan jeg tjekke i appen, om der er nogle kunder i nærheden, der gerne vil have nogle varer med.

Det er smadder smart!!

Noget at være stolt over???

Jeg var rigtig stolt af mig selv, her i søndags.

Årsagen er, at jeg har svært ved at komme op om morgenen, uden hjælp, men både lørdag og søndag var det lykkedes mig, at komme op inden kl. 10.00.



Men så kom jeg til at tænke.

Er det overhovedet noget at være stolt over???

I virkeligheden er det jo ikke noget specielt, at man selv står op.

Det er en basal livsfærdighed, som alle normale mennesker mestrer.

Faktisk er det ret ynkeligt, at jeg ikke kan klare, så simpel en ting.

Jeg burde skamme mig, og være flov, og slet ikke fortælle andre om sådan nogle ting.

Min kontaktperson, Z., og jeg talte længe om det i mandags, og efterfølgende har jeg talt med flere om det.
De synes, at det er OK at være stolt.



De gjorde mig opmærksom på mit gamle motto.

Små sejre er bedre end store nederlag!!!

Gud da, det er jo mit motto, tænkte jeg.
Det havde jeg bare glemt, i rigtig lang tid, fordi der har været en masse triste ting at forholde sig til.




Z. gjorde mig opmærksom på, at der er også mange såkaldt "normale" mennesker, der absolut ikke er morgenfriske, og vi snakkede om, at når jeg har ondt i ryggen hver dag, er det naturligt at være træt, men samtidigt have svært ved at sove.


Det med ryggen, var jo let nok at forstå, og så syntes jeg ligesom det var mere OK, at jeg havde svært ved at stå op.




Det førte til en lang snak, som langt fra er slut.

Nemlig hvornår er noget et handicap og hvad er psykisk og fysisk sygdom, i forhold til dovenskab.
Hvad kan man ændre på, og hvad er man nødt til at leve med, og hvordan gør man det?
Findes der fx i virkeligheden slet ikke et Aspergers syndrom???



Det er en snak om forventninger.

Hvad kan man forvente, at opleve i sit liv, når man er i min situation?
Hvor kan man rykke sig, hvor kan man måske ikke?



Det er en spændende snak!!!

Held i uheld

Jeg var mega træt i morges, så jeg ringede til fysioterapeuten og ville melde afbud, selv om jeg godt vidste det var ret pinligt at gøre det så sent.





Men der var jeg heldig.

Hun var nemlig slet ikke på arbejde, for hun havde glemt at fortælle mig, at hun har ferie i fjorten dage.
Så jeg skal ikke til fys, før d. 18. juli.

Nul energi

Jeg har bare nul energi i dag.
:-(


Jeg kan ikke koncentrere dig om det jeg skal.
Bare lidt opvask virker helt uoverkommeligt.


Jeg tager opvasken og oprydningen i små etaper, det er det bedste jeg kan præstere i dag.
 Hvor er det træls, at have det sådan, når man har lyst til en masse ting!!!

Fladmast

Jeg har været meget træt i den seneste tid.
Måske er jeg ikke kommet mig over dehydreringen endnu.
Jeg er vant til at man kan blive sløv i varmen, men det er virkelig længe siden, at jeg har følt mig så fladmast som nu.

Jeg har slet ingen energi, og magter ingen ting.
Men jeg er ikke deprimeret, eller noget i den retning, bare dødtræt!

Jeg tvinger mig selv til at tage livet i små bidder.
I dag har jeg ryddet op med bostøtten, i to timer, og det var så dét jeg kunne i dag.
Aftensmaden bliver hvad fryseren byder på, for jeg orker ikke at gå ud og handle, og jeg kommer sandsynligvis ikke i klub i aften.

Jeg burde gå ind og sove, men jeg kan ikke slappe af.

Øv!