Virkelig forvirring!!

Jeg har været i dejligt selskab med min kæreste, her fra torsdag til søndag.

Vi har haft det rart sammen.

Men jeg ved ikke, om det er muligt, at jeg kan blive mere rundtosset i hovedet, end jeg blev her i weekenden??

**

Lige før jeg skulle til at pakke i torsdags, kom jeg til at slå min hånd ind i en dørkarm.

Hvem Fxxxxx har da også fundet på, at den skulle stå lige ved siden af døren???

😉

Det var "selvfølgeligt" min højre hånd, hvor min lillefinger har været brækket.

Så det gør altid meget mere ondt, end hvis jeg slår den venstre.

Jeg skal være utroligt forsigtig med den, indtil jeg er sikker på, der ikke er sket skade på lillefingeren.

Ja, og så var det ret besværligt, at pakke, når hånden var sat midlertidigt ud af funktion. 

Jeg kom bagefter tidsplanen.

For at undgå at blive endnu mere stresset, ved at skulle skynde mig ned til stationen og ikke kunne bære tasken ordentligt, måtte jeg tage en taxa. 

Rejsekortet er en smart opfindelse, idet man får en god rabat.

Men det er også en stress faktor for mig, fordi jeg har så svært ved at huske, at bippe mig ind og ud.

Til dem der ikke ved det, så er Rejsekortet et elektronisk billetsystem, der kan bruges til både busser og tog. 

Jeg tænker det er bilfabrikanterne der har opfundet det, idet det tilsyneladende kun er til for at forvirre passagerne, og skræmme dem væk fra de offentlige transportmidler????

😕

Når man stiger på skal man bippe sig ind, ved at holde kortet hen til en kortlæser, og når man skal skifte transportmiddel skal man bippe sig ind igen. Først når hele rejsen er slut, skal man bippe sig ud. 

Ikke alene, har jeg svært ved at huske det.

Men for at forvirre passagerne har man besluttet at når man skal med bus, sidder rejsekort læseren inde i bussen, men når man skal med toget, er kortscanneren på stationen. Ydermere ikke nødvendigvis på perronen. 

Her i Skive har de været så geniale, at sætte den oppe på gangbroen og mange passagerer får en ufrivillig løbetur op og ned ad trappen, og når ofte ikke toget. 

Det bliver værre.

Den instans, der ejer perroner og skinner, hedder Bane Danmark.

De har sat info standere op på alle togstationer i Danmark.

Hvilket jo er meget smart. 

Med mindre der sker et nedbrud, så alle skærmene viser forkert, og højttaler informationerne også er forkerte. 

Det var så i torsdags.

Lad mig sige, det gav en anelse forvirring, på Århus Banegård. 

I Skive var det direkte morsomt. "Hold øje med om du står på den rigtige perron" blev der sagt i højttaleren. Der er 1 perron!!!

😂

Ny bostøtte

En ny virksomhedsstruktur på Autisme Center Skive har gjort, at personalet skal arbejde på flere forskellige afdelinger, og på forskellige tidspunkter af døgnet. 

Jeg ved egentligt ikke, hvad det skal gøre godt for. 
Men jeg ved, at det er ikke til gavn, for borgerne.
Og at det er en stor belastning for personalet.
De kan ikke finde ud af, hvor de skal være, på hvilket tidspunkt, hvilket betyder at de somme tider glemmer at komme, eller møder op et forkert sted. 
Samtidigt, er det svært, at få skiftende arbejdstider, til at hænge sammen med familieliv. 

Det betyder, at vi hele tiden skal forholde os til nye personaler. 
Og de skal sætte sig ind i mange flere borgeres individuelle behov og handleplaner. 
Det er kort sagt noget rod.

I de seneste 5 år, eller deromkring, er der kommet en masse ændringer i den struktur, der fungerede upåklageligt indtil da. Og kun meget lidt af det, har været nødvendigt, eller godt for os.

Jeg gider ikke forholde mig til hvordan, hvorfor og hvem, der tager disse tåbelige beslutninger.
Jeg ved bare, at det at der hele tiden er ændringer, føles meget kaotisk.
Der er hele tiden noget nyt, at forholde sig til, og det er autister generelt ret dårlige til!!!

Det jeg egentlig vil sige, er at jeg forstår godt, at min tidligere primære bostøtte har sagt op.
Jeg ville heller ikke finde mig i, at arbejde på de vilkår, hvis jeg var pædagog.
For dem er det heldigvis kun et arbejde, vi andre lever med autisme 24/7/365.

Han er den bedste ven og kontaktperson, jeg nogensinde har haft!!
Og jeg vil ham det bedste, det er desværre bare ikke her i firmaet.

Min nye bostøtte er fin, og vi skal nok få et godt samarbejde.
Men det er selvfølgeligt ikke det samme.

Man må forholde sig, til de ting, politikerne og lederne i socialforvaltningen og autismecentret beslutter. Jeg har desværre ikke evner eller kræfter, til at gå ind i politik. 

En ny hverdag venter, men sikker vil jeg aldrig kunne føle mig mere.
Jeg har oplevet så mange skift og strukturændringer, at jeg bare tager en dag ad gangen.

Jeg har lært, at være taknemmelig for det jeg har i dag, for der er ingen garanti, for at det er der i morgen. 

Total forvirring

I tirsdags lovede jeg min kontaktperson, at jeg ville blive klippet, senest fredag, da jeg har måttet ændre tiden 4 gange, og efterhånden var blevet temmelig langhåret.

Han havde ligefrem truet mig med, at han personligt ville klippe mig med en hækkesaks, og den slags må man jo ta' alvorligt!!

;-))) 

Da jeg har svært ved at komme afsted selv, skulle det være på et tidspunkt, hvor jeg kunne blive kørt af en personale, og det kunne så kun blive i dag kl 15.00. 

Jeg havde talt med dagens støtteperson i telefonen, og vi havde smsset, og jeg havde fået indtryk af at vi havde en klar aftale, om at hun "bare" skulle køre mig hen til frisøren, og at jeg var på egne ben derefter. 

Jeg havde således planlagt, at tage videre fra frisøren, hen i motionscentret, der ligger tæt på, og jeg havde planlagt at købe et par ting, i en håndarbejds-butik til sidst. 

Da pædagogen kom, viste det sig, at hun forestillede sig at ta' med til frisøren, og at vi skulle hjem og lave vores sædvanlige ting bagefter. 

Der blev jeg lidt forvirret, men det blev værre...

Frisøren havde tilsyneladende en dårlig dag. Hun brugte dobbelt så lang tid som hun plejer, på at klippe mit hår, og hun klippede mit pandehår 4 gange (fire!!) med bittesmå bevægelser, så jeg fik en masse hårstøv i øjnene. 

Det klør stadigt, ligesom pollen. 

Rutinebrud kan være svære, når man har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, men her var der tale om at pædagogen frisøren og jeg havde helt hver vores dagsorden - min tålmodighed var på en svær prøve - og sansemæssigt blev jeg udfordret af både en føntørrer i mega lang tid og en grundig støvsugning - foruden den almene forvirring.

Humøret fejler skam ingenting, jeg er bare totalt brugt, og det kunne pædagogen godt se.

Turen i motionscentret må altså blive i morgen. 

Nu er jeg også ret sulten, og det hjælper heller ikke på situationen.

I aften står der vist en beroligende gåtur på programmet, og så tidligt i seng!!

:-D

I morgen venter.... trommehvirvel.... en tur på posthuset, og pakken er ankommet. 

Men jeg er beredt, hvis der skulle ske forviklinger --- men kan man misforstå konceptet at hente en pakke??

;-)))