tirsdag den 23. april 2013

Det går bedre...

... med at holde orden i lejligheden.





Det er blevet en mere "naturlig" del af mine rutiner, spontant at rydde op efter mig selv.

Bare sådan en lille vane, som at tørre håndvasken af, når man har brugt den, er en ting som jeg har skullet øve mig i at huske.




Det samme med papiraffald.

Jeg skriver utroligt meget i hånden, og smider stort set halvdelen af notaterne ud.
Jeg kan sidde og skrive i flere timer, for det er min måde, at få tankerne ud af hovedet på, og jeg gemmer dem ikke, med mindre det skal bruges senere, eller er en del af min dagbog.

Før efterlod jeg tit en masse papirkugler på bordet, og irriterede mig over at der ikke var plads, når jeg skulle bruge det til noget andet, eller at det rodede når det kom gæster --- men nu har er det blevet rutine, at hver gang jeg rejser mig op, så går jeg hen til papirkurven med kuglerne.





Til gengæld vasker jeg ikke tøj selv mere, det er sammen med personalet.

Men det har en anden årsag --- nemlig at jeg skal passe bedre på mit tøj, så det ikke bliver slidt så hurtigt, så vi har valgt at det skal tørres på et stativ i lejligheden.
Men så kan jeg ikke selv vaske, da jeg ikke kan løfte det våde tøj op af trappen.

Før plejede jeg at tørre i tumbleren og lægge det sammen nede i kælderen, og så bar personalet kurvene op næste dag.
Man kan ikke vente, med at hænge vådt tøj op, til næste dag, så krøller det jo.




Men grunden til jeg skriver om vasketøjet, er jo at ved at lægge en opgave fra sig, så er der plads til, at jeg kan træne en anden ting, og det er selv at lave mere mad.

I går lavede jeg chili con carne, en ret som jeg har lavet mange gange og har god erfaring med --- og i dag skal jeg prøve at lave en ny ret, nemlig laks pakket ind i folie, med gulerødder, løg, tomat og citronskiver, og så skal jeg ha' salat til.
Min bostøtte har forklaret mig hvordan man gør.




Jeg har valgt at sige til mig selv: "Camilla, nu træner du 1 ting ad gangen!"

Fokus nu er madlavning, og hvis jeg bliver for træt efter aftensmaden, så er det OK at vente med opvasken til dagen efter, bare det er skyllet af og stillet pænt på bordet.

Skt. Georgs dag

I dag er det skt. Georgs dag, også kendt som den internationale spejderdag.

Derfor bærer jeg spejderemblemet på min bluse, hvilket man opfordrer alle spejdere i verden, til at gøre denne dag.





Men faktisk tog jeg en vigtig beslutning i sidste uge, idet jeg erkendte at jeg alligevel ikke var parat til at begynde som spejdermedhjælper igen.

Jeg er for træt onsdag aften, fordi jeg har en "lang" dag om tirsdagen, med dagbeskæftigelse, bostøtte og klub.  

lørdag den 20. april 2013

Seje sandaler


Bamsetræf






Buller hilser på sine nye venner.




Kyllingen havde endnu ikke fået et navn, men Blomst og jeg blev enige om at kalde hende Tot.
Hvad andet kan man da hedde, med den frisure???
Vi har dog ikke fået hende døbt endnu.




De to veteraner til højre hedder Snuske (aka Tigermis) og Lotte.
Bemærk Snuskes halsbånd, det fik han første gang han var med på spejderlejr.

fredag den 19. april 2013

Lidt pral






Jeg vil tillade mig at prale lidt.
;-)))




Jeg bliver vejet og får en peptalk, en gang om måneden, hos en rigtig sød sygeplejerske i mit lægehus.
Det er nødvendigt, fordi min vægt i flere år bare er gået opad.

På 10 år har jeg taget 25 kg. på, så jeg vejer 111,4 nu og det er altså liiiiige i overkanten.  




Men nu er det endelig vendt.
De sidste tre gange, har vægten vist små fremskridt.

Det er jeg smadder glad for!!

fredag den 12. april 2013

Uden net

Da min netforbindelse derhjemme er nede, kommer der ikke et Dagens tema i dag.
Jeg beklager. 

torsdag den 11. april 2013

Dagens tema --- de to tosser

Overlægen gik stuegang på tosseanstalten, og nede i ergoterapien mødte han en patient, der var i færd med at lægge sidste hånd på et dukkehus.




Overlægen spurgte, om tossen ville sælge det, men han svarede at det kostede 1 million kroner.
Det mente overlægen var for dyrt.




Næste dag spurgte overlægen igen ang. dukkehuset, men patienten fortalte at det var solgt til anden side.
Overlægen sagde forbløffet "var der virkelig én der ville gi' en million?"
Patienten svarede "næ, men jeg byttede med Johansen på stue 3, han havde to kanariefugle til 500.000,- stykket!!"

onsdag den 10. april 2013

Dagens tema --- hunde

En dag læste Henning i avisen, at man kunne vinde 1.000.000 kr. i en konkurrence, hvor man skulle fremvise det mest unikke kæledyr.
Da han havde en talende hund, så mente han, at det ville være en smal sag.

Men på konkurrencedagen nægtede hunden at tale, selv om Henning lokkede med de bedste godbidder.

Til sidst åbnede den dog munden og sagde "Faktisk er det Henning, der er kæledyret!!"

Så vandt hunden millionen og købte sig et luksus hundehus, og Henning fik ingen penge, og nu havde han heller ingen hund.
;-)))


tirsdag den 9. april 2013

Gåture
















Jeg er begyndt at gå ture igen, efter en lang periode, hvor jeg ikke rigtig har haft overskud til det.

For mig er 5-7 km en passende længde, afhængigt af føret, men i går gik jeg 8,76 km . Det var lige i overkanten, efter en 5,90 tur i fredags, hvor jeg gik i et par ret dårlige støvler (fandt jeg ud af undervejs) så mine fødder er ret ømme nu.





Billederne her er et par år gamle, men naturen ved ådalen er stadig lige så smuk.





I øvrigt har jeg endelig fundet en måde, at lave mavebøjninger på, hvor jeg ikke spænder for meget i nakken og får ondt.

Når jeg holder benene oppe, som på billedet, i stedet for at sætte hælene i gulvet, flyttes mit fokus fra nakken. Det er bare et lille trick.




Dagens tema --- elefanter

Der var engang en dansker, som ville rejse ind i Sverige med sin elefant.
Men tolderen sagde, at man måtte ikke ta' elefanter med over grænsen.

Så gik manden hen og købte fire rugbrød, og spændte dem under elefantens fødder, og derefter gik han tilbage til grænsen.

Tolderen sagde: "Har jeg ikke sagt, at du må ikke ta' den elefant med???"

Danskeren svarede: "Må jeg da ikke selv bestemme, hvad jeg vil ha' på mit brød???"

mandag den 8. april 2013

Dagens tema --- skildpadder




Der var engang en lille skildpadde, som klatrede op i et træ, sprang ud, baskede med poterne, og faldt ned med et brag.
Det gentog sig 100 gange.
Så kikkede stæremor på stærefar og hviskede "tror du ikke vi skal fortælle Knud, at han er adopteret?"
















Der var en konkurrence på pubben, om hvem der kunne drikke mest.
Kaj vandt, og fik en levende skildpadde i præmie.
Næste uge vandt Kaj igen, og fik en islandsk sweater.
Kaj spurgte "kan jeg ikke få samme præmie, som i sidste uge?"
Bartenderen sagde "hvad fik du da?"
Kaj svarede "en meget stor, men lidt for hårdt ristet burger!!"





Hvis du kender flere vitser om skildpadder, så vil jeg gerne høre dem.

fredag den 5. april 2013

Enhjørninger


Jeg ved godt, at påsken er slut...

... men jeg synes alligevel lige, du skulle ha' et billede af min påskedekoration, inden jeg piller den ned fra vinduet.











Jeg er også helt vild med fuglen her under.
Den er fra Fakta, og kostede vist 10-15 kr.
Pinden sad lidt løst, men det kan man jo løse med en klat lim.






 
 

torsdag den 4. april 2013

Lock-out --- en anledning til eftertænksomhed

Jeg erkender fuldt ud, at lærernes lock-out medfører en masse problemer, i forhold til at skaffe børnepasning, men også i forhold til at de sædvanlige hverdagsrutiner bliver brudt.


Jeg gik ud af skolen i år 2000, så jeg er ikke part af den nuværende situation.
Men lock-outen giver mig alligevel anledning til eftertanke.





Man siger, at børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, har brug for forudsigelighed.
Det har jeg altid ment, var noget XXXXXXXXX vrøvl!!
Vi har brug for struktur og tryghed, men forudsigelighed er et bandeord, i min terminologi!!





Det er ganske vist oftest nemmere for forældre og personale, når alting kører efter et foruddefineret skema.
Men det er at gøre de diagnosticerede en stor bjørnetjeneste --- for når skemaet ikke kan gennemføres, vælter deres verden fuldstændigt.

Kort sagt har de gode vaner, udviklet sig til tvangstanker hos den diagnosticerede person.





Personer med autisme eller andre former for gennemgribende udviklingsforstyrrelser er ikke født med angst, oftere end andre børn --- men de kan meget let udvikle OCD = tvangstanker og tvangshandlinger, som tillæg til autismen.

En af de vigtigste opgaver for forældre og personale er netop at hæmme denne negative spiral.





Det er virkelig en udbredt misforståelse, at valget står mellem stram struktur og total ligegyldighed, når man skal hjælpe en person med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, med at tilrettelægge sin hverdag.

Kunsten er at skabe en balance, så der på den ene side opnås en tilstrækkelig høj grad af tryghed, opbygges gode vaner, indlæres selvforvaltning og på den anden side arbejdes aktivt for at hæmme at "særinteresser" og tvangstanker overtager styringen.




Dagskemaet eller ugeplanen er en god hjælp, men det mister sin funktion, hvis hver dag/uge er nøjagtigt ens.

Så giver det slet ingen mening, at have det --- med mindre målet udelukkende er, at den autistiske person skal lære fysisk at gå hen til sin tavle, og udføre den motoriske bevægelse at sætte et kryds eller lægge et piktogram i en kasse, hver gang en ny aktivitet begynder.
I så fald ville jeg overveje et mere målrettet træningsprogram, hos en fysioterapeut. ;-)))





Hvis "Jens" har opbygget den indgroede vane, at han skal i bad kl. 8.07 præcis, og ikke 20 sekunder før eller senere hver morgen, så er man allerede på et skråplan, inden dagen er begyndt for alvor, for der kan være rigtig mange grunde til at det ikke kan lade sig gøre, fx at en anden person er på et langvarigt WC-besøg eller at vandværket har lukket for forsyningen.

Med en dårlig start, er der rigt grundlag til at resten af dagen "går i ged for Jens",og hvis de 10 næste punkter på skemaet er lige så rigidt fastlagte, så forstærker det bare hans påførte angst.





Men forældre/personale skal jo ikke bare sige "nye regler i dag!!" men bruge skemaet som det netop er beregnet, som formidler. "Se her Jens, du kommer i bad i aften, i stedet for i morgen tidlig, for vi skal køre far på arbejde, inden du skal i skole."

Jo flere gange "Jens" oplever små  ændringer i sin hverdag, des mere lærer han at stole på de voksne og sit skema, i dette tilfælde stole på at han nok skal komme i bad og lege med badeanden.

Jo flere gange "Jens" har oplevet små ændringer, des nemmere bliver det, at klare en større ændringer, den dag den opstår, fordi han simpelthen er blevet trænet i at være mere fleksibel og dermed klare større udfordringer. Det kunne fx være ikke at kunne komme i skole, pga. en lønkonflikt, eller pludseligt at skulle på skadestuen.





Det korte af det lange er altså --- at personer med gennemgribende udviklingsforstyrrelser skal lære fleksibilitet.

Det skal være en del af skemaet, hver dag, at ting skifter plads og at man prøver noget nyt mindst et par gange om ugen, uanset hvor svært handicappet man er.

Man skal selvfølgelig begynde i det små --- det kan være bittesmå ting, 8 ærter i stedet for 7, men forandringerne skal være der, hver eneste dag.  




For forældre/personale kan det være meget en hård kamp i begyndelsen, men I gør den diagnosticerede en stor tjeneste, når I lærer ham/hende fleksibilitet, indenfor trygge rammer.





Nogle forældre/personaler er meget udbrændte, og for jer kan det måske virke som en større gevinst, at når fleksibiliteten er indlært, vil den diagnosticerede person med al sandsynlighed blive mere tryg i sin hverdag, og dermed nemmere at omgås --- foruden at det faktum at tvangstankerne ikke længere styrer så meget, vil betyde at der er mere "frirum" til indlæring af nye færdigheder.

Det vil også betyde, at I får mere overskud til at hjælpe den diagnosticerede videre i livet, og dermed når han/hun meget længere, og I får også selv mere "frirum."





Lock-out







Jeg er for længst gået ud af folkeskolen/specialskolen, men jeg vil alligevel lige sige, at jeg arbejder på et indlæg om lock-outen, og om hvad den betyder for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, i et lidt større perspektiv.





Men det tager nok lidt tid at skrive indlægget, så hav tålmodighed, jeg vil bare lige sige, at det er altså på vej!!

onsdag den 3. april 2013

"Flad"

Jeg er lidt "flad" i dag.

Det er nok fordi jeg savner Stampe, og det gør Bibsen også, kan jeg fornemme.
Hun ligger meget i kaninburet, og går stille rundt og leder efter ham.  





Jeg er chokeret over, at det gik så hurtigt.
Pludselig lå Stampe bare død, kun 2½ år gammel.





Jeg ved det jo ikke, men måske har hans død haft noget at gøre med det faktum, at han bed i antennekablet for ca. 14 dage siden.
Han virkede godt nok ikke påvirket af det, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det var det han døde af.
I så fald var det jo min skyld, fordi jeg ikke havde sikret ledningerne ordentligt.





Men det hjælper jo ikke at spekulere, for det kommer Stampe ikke til live af.
Nu skal vi videre.

Der er mange, der har spurgt om jeg vil ha' en ny kanin.
Det har jeg ikke lyst til, for vi kan jo ikke være sikre på, at Bibsen vil acceptere et nyt familiemedlem.
Nu skal hun ha' lov til at være i centrum.

Rainbow Bridge


Rainbow Bridge




Just this side of heaven is a place called Rainbow Bridge.

When an animal dies that has been especially close to someone here, that pet goes to Rainbow Bridge.
There are meadows and hills for all of our special friends so they can run and play together.
There is plenty of food, water and sunshine, and our friends are warm and comfortable.

All the animals who had been ill and old are restored to health and vigor; those who were hurt or maimed are made whole and strong again, just as we remember them in our dreams of days and times gone by.
The animals are happy and content, except for one small thing; they each miss someone very special to them, who had to be left behind.

They all run and play together, but the day comes when one suddenly stops and looks into the distance. His bright eyes are intent; His eager body quivers. Suddenly he begins to run from the group, flying over the green grass, his legs carrying him faster and faster.

You have been spotted, and when you and your special friend finally meet, you cling together in joyous reunion, never to be parted again. The happy kisses rain upon your face; your hands again caress the beloved head, and you look once more into the trusting eyes of your pet, so long gone from your life but never absent from your heart.

Then you cross Rainbow Bridge together....

Author unknown...

tirsdag den 2. april 2013

Farvel Stampe!! ;-(((






Stampe døde i nat.
Han blev ca. 2 ½ år gammel.



Jeg ved ikke præcis hvornår eller hvordan, men da jeg vågnede i morges, lå han ude ved kattebakken, og var død.

Først så det ud som om han trak vejret, men det må have været en refleks fra vinduet der blinkede på hans mave, for da jeg prikkede til ham med min hårbørste var han helt stiv.




Heldigvis kom der en personale ca. 8.45, og han kunne køre mig ud til dyrehospitalet, hvor vi afleverede Stampe til kremering. Det var godt, at bostøtten var i bil i dag.




Bibsen kan vist godt mærke, at der var/er noget galt, for hele dagen i går gik hun og mijavede på en helt anden måde, end hun plejer --- og nu hvor Stampe er væk, har hun lagt sig til rette i hans bur, og ligger helt stille, nærmest andæktigt.

Somme tider kan dyr fornemme noget, som vi mennesker ikke kan.




Jeg er selvfølgelig også påvirket af situationen, men jeg skal nok klare mig.

Selv om jeg selvfølgelig godt kan huske, at jeg fandt ham død, så tænker jeg ikke på det --- men derimod på de gode oplevelser, Stampe og jeg havde sammen.

mandag den 1. april 2013

Digte

Jeg søger digte om, hvad forår og blomster gør for mennesker.
Fx at man bliver glad, når solen skinner, man får minder frisket op el. lign.




Digtene skal bruges til en collage, som jeg er ved at lave med blomsterbiller, klippet ud af ugeblade mv. Jeg regner med, at den skal hænge i mit soveværelse.

Krea-projekter

Jeg har rigtig mange uafsluttede kreative projekter liggende.

Det har stresset mig en del, og i forvejen var jeg jo stresset pga. det med dagtilbuddet og skift af personale i bostøtten.




Så nu har min ene bostøtte (fremover kaldet A her på bloggen) og jeg lagt en plan, for hvordan jeg kan håndtere de mange bolde, jeg har i luften.

Vi er blevet enige om, at i det næste stykke tid, koncentrerer jeg mig om mine papirklip og om mit strikkede tæppe.
De andre ting --- patchwork, broderi mm. --- må vente, til tæppet er strikket færdigt.




Papirklippene skal være små og simple, ikke store projekter.
Så har jeg større chance for succes med det.

Tæppet er også ret simpelt, der behøver jeg ikke tænke ret meget.




For tiden laver jeg kun ting til mig selv + til gaver.
Jeg kan ikke overskue at lave bestillinger til netbutikken, så jeg har lukket den midlertidigt.