onsdag den 13. juli 2011
Bibsen - bedre end tusind "lykkepiller!"
Den 14. december 2010 fik jeg et af mine allerstørste ønsker opfyldt, idet jeg fik en kat.
Jeg kunne selvfølgelig bare have anskaffet et kæledyr tidligere, men jeg ville vente til både jeg selv, min mor og mine støttepersoner syntes jeg var parat til det.
Og i slutningen af 2010 blev det så.
Min kat hedder Bibsen, og hun er født den 20. august 2010.
Jeg købte hende på et af Dyrenes Beskyttelse's internater.
Det er en rigtig god måde at få kat på, fordi de har meget forstand på dyr, og kan vurdere om katten passer til sin kommende ejer.
Samtidigt får man en kat der er sund og rask, harmonisk samt dyrlægeundersøgt, neutraliseret og øremærket. Plus man redder en sød kat fra at blive aflivet, og man støtter Dyrenes Beskyttelse's arbejde, bl.a. med dyrevelfærd.
Alt dette får man for kun 550 kr.
I mit tilfælde var det vigtigt at katten kunne trives alene i en lejlighed, for vi har kun lov til at have én kat, her i boligforeningen, og katten kan jo ikke selv åbne dørene og komme ind gennem opgangen, hvis jeg lukkede den ud.
Bibsen betyder rigtig meget for mig!
Før var jeg tit ked af det, men nu har jeg Bibsen til at trøste mig.
At sidde med en spindende kat i skødet, er bedre end tusind "lykkepiller!"
Det betyder også meget, at jeg har én at komme hjem til, og at jeg har nogen at være omsorgsfuld overfor. Det er rart at få ros for, at jeg passer hende godt, og rart at jeg kan leve op til et ansvar.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar