mandag den 8. februar 2021

Stille hverdag

 Livet går stille og roligt, her på Pølletoften. 

(Det kalder Morten og jeg den vej, jeg bor på.)


Morten og jeg kan heldigvis stadig ses, på trods af corona-pandemien. 

Togene kører, men de må kun besætte hver anden plads, så det kan være lidt svært, at få en billet til den afgang man ønsker. Der er vi heldigvis forholdsvis fleksible.


Vi er sammen hver weekend, og ofte mere end det. 


Vi hygger os bare hjemme hos ham eller mig. Der er jo ikke meget, man kan foretage sig, når spisesteder, kultursteder og butikker er lukkede. Det er OK, men vi glæder os til vi kan komme ud at spise igen, eller i biografen. 


Af og til besøger vi hans mor og stedfar. Det er hyggeligt. 


Idavang har stadig åbent, bare med nogle andre regler end normalt, for at vi kan holde afstand og god hygiejne, og alt det dér man nu skal, pga. corona. Det er blevet hverdag for os, at vi fx skal sidde på faste pladser, at vi ikke selv må tage mad fra rullebordet osv. og ikke mindst at hver gruppe skal blive i sine egne lokaler. Personligt er jeg kun blevet positivt påvirket af ændringerne. Jeg synes det er rart, der er lidt mere struktur, end der var før. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar