Men jeg må sige, jeg finder det en anelse morsomt, at jeg fik brevet så få uger, efter jeg købte mit keyboard.
;-)))
Jeg ved ikke så meget om det endnu, og ikke præcis hvornår det bliver.
Men jeg ved, at projektet vil indebære, at jeg skal pakke alle mine ting ned, og flytte ud af lejligheden i en uges tid.
Der skal nemlig sættes 2 lag gipsplader op i loftet --- og gips støver jo som bekendt en del --- og håndværkerne skal også kunne komme rundt, uden at ødelægge noget, med de forholdsvis store plader.
Jeg fik et chok, da brevet kom, for jeg syntes det lød meget voldsomt, især det med at alt skal pakkes ned.
Men det hjalp meget, at en af bostøtterne var med mig til beboermøde.
Hun lovede at personalet vil hjælpe mig.
Vi har også været hos lægen, og snakke med hende om, hvad jeg kan gøre, hvis jeg bliver angst og føler det hele er for svært --- for jeg har det tit svært med forandringer i hverdagen, hvad enten de er midlertidige eller permanente.
Lægen valgte at sætte mig lidt op i medicin.
Jeg fik nemlig i forvejen et angst-dæmpende præparat, der hedder Lyrica, og nu er jeg sat op fra 75 til 150 mg hver aften.
Det er dejligt, at personalet og lægen er med mig, igennem hele forløbet.
De forstår heldigvis, at det er svært for mig.
Jeg har besluttet, at jeg vil give mig selv nogle små udfordringer.
Jeg begyndte i mandags.
Der tog jeg ind til byen selv.
Det er jeg ikke så vant til selv, men jeg klarede det fint, først i banken og så i Matas.
Tirsdagens udfordring var at bowle.
Jeg har tit været med klubben ude i bowlinghallen, men jeg havde ikke bowlet siden 2012, da jeg syntes det var svært, når vi var så mange sammen.
Men i tirsdags gjorde jeg det, og fik ca 60 point.
Onsdagens udfordring var at invitere en ven på besøg.
Han kommer muligvis på søndag.
I dag er udfordringen at sende et brev til Sydafrika, til en ny penneven.
Når man bliver vant til at klare små udfordringer hver dag, så bliver man nemlig mere rustet, til at kunne klare en større udfordring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar