Sært?

Jeg har en såkaldt særinteresse, eller med et fint udtryk: En interesse som er atypisk i forhold til indholdet, formen eller intensiteten.

Det er et projekt i tankerne, og jeg ved godt at det er en urealistisk ide.
Men alligevel tænker jeg meget på, hvordan det skulle føres ud i livet, hvis det nu var...


Kort sagt handler det om, at jeg gerne vil skabe bedre vilkår for mennesker med fysiske og/eller psykisk handicappede, i et bestemt østeuropæisk land.

Det skal gøres ved bl.a. at oprette handicaphjem --- og ikke mindst et seminarium der skulle uddanne personalet --- og det hele skulle financieres af en sponsororganisation, med private mennesker, institutioner og virksomheder som sponsorer.
Altså på samme måde som f.eks. SOS Børnebyerne fungerer.


Men som sagt, projektet er ren utopi.
Alligevel fylder det rigtig meget i mine tanker.


Lige før sad jeg f.eks. og tænkte på de mennesker jeg kender, med forskellige typer handicap, og forestillede mig hvordan de ville skulle bo og hvad de skulle beskæftige sig med.

På andre tidspunkter fantaserer jeg f.eks. om hvordan bygningerne skal se ud --- eller hvor stor en procentdel af beboerne der vil få brug for en hospitalsseng, frem for en almindelig seng.

Og sådan planlægger jeg ned til mindste detalje.
Nå ja... så prøver jeg også at lære sproget, ved hjælp af en CD-rom.


Jeg kan ikke finde ud af, om min særinteresse er god eller dårlig for mig.


Altså tanken om at ville hjælpe andre er jo helt fin.

Men det kan jo ikke lade sig gøre i virkeligheden, så hvorfor ikke slå ideen ud af hovedet, og bruge kræfterne på noget, der rent faktisk ville kunne lykkes?


Jeg vil gerne vide, hvordan andre med Asperger håndterer deres såkaldte særinteresser --- og om der overhovedet er nogen, der har den slags store hjernespind.

Så kom frisk, og byd ind med din mening og erfaringer!!!