Jeg har en hel masse overskud her i dag, og har egentlig været ret frisk i weekenden.
Jeg har jo altid haft svært ved at komme op om morgenen, men nu har jeg fundet det perfekte vækkeur.
Kæresten kan kalde 20 gange, uden at jeg kan tage mig sammen til at stå ud af sengen, men Lucky behøver kun slikke mig i ansigtet én gang, for det er så ubehageligt at jeg reagerer med det samme.
Men samtidigt er det jo dejligt at hunden er glad og vil sige godmorgen på sin egen måde.
Både lørdag og søndag var jeg oppe ved 10-tiden (det er tidligt for mig i en weekend) og i dag var jeg oppe 8.15.
I dag ---- her henne på Idavang --- begyndte jeg at flette en pung af lyseblå chipsposer.
Det sad jeg med i ca. 50 minutter i formiddag, og en halv time over middag.
Det er nogenlunde den tid jeg kan koncentrere mig ad gangen.
Desuden har jeg gjort lidt rent i grupperummet --- det gør jeg hver mandag eftermiddag --- og resten af tiden har jeg siddet ved computeren.
Når jeg kommer hjem vil jeg ta' Stampe med ind i sofaen og begynde på et nyt strikketøj.
Kæresten og jeg har aftalt at se Twin Peaks på et tidspunkt, det kan være det også bliver i dag.
Ugen er startet godt, og jeg har på fornemmelsen at den nok skal fortsætte sådan!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar