tirsdag den 29. oktober 2019

Tirsdag. ( Del 1. )

Jeg fik lyst, til at fortælle jer, om en helt almindelig tirsdag.

Tit skriver jeg om et bestemt emne, men hvordan ser min hverdag egentlig ud??

*

I dag var jeg oppe ved 8-tiden.
Mit vækkeur ringer kl. 7.40, men jeg lå lige lidt længere. 



Jeg vågner altid med en sang i hovedet, eller en vittighed.
Det er det første, jeg tænker på, om morgenen.
I dag var det "Min Kat Den Danser Tango."
Måske har jeg drømt noget om katte, uden jeg kan huske det??

Jeg børstede tænder, og var på toilettet, men jeg gjorde ikke noget særligt ud af mig selv.
Jeg børstede først håret, og satte det i en hestehale, lige inden jeg skulle afsted på arbejde.
Jeg har næsten altid hestehale.

Da jeg havde overstået det mest nødvendige på badeværelset, tog jeg min dyne med ind på sofaen.

Jeg synes ikke, den mysli jeg har købt, er god.
Men det er nok bare min autist-hjerne, der er lidt for aktiv, og tænker over noget, som neurotypiske personer, ikke ville lægge mærke til. 

Problemet er, at de forskellige ingredienser i myslien, opfører sig forskelligt i skålen.
Havregrynene og de andre tunge ting, synker til bunds, men de puffede ris og tørrede bær flyder ovenpå. Så er det svært, at fange med skeen. 

Men jeg spiste en portion af den alligevel. 
For det er vigtigt at spise, og jeg havde ikke noget, der var bedre i huset. 

Inden jeg spiste, tog jeg min medicin. 
Jeg får 4 piller om morgenen. Det er, blandt andet, ADHD-medicin.


Jeg glemmer tit at spise om morgenen, og i løbet af dagen.

Jeg har lavet nogle skilte, til spisebordet og sofabordet, som skal minde mig om det. 



Imens jeg spiste, og bagefter, så jeg standup på DVD. 
Jeg spillede også The Sims Mobile, på min smartphone. 

Det er en gammel DVD, fra 2005.
Jeg købte den i Læsehesten, en butik der bl.a. sælger og køber brugte film. 

Da klokken var lidt i ni, kom dagens morgen-bostøtte.

Hendes opgave, er at minde mig om morgenmedicin og mad ( hvilket jo var klaret i dag ) guide mig i, hvilket tøj der passer til vejret, og vurdere om jeg ser præsentabel ud.

I dag rådede hun mig, til at tage en langærmet bluse på, over min T-shirt, og til at tage hue og vanter på.

Vi skulle egentligt også vaske op, og lufte ud, men det glemte jeg.
Det betyder ikke, at jeg ikke gad. 
Jeg glemte det bare, fordi vi faldt i snak. 

Men det allervigtigste, er at morgen-bostøtten skal følge mig på arbejde.
Det er et dagtilbud for voksne autister m.v., men mange af os, kalder det for vores arbejde. 
Jeg gør i hvert fald, for jeg tager mine "små" opgaver seriøst, på samme måde som hvis det var reelle arbejdsopgaver. 



Jeg skal møde kl. 10.00, men i dag kom jeg 1 minut for sent.
Det gør ikke noget. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar