... har sjældent min interesse.
Det betyder, på ingen måde, at jeg er ligeglad med andre.
Jeg vil selvfølgeligt gerne, at alle har det godt.
Jeg har det bare bedst, og er mest tryg, når alle omkring mig kender til min autisme, og det er folk som jeg kender.
Mit udgangspunkt for mit liv og min hverdag, er så forskelligt fra det "normale" at jeg ikke kan sætte mig ind i, hvordan de "normales" liv er, og ikke mindst, hvad de tænker på.
For mig er det "normaliteten" der er fremmed og ukendt.
Jeg kan godt tale snakke lidt med folk i toget, og sådan.
Men jeg tror ikke, jeg vil være i stand til, at udvikle et rigtigt bekendtskab, med nogen, der ikke kender til autisme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar