Tak!!!

I går morges, var jeg fuldstændigt stiv i skroget, da jeg vågnede - især i mine ankler.
Jeg satte mig bare hen i sofaen, og regnede ikke med at jeg skulle andet, hele dén dag.

Men jeg er virkeligt glad for at min morgenhjælper fik mig overtalt, til at tage afsted!

Jeg har nemlig hjælp af en personale - på alle hverdage - til at komme op, blive vasket og få tøj på, få morgenmad og medicin - de ting, man nu skal om morgenen - så jeg kan komme afsted til mit dagtilbud.

Det hjælper mig rigtig meget, for jeg vil jo gerne afsted. Det er bare meget svært for mig om morgenen, at overskue at komme i gang med dagen. Jeg har ingen kræfter, hverken fysisk eller psykisk, til at sparke mig selv i gang - og så er det rigtig godt, at der kan komme én og hjælpe mig.

Jeg gyser, når jeg tænker på, at uden morgenhjælpen ville jeg blive totalt isoleret, og ligge i min seng hele dagen. Jeg ville aldrig komme nogen steder hen, og ville forsumpe totalt.

Tænk på hvor meget samfundet kunne tjene, hvis de psykisk syge, med behovet, fik hjælp om morgenen.

Så ville mange flere kunne tage en uddannelse og komme i arbejde (og ikke mindst fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet) - færre ville være ensomme, deprimerede og f.eks. begynde og drikke - færre ville være ianktive og overvægtige - ja rigtig mange ville få et bedre liv, og være mindre afhængige af dyr medicin og behandling!!!