... med at stresse!
Jeg har været meget stresset, i det seneste stykke tid.I samme periode har jeg stort set ingen bundne opgaver haft.
Mit kaos sidder indvendigt.
Det er som om jeg har en lille, grim, nisse siddende på skulderen.
Altså, jeg ved godt at der ikke er nogen nisse - det er bare for at forklare situationen, at jeg kalder det sådan.
Men som der står på Psykiatrifondens ungdoms website så handler det om, hvordan jeg tænker, og ikke bare om hvad jeg gør.
Hvis jeg hele tiden sammenligner mig selv med andre, så får jeg det let dårligt med mig selv.
Man kan ikke måle sit livs værdi, ved kun at se på de resultater, man har opnået.
Langt det vigtigste er nemlig, at tænke på hvordan man har haft det imens.
Jeg har været meget fokuseret på, at jeg "skulle" nå en masse ting, for at jeg ikke virkede doven, i sammenligning med andre mennesker.
Nuvel, jeg får da lavet en masse praktisk, men jeg får det ikke bedre i mit hoved, af at være mere produktiv, og jeg bliver træt alt for hurtigt, og når slet ikke at nyde resultaterne af mine anstrengelser.
Nu er jeg ved at indse, at jeg ikke "behøver" være som andre.
Det er OK at jeg ikke kan så mange ting, som "de" kan, og at jeg ikke er så udholdende.
Bare jeg har det godt med mig selv og mit liv.
Nu tør jeg sige fra, både over for andre mennesker, og over for nissen.
Det er rart at kunne.
Så nu vil jeg smutte ind til kæresten, smække benene op og se om ikke han finder en god film til os!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar