I nat...

... kunne jeg ikke sove.
Da mine øjne endelig faldt i gik der kun et par minutter - så vågnede jeg ved at min lillefinger knækkede. Ja, sådan lød og føltes det, og jeg var overbevist om at den var brækket for 117. gang.


Jeg skulle jo til fys alligevel, og hun sagde at jeg skulle ned til lægen, for hun kunne ikke se hvad der var galt, når jeg tidligere havde haft et kompliceret brud.


Men der gik et par timer, før lægen havde tid, og da blev min finger mere og mere normal.
Så nu kunne jeg godt mærke, at den ikke var brækket, men lægen måtte stadig hellere så på den.


Hun kunne ikke sige præcis hvad der er galt, men mente det var noget med en bruskknude, som var opstået ved et tidligere brud eller da de opererede fingeren i 1994. Så er der ligesom pladsmangel, og derfor føles slaget ekstra hårdt.


Men nu skal jeg passe ekstra meget på med fingeren, for jeg må ikke få flere slag på den foreløbigt, da den ikke må brække igen.
Jeg fik jo et kompliceeret brud i 1994, som var flere år om at hele, da det brækkede op 3-4 gange undervejs, og siden har min finger været hævet og skæv.


Så jeg har fået en vældig fin plasterforbinding på, som jeg skal gå med i mindst 5 dage, så vil hun se mig igen.