Jeg har ikke haft så meget at fortælle, her på det seneste.
Men det går godt.
Jeg har ikke lavet så meget, bare hygget herhjemme, og lavet lidt papirklip.
Men jeg har også arbejdet lidt med min netbutik, for at tjekke varelageret.
Jeg mangler lige at ordne lidt, men jeg forventer at butikken åbner igen på fredag.
Jeg har fået to nye pennevenner --- Katrin fra Tyskland og Nicki fra Australien.
Men vi er ikke nået længere, end til at bytte adresser.
Vi vil skrive breve, ikke "bare" mails.
Jeg er også begyndt at skrive mere på SMS og tale i telefon, med nye bekendtskaber.
Det er dejligt, at der sker udvikling mht. mine sociale færdigheder, og mht. at turde tale i telefon, med folk jeg ikke kender så godt.
Jeg er også Facebook-ven med en del af mine "kollegaer" fra Idavang, og det giver en ny dimission til vores venskab, for der er mange, der "tør" mere, mht. at tage kontakter og lave aftaler, via nettet.
Det er svært for mange af brugerne, at henvende sig ansigt til ansigt, selv om de egentlig gerne vil.
Apropos Idavang, så har jeg fået mere tid derovre.
Nu har jeg tirsdag 10.00-11.45, hver anden onsdag 10.00-14.00 og hver fredag 10.00-11.45.
Jeg må gerne ankomme lidt før, og mandag og fredag må jeg gerne blive og spise frokost med de andre.
Tirsdag og onsdag kan jeg enten arbejde med computeren, eller tage mine egne kreative ting med, og det kan være kontoret har nogle opgaver til mig, fx hvis der skal sendes indbydelser ud til et arrangement, eller foldes brochurer om Idavang, eller andet kontorarbejde, der ikke indeholder personfølsomme oplysninger.
Om fredagen underviser jeg en autistisk fyr i at læse og skrive, og det går bare supergodt med det, han gør fremskridt hver gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar