torsdag den 1. september 2011

Jeg er skuffet


Jeg synes personalet er meget lidt forstående for tiden.
:-(

Jeg var til gymnastik i går, og det gik ad XXXXXXX til.

En af de andre brugere er hyperaktiv og støjende, og personalet kan/vil ikke disciplinere ham.

Derfor får han held med at gejle alle de andre gymnastik deltagere op, så der bliver et sandt kaos af folk der spjætter rundt og larmer værre end en hønsegård ved fodringstid.
Og personalet går med på det, i stedet for at forlange ro og disciplin.

Èn ting er at der er uro i salen. Det er et psykisk problem. Men hvad værre er, at selv om jeg står lige ved siden ad instruktøren, så kan jeg ikke høre hvad han siger.

Efter max. ti minutter brød jeg sammen.
Jeg var bare så skuffet, over at gymnastik timerne er blevet sådan.

Jeg kommer jo, fordi jeg virkelig gerne vil træne. Men så bliver det hele bare ødelagt af en overgearet fyr og af personalets manglende evne/vilje til at gennemføre undervisningen uden forstyrrende elementer.

Det fortæller jeg så, til tre personaler i går og én i dag.
Men jeg får ikke andet end en spand lort i hovedet!
Hvis ikke jeg kan acceptere, den måde, undervisningen foregår på, så kan jeg ikke gå til gymnastik!?
:-S

Det er længe siden, at jeg har været så ked af det!
For som sagt vil jeg virkelig gerne gymnastikken, imens ham den overgearede fyr kun kommer for at lave ballade.

Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor jeg bliver straffet, for det giver ingen mening i mit hoved.

Jeg gør alt hvad jeg overhovedet kan, for at være sød og venlig overfor andre, og jeg deltager engageret i undervisningen.
Men hvad er det værd, når ingen værdsætter det, men i stedet udråber den mest hensynsløse til helt???

2 kommentarer:

  1. Hej

    Det er mig, du er venner med inde på facebook. Jeg har selv diagnosen Infantil Autisme. Forstår godt at du er skuffet. Jeg kender godt, at man bliver skuffet, når tingene ikke går som håbet/forventet. Fx hvis jeg en dag har mange fejl i mine opgaver, bliver jeg også rigtig skuffet og føler det meget demotiverende. Men heldigvis kan jeg så tænke, at jeg skal arbejde meget med netop det, som er svært for mig, og så går det godt igen.

    Mvh
    Anne

    SvarSlet
  2. Det der er ikke din skyld, det kan være svært og have idræt sammen med andre, især når man skal sammenspille med andre, og samtidig skal koncentrere sig.
    Det er fedt du siger fra overfor dem. Hvis de ikke kan tage kritik, så er det ikke din skyld, men dem der har et problem.

    SvarSlet