Hvem snakker du med??

En lille sød historie, fra computer party på Autisme Center Skive.
Navnene er ændrede.



Jeg sad sammen med Jens, Per, 2 andre brugere og 4 personaler.
Alle var færdige med at spise, undtagen Jens.
Han havde nemlig travlt med at snakke, tilsyneladende med sig selv uden interesse for os andre.

Så spørger en pædagog: "Jens, hvem snakker du med?"
Han svarede: "Jeg snakker med Per!" i et ret bestemt tonefald, som om det kunne der da overhovedet ikke være i tvivl om.
Imidlertid sad han med ryggen til Per, som var igang med noget andet.

Så spurgte pædagogen: "Ved Per godt det??"
Og så var vi allesammen ved at brække os af grin!!




Men må man egentlig det??

Jens forstod ikke, at det var ham der fik os til at grine, og Per opfattede det heller ikke.
Men Jens og Per grinte også, selv om de ikke vidste hvorfor vi andre gjorde det.
Det var tydeligt at de tænkte "vi griner, fordi vi har det sjovt sammen."

Derfor er mit svar entydigt: Ja, det må man.
For jeg er 100% sikker på, at ingen følte sig udstillet. 



Hvis nogen gik videre, med en følelse af at Jens og Per er til grin, så må de have haft den følelse med hjemmefra. 
Så egner de sig ikke til at omgås mennesker med autisme. 

Ærgerligt for dem selv, men ikke noget der påvirker Jens og Per, for det forstår de ikke. 


Så længe ingen føler sig udstillet, så må andre mennesker tænke hvad de vil. 
Det er i hvert fald sådan, jeg føler, når det er mig der bliver henholdsvis grint med, og grint af.